Læs også:

Close
Joan Smalls

Eksklusivt interview med supermodellen Joan Smalls

Skønhed  | 

Livet i overhalingsbanen som SUPERMODEL OF THE WORLD ville stresse selv den mest jordbundne, afslappede, “vi når det nok”-kartoffeldansker. Så hvordan er det egentlig at være Joan Smalls?

Joan Smalls og Michael Kors til hans modeshow i New York den 14. september. (Foto: All Over)
Joan Smalls og Michael Kors til hans modeshow i New York den 14. september. (Foto: All Over)
Joan Smalls Rodríguez er født i 1988 i Puerto Rico. I 2011 blev hun makeupgiganten Estée Lauders første latinamerikanske kampagnemodel, og to år efter indtog hun ottendepladsen på listen over verdens bedst betalte modeller.

Photoshoots, modeshows, catwalks og globetrotterlivet med rejser fra location til location. Det er hverdagen for supermodellen Joan Smalls, som er talsperson for Estée Lauder, nonstop karrieremenneske og en af de højest betalte modeller på kloden.

Læs også: Streetstyle: Lækre looks fra den københavnske modeuge

Udefra kan det se glamourøst ud – og det er det også meget af tiden – men runwaydronningen er lige så udsat for stress som enhver anden. Det er forventeligt, når jobbet består af sene nætters arbejde, kommanderende fotografer og kræsne moderedaktører. Men hvad laver en vaskeægte supermodel, når hun skal holde sig jordbunden og slappe af?

– Jeg sætter en god film på og snacker på nogle søde sager. Eller også tager jeg på stranden, det giver mig fred og ro – så kan jeg mærke, at jeg begynder at slappe mere af. Jeg er vandtegn, så stranden afstresser mig, siger Joan Smalls.

Udover at gå meget op i sit stjernetegn, Krebsen, er det også vigtigt for Estée Lauder-modellen at sætte noget tid af i sit travle skema til selvforkælelse. Som model poserer du ofte som en anden, og netop derfor må Joan selv sørge for engang i mellem også bare at være Joan.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Joan Smalls og Michael Kors til hans modeshow i New York den 14. september. (Foto: All Over)
Joan Smalls og Kendall Jenner backstage til Michael Kors’ seneste show i New York. (Foto: All Over)
Doutzen Kroes, Lily Donaldson, Anja Rubik, Joan Smalls og Constance Jablonski til Leonardo Dicaprios velgørenhedsfest i Saint-Tropez i juli. (Foto: All Over)
Doutzen Kroes, Joan Smalls, Lily Donaldson, Anja Rubik, og Constance Jablonski til Leonardo Dicaprios velgørenhedsfest i Saint-Tropez i juli. (Foto: All Over)
Tre hurtige afstressere:

Yoga eller løbetur?
– Løbetur.

Salte eller søde snacks?
– Søde sager.

Meditation eller hjernedøde tv-programmer?
– Begge!

– Selv om min arbejdskalender er fyldt, kan jeg godt lide at have to dage fri ad gangen til at omgruppere og vende tilbage til mit private skema: Træningscenter, rengøring og madlavning. Og efter en lang dags arbejde, tager jeg altid verdens længste bad og sørger for, at vandet er tæt på kogepunktet, fortæller Joan Smalls.

Læs også: #Backtowork: To sæt workwear til under 800 kroner

En af de værste bivirkninger ved stress er for en foto- og runwaymodel de tegn, der viser sig på kroppen. Joan Smalls lever af sit udseende, så hun har nogle helt bestemte tricks til at holde huden smuk, så hun altid er klar til et job.

– Jeg tror på, at den måde, du har det på, kan have indflydelse på dit udseende. Drik en masse vand for at hydrere! Du bliver fyldt op indefra og ud, så selv når du føler dig stresset, kan din krop i det mindste holde sig fugtet. Derefter skal du sørge for at over-fugte din hud. Brug en maske en gang om ugen for at give et ekstra boost, råder Joan Smalls.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Joan Smalls, Kendall Jenner, Emily Ratajkowski
Joan Smalls, Kendall Jenner og Emily Ratajkowski til et modeugeevent afholdt af Target og IMG i New York den 6. september. (Foto: All Over)
Karlie Kloss, Joan Smalls
Karlie Kloss og Joan Smalls til kampangelancering af KnotOnMyPlanet i New York den 10. september. (Foto: All Over)

Livet som supermodel er dog meget andet end stress. Joan Smalls nyder den kultur, der er i modebranchen og alle de muligheder, hendes succes har givet hende – med alt, hvad der følger af pludselige tilbud og oplevelser.

– Jeg kan godt lide, at mit job er så uforudsigeligt, og at jeg har mulighed for at rejse hele året igennem. Det hårdeste ved det er, at rejse til smukke steder uden at kunne nyde dem sammen med en, jeg elsker, fortæller hun.

Læs også: Dagbog fra den københavnske modeuge

Så hvordan ser den helt perfekte dag ud for en supermodel?

– Min drømmedag vil være at vågne et solrigt sted uden at have sat vækkeuret. Og at kunne lege med nogle dyr!

Det er også cirka sådan, vores perfekte dag ville se ud …

(Foto: All Over)
(Foto: All Over)

Joan Smalls er aktuel som kampagnemodel for Estée Lauders Advanced Night Repair Ampoules, som er et nyt produkt fra brandet bag den klassiske serum, Advanced Night Repair. Om de små ampuller siger hun:

– Jeg bruger dem morgen og aften og sørger for at bruge to, så der både er til ansigtet og halsen. Det er den perfekte mængde, og de er nemme at rejse med.

 

Joan Smalls er aktuel som kampagnemodel for Estée Lauders serum Advanced Night Repair. (Foto: PR)
Joan Smalls er aktuel som kampagnemodel for Estée Lauders Advanced Night Repair Ampoules. (Foto: PR)

· Mere fra samme kategori ·