Kender du kemien i din makeup og dine plejeprodukter?

Farlig kemi kan give allergier og hormonforstyrrelser. Jo tættere kemien er på dig, jo mere påvirker den dig. Hvad er tættere på dig end det, du kommer på din hud? Her er kemien, du skal undgå i makeup og cremer

Kemi kan til tider være et udskældt ord, hvor du tænker, at er der kemi i noget, så er det farligt. Men sandheden er, at alt omkring dig, og i dig, er lavet af kemi. Alligevel er der noget kemi, der er godt for dig, og noget kemi, der kan være problematisk.

Jo tættere problematisk kemi er på dig, jo mere påvirker den dig. Og vi kan nærmest ikke komme tættere på end med produkter, vi kommer på vores hud – som makeup, cremer og andre pleje- og skønhedsprodukter.

Men det kan være svært at finde rundt i junglen af kemiske stoffer, man skal undgå. Derfor har vi kigget lidt på, hvilken kemi det er godt at holde øje med i forskellige kropsplejeprodukter, så du ikke behøver bekymre dig.

En god huskeregel er, at selv om det er dyrt eller angivet som naturligt, kan det stadig godt indeholde problematisk kemi.

Læs også: Cocktaileffekten: De kemiske tømmermænd, du ikke vil have

Tema: Kemi
MY DAILY SPACE sætter fokus på dårlig kemi i hverdagen og undersøger, hvordan man kan udvikle allergi og hormonforstyrrende komplikationer, selv om man passer på.

Vi kigger på kemi i makeup, mad, emballage, tøj og hverdagsting som tamponer og giver dig gode råd til, hvordan du kan mindske chancen for at blive udsat for de skadelige stoffer.

Flour

I juni 2016 kunne Forbrugerrådet Tænk fortælle, at der findes fluorstoffer i mere end 50 plejeprodukter som cremer, pudder, bb-creams, mascara og barberskum, som sælges på det danske marked.

Der findes mange forskellige typer flour, men nogle typer mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Det er lovligt at bruge fluorstoffer i plejeprodukter, og det enkelte produkt er formentlig ikke problematisk i sig selv. Men Forbrugerrådet Tænk Kemi og forskere anbefaler, at du minimerer udsættelsen, hvor du kan, fordi den samlede mængde flour, som du kan udsættes for, kan påvirke dig.

Det er dog kun ganske få flourstoffer, der er særlig megen viden om, men man ved, at alle fluorstoffer er svære at nedbryde i miljøet.

Hold øje med disse typer flour:

• PFOS – mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
• PFOA – mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Du kan finde listen over produkter med flour i her.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Konserveringsmidler

Det er svært at komme uden om konserveringsmidler i plejeprodukter, for midlerne er i produkterne for at undgå bakterier og svamp og i værste fald infektion i hud og øjne på grund af fordærvede produkter.

Men konserveringsmidler kan også give allergi og er i visse tilfælde mistænkt for at være hormonforstyrrende.

5 konserveringsmidler, du skal undgå:

• Methylisothiazolinone – også kendt som MI er meget allergifremkaldende. Det bruges også i maling, lim, rengøring og andre kemiske produkter.
• Methylchloroisothiazolinone (MCI) – er allergifremkaldende.
• Formaldehydfraspaltere (DMDM Hydantoin og Diazolidinyl urea) – frigiver løbende små mængder formaldehyd, der er allergifremkaldende.
• Parabener – mistænkt for at være hormonforstyrrende og er i visse tilfælde forbudt i plejeprodukter. Propyl- og butylparaben er forbudt i børneprodukter i Danmark. Parabener kan være svagt allergifremkaldende.
• Triclosan – er blandt andet er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
• Parfumestoffer (eksempelvis benzyl alcohol. Kaldes også parfum, aroma eller fragrance) – kan give allergi. Parfumestofferne bliver typisk anvendt som konservering i for eksempel naturkosmetik.

Læs mere: Hvor farlig er kemien i hverdagsprodukter som tamponer, mobiler og høretelefoner?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Parabener

Parabener er nogle af de konserveringsmidler i personlig pleje, der er mest omdiskuteret, og allerede for femten år siden var de i søgelyset, fordi de er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Nogle parabener er forbudte i kosmetik, mens andre fortsat er tilladte.

Forskning i parabener i både celle- og i dyreforsøg har vist, at de kan efterligne det kvindelige kønshormon østrogen. Samtidig peger studier af nogle parabener i retning af, at de kan nedsætte effekten af det mandlige kønshormon.

Der er stærkest bevis for hormonforstyrrende adfærd ved butyl- og propylparaben, men resultaterne er mere modstridende ved methyl- og ethylparaben. Center for Hormonforstyrrende Stoffer har vurderet, at butylparaben er hormonforstyrrende, mens methyl-, ethyl- og propylparaben er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Et produkt uden parabener er ikke en garanti for, at du køber noget uden andre stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Parabener, der er lovlige at bruge i personlig pleje i koncentrationer op til 0,4 procent:

• Methylparaben
• Ethylparaben
• Parabener, der er forbudte i produkter til børn under tre år, men tilladte i andre plejeprodukter (i koncentrationer op til 0,19 procent)
• Propylparaben
• Butylparaben

Parabener, der for nylig er blevet forbudte:

• Isopropylparaben
• Isobutylparaben

Læs mere om parabener her.

Læs også: Din gamle makeup kan være livsfarlig for dig

(Artiklen fortsætter under billedet)

Aluminium

Aluminium er et stof, der findes naturligt i jorden, og vi optager det gennem vores mad, vores drikkevand og gennem plejeprodukter som kosmetik, deodoranter og lægemidler.

Huskeregler ved kemi:
Ingredienserne står i rækkefølge efter, hvad der er mest af i produktet.

Parfume er enten betegnet som parfum, fragrance eller aroma.

Planter og plantedele er angivet med deres botaniske navne på latin.

Hvert stof har kun ét rigtigt navn og må ikke skjules under en anden betegnelse eller stavemåde.

Dyre produkter er ikke ensbetydende med sund og sikker kemi.

“Naturlig” er ikke nødvendigvis altid natuligt.

Aluminium er ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi den eneste ingrediens i deodoranter, der virker svedhæmmende, og effektive deodoranter er antiperspirerende ved hjælp af aluminiumsalte, men hvorvidt aluminium i armhulen er en sundhedsrisiko, er EU stadig ved at afgøre.

Du bruger (forhåbentlig) deodorant hver dag, og deodorantens indhold bliver siddende huden, indtil du vasker dig igen. Mange deodoranter har parfume i sig, og den trænger meget nemt gennem den tynde hud under dine arme. Parfume i deodoranter er ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi en stor årsag til parfumeallergi.

Aluminimum har tidligere været under mistanke for at kunne øge risikoen for brystkræft, men der er ikke dokumentation for anklagen.

Nu er de mange aluminiumskilder en bekymring, fordi den samlede indtagelse af aluminium kan forårsage en for høj eksponering – og et for højt aluminiumsniveau i kroppen kan give risiko for skader på centralnervesystemet. Det påpegede det norske Vitenskapskomiteen for mattrygghet for Mattilsynet i en risikovurdering i 2013.

EU er dog ikke enig i den norske rapport og bad i 2014 industrien om at teste, hvor meget aluminium, der optages gennem huden.

Den danske miljøstyrelse anbefaler at undgå deodoranter med aluminium, hvis din hud er skadet efter barbering, hårfjerning, eksem eller lignende hudlidelser.

Læs mere om aluminum i deodoranter her.

Læs også: Har du styr på Svanen, Blomsten og Den Blå Krans? Kend dine kemimærker

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsen og flere eksperter er ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi enig om, at en kombination af forskellige kemiske stoffer kan udløse en hormonforstyrrende effekt, også selv om stofferne er i små mængder.

Det kan nogle gange være svært at læse alle kemiske stoffer, der er i et produkt. Det kan gøre det svært at fravælge dårlig kemi. Dette gælder ikke ved kosmetik og fødevarer, hvor produkterne er fuldt deklareret, så du som forbruger kan lægge varerne tilbage på hylden, hvis du vil styre uden om hormonforstyrrende stoffer.

Det kan også være svært at se de hormonforstyrrende stoffers effekt, for eksempel når deres påvirkning af et foster først kan ses ved fødslen eller 30 år senere, når den voksne mand ikke kan få børn på grund af dårlig sædkvalitet.

Læs mere om cocktaileffekten her.

Stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, kan findes i din makeup. De stoffer, der oftest findes, er:

• Benzophenone-1, Benzophenone-3, Ethylhexyl methoxycinnamate (alle er solfiltre)
• Methylparaben, Ethylparaben Butylparaben, Propylparaben (konserveringsmidler)
• Cyclopentasiloxane, Cyclomethicone (blødgørende silikonestoffer)
• Bht, Bha (antioxidanter)
• Allergifremkaldende stoffer
• Iodopropynyl butylcarbamate, Imidazolidinyl urea, (konserveringsmidler)

Tænk Kemi har lavet en liste over de produkter, du skal passe på med i dine plejeprodukter.

Læs også: Hver tiende kvinde lider af smertefuld sygdom, som ingen taler om

(Artiklen fortsætter under billedet)

Allergi resten af livet

At hårfarve indeholder stoffer, der kan give allergi, er næppe en overraskelse. Alligevel er det en god ide at kigge på indholdet, inden du kaster dig ud i at male manken.

Eksempelvis er farvestoffet resorcinol mistænkt for at være hormonforstyrrende, mens andre kemiske stoffer er vurderet som ekstremt allergifremkaldende. Og hvis du tænker: “Jamen jeg har brugt den her hårfarve i flere år, uden problemer”, så skal du vide, at hårfarveallergi stadig kan opstå. Jo flere farvninger, du kaster dig ud i, jo større er risikoen for allergi nemlig. Også selv om du har farvet hår masser af gange.

Ifølge Miljøstyrelsen er det sådan, at får du først hårfarveallergi, er det for livet, og det betyder, at du ikke kan farve hår, bryn, vipper eller andre typer behåring på kroppen. Bliver du alligevel ved med at farve, kan det føre til intensiv behandling på hospitalet.

Hold øje med disse stoffer:

• Resorcinol – mistænkt for at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende
• PPD (p-phenylenediamine) – ekstremt allergifremkaldende
• PTD (Toluene-2,5-diamine) – ekstremt allergifremkaldende
• Afblegningsmidler kan være ætsende

Læs Miljøstyrelsens tips til skånsom hårfarvning her.

Læs mere: Kemiingenøren, der vlogger om makeup!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Neglelak skal kun på neglene

Neglelak er en populær og nem måde at forskønne sig på, men det kan gå grueligt galt, hvis du får en allergisk reaktion.

I september 2014 måtte det svenske mærke Depend GelLak for eksempel trække sine produkter tilbage, fordi danske og svenske kunder oplevede allergiske reaktioner ved produktet, hvor neglene blandt andet løsnede sig fra huden.

Først og fremmest kan negleprodukter indeholde problematisk kemi, eksempelvis kan både neglelak og neglelaksfjerner indeholde opløsningsmidler, som fordamper, og som du kan indånde.

Neglelak skal ikke på huden. Bruger du neglelakker som gellak eller uv-lak, er det især vigtigt, at du får neglelakken af huden igen. Det er det, fordi den type neglelakker indeholder acrylater, som er meget allergifremkaldende.

Der udover kan lim til kunstige negle, akrylnegle og gelnegle også indeholde acrylater, og neglelak kan indeholde UV-filtre, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Neglehærder kan indeholde formaldehyd, som godt nok gør neglen stærkere, men ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Læs også: Har du PCOS? Ny metode kan give dig svaret

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kemiluppen

Og så har Tænk Kemi lavet Kemiluppen:

Kemiluppen er en app, hvor man kan scanne, søge og indtaste stregkoder på forskellige plejeprodukter. Derefter vurderer Forbrugerrådet Tænk Kemi ingredienslisten i produktet og vurderer, om det er godt eller skidt. Gode produkter får grønne kolber, tvivlsomme produkter får gule, og de slemme produkter får røde kolber.

I skrivende stund er knap 9.000 produkter gennemgået inde i appen.

Du finder Kemiluppen i Apple Store og Google Play.

 

Kilder: Konservering, Personlig Pleje, Test: Bodylotion, Test: Læbepomade, Parfumeindhold, Test: Ansigtcremer, Hårfarve, Test: Shampoo og Neglelak: Fem kemiråd.