Læs også:

Close
Ros Torv. (Foto: Polfoto)

Lufthavn og storcentre på Sjælland evakueret efter bombetrussel – politi tager ikke længere trussel alvorligt

Nyheder  | 

OPDATERET: Tune Lufthavn uden for Roskilde, Ros Torv og Vestsjællandscentret blev alle evakueret efter bombetrusler. Derefter fulgte flere lokationer i hovedstaden som Fields, Rigshospitalet, Kastrup Lufthavn og CBS. Truslerne tages ikke længere alvorligt

Flere lufthavne, storcentre, hospital og universitet blev truet med bomber. Politiet nåede at evakuere tre steder, inden man besluttede ikke at tage truslerne seriøst længere.

Kastrup- og Tune Lufthavn, CBS, Rigshospitalet, Fields, Ros Torv og Vestsjællandscentret nåede alle at modtage trusler, men da truslerne nåede København, var de for mange til, at politiet ville tage dem seriøst og alle evakueringer blev afblæst.

Roskilde evakueret

Mandag eftermiddag blev lufthavnen i Tune uden for Roskilde evakueret. Samtidig blev storcenteret Ros Torv ryddet efter en bombetrussel. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet tømte lufthavnen og undersøgte området, imens blev Ros Torv i Roskilde evakueret.

Ingen mennesker er kommet til skade, hverken i lufthavnen eller i indkøbscentret.

Ros Torv. (Foto: Polfoto)
Ros Torv er evakueret. (Foto: Polfoto)

Også Vestsjællandscentret er evakueret

Samtidig oplyste TV Øst, at Vestsjællandscentret i Slagelse blev evakueret, også på grund af en bombetrussel.

– Vi har sendt alt disponibelt mandskab til centeret, foruden at brandvæsenet er til stede. Vi har også bedt om at have en ambulance stående standby, siger vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Alle borgere blev opfordret til at holde sig inden døre og holde sig væk fra centeret.

Alle evakueringer er nu afblæst.

 

Opdateret: Klokken 16.50 med oplysninger om flere bombetrusler, samt afblæsningen af evakueringerne.

· Mere fra samme kategori ·