Læs også:

Close
Nybagt mor med kræft nægtet sygemelding

MY EVENING NEWS: Nybagt mor med kræft nægtet sygemelding og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nybagt mor med kræft nægtet sygemelding

Ninna Nielsen havde kun været mor i tre måneder, da hun fik konstateret brystkræft. Hun blev dog nægtet en sygemelding af sin chef, fordi hun allerede er på barsel. Det skriver TV 2.

På hospitalet blev hun anbefalet at melde sig syg fra næste måned, da de mener, at hun vil få brug for den senere, da hun har et hårdt forløb i vente.

Både chefen og bagerforretningen, hun er ansat i, er kommet i stærk modvind på de sociale medier.

Ninnas fagforening og Skanderborg Kommune bakker også op omkring sygemeldingen, men chefen har dog sit på det rene, da det set i forhold til lovgivningen er op til arbejdsgiveren, om de vil godtage en sygemelding under barsel.

Nybagt mor med kræft nægtet sygemelding
Nybagt mor blev nægtet sygemelding, da hun var på barsel. (Foto: Polfoto)

Læs også: Halloween er mere dansk, end du tror

 

60 dræbt på pakistansk politiskole

Islamisk Stat har taget skylden for en massakre på en politiskole i provinsbyen Baluchistan i Pakistan, hvor 60 er blevet dræbt, og mindst 100 er sårede. Det skriver Ritzau.

Sent mandag aften lokal tid trængte maskerede mænd med våben og selvmordsveste ind på skolen med over 200 politielever, hvilket udviklede sig til at blive et fem timer langt angreb.

Mange af de sårede er i kritisk tilstand, og dødstallet forventes at stige.

60 dræbt på pakistansk politiskole
6o dræbt og over 100 sårede efter IS-angreb på pakistansk politiskole. (Foto: Polfoto)

Læs også: Eksplosion i tyrkisk ferieparadis

 

Fire dræbt i forlystelsespark

Fire har mistet livet i Australiens største forlystelsespark Dreamworld i Queensland. Det skriver TV 2.

To kvinder og to mænd omkom tirsdag eftermiddag i parkens raftingforlystelse. Selv om bådene kører på transportbånd i vandet, stødte to af dem ind i hinanden, hvilket resulterede i, at den ene tippede, hvorefter to blev fanget under båden, og to blev suget ind under båndet.

Der var to andre personer ombord, der overlevede ulykken.

Fire død i forlystelsespark
Fire, der formentlig er i famlie, er omkommet i en forlystelsespark i Queensland, Australien. (Foto: Polfoto)

Læs også: Har du styr på Svanen, Blomsten og Den Blå Krans? Kend dine kemimærker

Radiohead skal spille på North Side

Godt nyt til alle Radioheadfans. I dag kunne den aarhusianske festival afsløre Radiohead som et af hovednavnene til næste sommer. Det skriver DR.

– Vi er stolte og beærede over, at Radiohead har sagt ja til at spille på Northside til sommer. De er det perfekte band som hovednavn på vores plakat, og dagens offentliggørelse er kulminationen på flere års hårdt arbejde, fortæller John Fogde, talsmand for Northside.

Festivalen kan allerede fortælle, at det britiske band lukker og slukker med fuldt sæt søndag aften.

Radiohead skal spille på North Side
Radiohead lukker North Side 2017. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·