Læs også:

Close

Cocktaileffekten: De kemiske tømmermænd, du ikke vil have

Nyheder  | 

Der er kemi i alt omkring os, og det kan være svært at hitte rundt i, hvad der er okay for dig, og hvad du skal undgå. Få styr på kemien, cocktaileffekten, hvorfor du får allergi, selv om du passer på og meget mere

Lad mig først slå en ting fast: Ikke al kemi er dårlig for dig. Kemi er en uundgåelig del af dig. Det er i din krop, i jorden, vandet, træ, salat, dyr, ja alt omkring dig. Det er også i din makeup, dine cremer, shampooer, tamponer, sofa, drikkedunk, træningstøj og meget mere.

– Helt grundlæggende er alt kemi. Vi er omgivet af kemi, og kan ikke leve uden. Men vi er omgivet af en masse forskellige kemikalier, hvor nogen er helt uproblematiske og nogen kan være problematiske, fortæller Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Artiklen fortsætter under billedet

Cocktaileffekten: De kemiske tømmermænd, du ikke vil have. (Foto: All Over)
Cocktaileffekten: De kemiske tømmermænd, du ikke vil have. (Foto: All Over)

Dine møbler damper kemi

Selv om du er påpasselig og måske sørger for, at dine plejeprodukter er svanemærket, er der mange andre steder, hvor du kan få problematisk kemi fra. Det er i vores fødevarer, emballage, kosmetik, plejeprodukter og især i vores indeklima.

– Alle de ting, du har i dit hjem, kan stå og dampe kemikalier af, som enten ender i luften, eller kan sætte sig i støvet. Det kan være fra møbler, tryksager, byggematerialer og hvad du ellers slæber ind i dit hjem, eller fra det, der står på kontoret på dit arbejde, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

Der er flere måder, kemikalierne kan komme ind i kroppen på. Nogle kemikalier kommer ind i kontakt med huden gennem kosmetik og plejeprodukter eksempelvis, anden kemi kommer ind gennem mad og drikke, og du kan indånde kemi, eksempelvis når du sprayer dine vinterstøvler med imprægnering.

Artiklen fortsætter under billedet

Jo tættere kemien er på dig, jo mere påvirker den dig. (Foto: All Over)
Jo tættere kemien er på dig, jo mere påvirker den dig. (Foto: All Over)

Hvordan påvirker det på den korte bane?

Betydningen, udsættelsen for kemikalier kan have for dig og din krop, kan variere fra person til person.

– Det kan være, at du ikke har vasket dine nye bukser, og så begynder din hud at klø. Det kan også være, at du ikke har luftet ud, og du får hovedpine. Det er nogle mindre og umiddelbare gener, der kan gå væk, hvis du holder op med at gøre det, fortæller projektlederen.

Tema: Kemi
MY DAILY SPACE sætter fokus på dårlig kemi i hverdagen, og undersøger, hvordan man kan udvikle allergi og hormonforstyrrende komplikationer, selv om man passer på.

Vi kigger på kemi i makeup, mad, emballage, tøj og hverdagsting som tamponer og giver dig gode råd til, hvordan du kan mindske chancen for at blive udsat for de skadelige stoffer.

Påvirkningen på den lange bane bekymrer

Men der er også den problematiske kemi, der kan skade på den lange bane, og det er især det, Forbrugerrådet Tænk Kemi har fokus på. Heriblandt de allergifremkaldende- og hormonforstyrrende stoffer.

– Allergi kan vi alle få. Jeg plejer at forklare det med, at vi hver har fået et lille glas med os fra fødslen. Hver gang du udsættes for kemiske stoffer, kommer der nogle dråber i glasset. Stille og roligt fyldes glasset op, uden at du nødvendigvis lægger mærke til det. En dag kan glasset fyldes helt op, og så får du allergi. Og har du først fået rigtig allergi, så er den der hele livet, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Og så er der de hormonforstyrrende- og kræftfremkaldende stoffer.

– Hormonforstyrrende stoffer er stadigvæk en nyere ting, man er begyndt at kigge på. Det, vi ved, er, at vi har hormonprocesser, der er kører inde i kroppen, der er følsomme, og hormonforstyrrende stoffer kan være med til at forstærke eller stoppe processerne inde i kroppen. Sker det, kan det føre til nedsat sædkvalitet, ændringer i kønsorganer på drengebørn, tidlig pubertet. Det er stadig ikke helt blotlagt, hvordan hormonforstyrrende stoffer præcis virker i mennesker, men forskerne er overbevist om, at der er en sammenhæng, forklarer Christel Søgaard Kirkeby.

Kemi ændrer processer i kroppen og kan give allergi og hormonforstyrrelser. (Foto: All Over)
Kemi ændrer processer i kroppen og kan give allergi og hormonforstyrrelser. (Foto: All Over)

Cocktaileffekten

Hormonforstyrrende stoffer knytter sig til kombinationseffekten, eller cocktaileffekten, som Forbrugerrådet Tænk Kemi også kalder det.

Cocktaileffekten kan opstå, når du udsættes for flere forskellige kemiske stoffer fra flere forskellige steder. Det kaldes cocktaileffekten, fordi en enkelt cocktail kan være tiltalende, men effekterne af alt for mange cocktails er knap så tiltalende. Det samme gælder mængden af kemi, du kommer i kontakt med, og selv om du er påpasselig, er der desværre ikke nogen garanti.

– Man har lavet forsøg på dyr for at finde frem til den mængde af et kemikalie, som kroppen kan tåle. Men flere kemiske stoffer kan virke på samme måde, og når du så får flere af dem, så kan du måske alligevel se en effekt, selvom det burde være sikkert, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Møbler er en stor kilde til kemi. Luft ud og gør rent. (Foto: All Over)
Møbler er en stor kilde til kemi. Luft ud og gør rent. (Foto: All Over)

Hvad kan du gøre?

Christel Søgaard Kirkeby fortæller, at der er flere ting, du kan gøre for at nedsætte risikoen for, at du udsættes for alt for meget af den problematiske kemi.

– Der findes svanemærkede produkter i alt fra plejeprodukter til bagepapir. Jo tættere kemien er på dig, jo mere kan du udsættes for den. Vask nyt tøj, inden du tager det på. Spray dine sko udenfor, undersøg, hvad der er i din makeup, luft ud, og gør rent. Stil krav til virksomhederne, for de har forbrugeren i fokus, og er der et marked for det, er det logisk, at de følger det.

Og så har Forbrugerrådet Tænk Kemi lavet Kemiluppen:

Kemiluppen er en app, hvor man kan scanne, søge og indtaste stregkoder på forskellige plejeprodukter. Derefter vurderer Forbrugerrådet Tænk Kemi ingredienslisten i produktet og vurderer, om produktet indeholder problematiske kemikalier. Gode produkter får grønne kolber, produkter med eksempelvis parfume får gule, og produkter med hormonforstyrrende får røde kolber.

I skrivende stund er knap 9.000 produkter gennemgået inde i appen.

Du finder Kemiluppen i Apple Store og Google Play.

Undersøg og stil krav til dine produkter. (Foto: All Over)
Undersøg og stil krav til dine produkter. (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·