Halloween er mere dansk, end du tror

Halloween kaldes en kommerciel amerikansk højtid, men græskar-traditionen har dybere rødder i Danmark og Europa, end man lige går og tror

Amerikansk kapitalisme. Kommerciel “højtid”. Endnu en måde at vride penge ud af danskerne på. Halloween er blevet kaldt mange ting, siden den kom til det moderne Danmark efter et særligt halloweenevent i butikscenteret Scala i København i sluthalvfemserne.

Ordet halloween:

Ordet halloween er en sammentrækning af det engelske ”all-hallow-even”, som er et gammelt udtryk for ”alle helgeners aften” – aftenen før allehelgensdag.

Gennem årene er de dødes aften blevet mere og mere populær som et lysende indslag i det kolde, mørke og danske efterår, men kritikken er stadig den samme: Halloween er ikke en dansk tradition.

Men det passer faktisk ikke helt, for den danske folkekirke har fejret Allesjælesdag i mange år, og også i tiden før reformationen. Så teknisk set er halloween måske ikke så importeret en højtid, som man ellers kunne tro.

Men inden du får græskarsuppen galt i halsen, så læs med her, og få de gysende fakta om, hvorfor vi kan kalde halloween en dansk højtid.

Kommer fra kelterne

Kelterne, eller gallerne, som de også blev kaldt af nogen, var et folkeslag, der primært huserede i Irland, Skotland, Wales Cornwall, det franske Bretagne og på Isle of Man i jernalderen. Det menes også, at keltersamfundet omkring 600 år før vores tidsregning har bredt sig ud over Østfrankrig, Sydtyskland, Spanien, Norditalien og Vest- og Centraleuropa fra Tjekkiet til De Britiske Øer.

Før-kristne keltere holdt en stor fest, Samhain, der varede i flere dage omkring begyndelsen af 1. november, hvor de fejrede høsten, sommerens slutning, og at et nyt år var på vej. På grund af overgangen mellem årstiderne mente kelterne, ligesom mange andre europæiske folk på den tid, at der blev åbnet en port, hvor de, der var døde i løbet af året, ville rejse til dødsriget.

Det betød, at de døde gik blandt de levende i denne tid, og derfor tændte man bål for at skræmme onde ånder væk.

Katolikkerne tog det til sig

Ligesom vi kender det herhjemmefra, er mange hedenske højtider blevet overtaget af den kristne religion for at gøre overgangen til kristendommen nemmere for folket.

Det samme gjaldt irerne, der – selv om de blev katolske i år 500 – holdt fast ved traditionerne om Allehelgensdag.

I år 610 blev dagen den 1. november indført som helligdag af pave Bonifacius IV til minde om alle martyrer, og i 731 blev det gjort til en festdag for alle de helgener, der ikke havde en speciel dag. I den katolske kirke mindes man også i dag sine døde med sjælemesser, processioner og andagter på kirkegårdene, og ifølge katolicismen er allesjælesdag en særlig god dag at afhjælpe de døde, der er i skærsilden.

I 998 blev allehelgensdag udvidet med allesjælesdag den 2. november, og allesjælesdag fejres i dag af den danske folkekirke, hvor man mindes årets døde. Da reformationen kom til Danmark, lagde man de to dage sammen til én mindedag, og i 1770 blev den første søndag i november til allesjælesdag for alle kristne, der var døde i deres tro.

De dødes dag

Dia de Los Muertos er den mexikanske ækvivalent til halloween. Ligesom i Europa havde aztekerstammer fejret overgangen mellem årstiderne med en fest for de døde i mange år, inden de katolske spaniere kom til Mexico i begyndelsen af 1500-tallet.

Spanierne forsøgte at udslette, hvad de anså for at være en fest, der gjorde grin med de døde. Men mexicanerne holdt ved, og Dia de Los Muertos, der oprindelig var en sommerfest, blev smeltet sammen med traditionerne for allehelgensaften og -dag, men bibeholdt sit aztekerislæt.

Halloween fejres i dag i Mexico som en børnefestival den 31. oktober, mens den 1. og 2. november er decideret helligdage i det mellemamerikanske land, hvor de dødes mindes med altre, fest, parader, kirkegårdsbesøg, middage og de farverige dødningehoveder, som traditionen også er kendt for.

Fra Irland til USA til Danmark

I midten af 1800-tallet var Irland slemt ramt af hungersnød, og irere i tusindvis pakkede deres sukkerroer og traditioner og drog til det nye land: Amerika. Her er halloween med tiden blevet den næststørste højtid, kun overgået af julen.

Da Ekstra Bladet holdt et stort halloweenevent med gyserfilm, udklædninger og megen anden uhygge i det nu nedrevne butikscenter Scala i sluthalvfemserne, begyndte halloween at komme til Danmark i sin moderne form.

Siden har amerikanske tv-serier og film bragt traditionen yderligere til Danmark, og da supermarkederne begyndte at sælge skeletter, spøgelsesmasker og udklædninger, blev halloween hurtigt til børnenes anden fastelavn.

Nu knap tyve år senere er halloween stadig en omdiskuteret højtid. Mange fejrer den, og det er ikke længere unormalt at se udskårne græskar med lys foran hoveddørene. Tivoli begyndte at fejre halloween i 2006, og nu er parkens tre uger lange halloweenfest en stor del af danskernes efterårsferie.

Halloween er heller ikke længere kun børnenes fest, men i høj grad også unge og voksnes fastelavn, hvor de klæder sig ud som alt fra farlig Frankenstein til sexet servitrice.

Ingen tradition uden behov

Selv om flere og flere tager halloween til sig, er der stadig mange, der mener, at det bare er endnu et påskud fra butikkerne, så de kan pumpe flere penge ud af danskerne. Den danske handel har også spillet en stor rolle i forhold til at få traditionen inden for de danske grænser.

Men en ny tradition kommer ikke uden et behov, og hvis ikke danskerne havde lyst til at tage halloween til sig, kunne de jo ret beset bare lade være. Flere peger på, at halloween falder i en periode i kalenderåret, hvor der er i forvejen ikke sker synderlig meget ud over jul.

Flere mener også, at det er rart med traditioner og pauser i kalenderen, der for manges vedkommende flyver af sted med travle hverdage fyldt med job og gøremål. Danskerne har i høj grad taget halloween til sig på deres egen måde, og gør sig mere i græskar og udklædning end i de vilde pyntefester, som kommer til udtryk på amerikanernes dekorationer.

Derudover er halloween en færdigpakket højtid, hvor traditionerne er leveret færdige til os. Der skal ikke tages stilling, og det er nogle gange også rart for en travl sjæl.

Samtidig er der lidt genkendeligt ved halloween, fordi den danske kirke har fejret allesjælesdag i mange år, og flere tager på kirkegården den 31. oktober for at mindes deres kære, der ikke er blandt dem længere. Den danske kirke bruger også halloween som afsæt til at lære danskerne mere om den kristne allesjælesdag.

Så halloween er egentlig ikke så fremmed for danskene, som mange måske går rundt og tror. Hvem ved, om halloween er her om ti år? Måske er det glemt, måske er det den største højtid efter julen, ligesom i USA.

Under alle omstændigheder kommer traditioner og går igen, og i et samfund, hvor vi har så nem adgang til hinanden, er det ikke så mærkeligt, at vores skikke blandes sammen.

Hvis du stadig ikke er helt overbevist, så husk, at adventskransen ikke er en dansk opfindelse. Den kommer fra Tyskland.

Kilder: Det Kongelige Bibliotek, Religion, Gyldendals Den Store Danske, Folkekirken, History, Videnskab, Historie Online, Højdevangskirken, Post- og Telemuseum, Kristendom, Religion, Ekkofilm, International Business Time, Historie Online, History, Folkekirken, Kristendom, Livescience, Azcentral.