Hvorfor er vi bange for klovne?

Klovne skaber rædsel blandt børn og voksne. De klodsede mænd i farverigt tøj og malede ansigter skal skabe glæde, men er mange menneskers værste mareridt. Hvorfor?

Det virker næsten som noget, der er taget ud af en dårlig horrorfilm – dræberklovnene er løs: Mennesker klædt ud som klovne med drabelige masker og alt fra machetter til økser, knive og bat, der står på spring i skove, parkeringskældre og villaveje og skræmmer livet halvt ud af voksne og børn i USA og Europa lige nu.

Fænomenet er desværre ikke helt nyt, og siden firserne har bølger af klamme klovne skyllet ind over lande på begge sider af Atlanten. Senest i 2014, hvor især Frankrig var hjemsøgt at de uhyggelige gøglere.

Hvorfor skræmmer tanken om en farverig klovn med skørt hår, hvidt ansigt og en machette os så meget, at en undersøgelse fra 2016 viser, at klovne er noget af det mest skumle, vi mennesker kan komme i tanke om? Og hvorfor har det været sådan i årtier?

Læs også: Uhyggelig halloweentrend: Dræberklovnene er kommet til Danmark

Dybe historiske rødder

Den seneste bølge af skræmmende klovne har fået McDonalds til at skrue ned for brugen af maskotten, Ronald MacDonald, og de søde klovne, der forsøger at muntre syge børn op på hospitaler og sprede glæde til fødselsdage, siger, at dræberklovnene skader deres ry og deres levebrød.

Men den uhyggelige klovn er ikke et nyt fænomen. Det er en gammel tradition, der har dybe rødder i vores kulturhistorie.

Klovne er kendt i flere kulturer fra Egypten, Kina, de amerikanske indianere og Europa, og de har altid været en del af folkloren som nogle smådjævelske skabelser. Klovne har samtidig altid været på kanten af samfundet, og ligesom mange andre monstre og fabeldyr repræsenterer klovne nogle af de knap så flatterende dele af menneskets sjæl.

– Den ene ting, der gør den onde klovn til en uimodståelig karikatur er, at der er en dualitet i dem. De er uhyggelige, men de er sjove. De er skræmmende, men de er harmløse. Det er to sider af den samme mønt. Og folk reagerer meget på den dobbelthed. Humor og horror blandet sammen i en uimodståelig pakke, fortæller Benjamin Radford, forfatter til bogen “Bad Clowns” til Patch.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den tragiske klovn

I middelalderen var klovne fjolser og syndebukke, der med spøg og skæmt påpegede magthavernes og deres tilskueres fejl og menneskelige mangler. I det 20. århundrede var Europas to største klovne, den britiske Grimaldi og den franske Pierrot, fattige og hjemløse.

Grimaldi var den moderne verdens første rigtig kendte klovn. Han malede sit ansigt hvidt og var så stor en stjerne, at hans rigtige liv blev blandt sammen med klovnekarakteren. Faren var en tyran, Grimaldis første kone døde i fødsel, Grimaldi levede med voldsomme smerter på grund af sine vilde optrædener og sønnen, der også var klovn, drak sig selv ihjel i en ung alder.

Grimaldi døde selv af druk og depression, og senere skrev forfatteren Charles Dickens en fortælling om den triste klovn baseret på Grimaldi og søn.

Grimaldis franske modstykke, Pierrot, var Jean-Gaspard Deburau. Deburaus fortælling var ikke tragisk, men morderisk. I 1836 slog Deburau nemlig en dreng ihjel med en stav, fordi drengen råbte skældsord efter klovnekunstneren.

Nogle år senere, i 1892, skrev Ruggero Leoncavallo operaen Pagliacci, som betyder klovn, hvor en klovn slog sin utro hustru ihjel.

Historiens første store og kendte klovne var altså forstyrrede mænd, der dækkede deres sande jeg til med en klovnemaske.

Læs også: Klovn stikker mand ned og klovnemasker sælger godt

Klovnenes anden storhedstid

Efter Grimaldi og Duberau begyndte klovnerier at falde i baggrunden til fordel for cirkus, men da cirkus og klovne kom til USA i begyndelsen af det 19. århundrede, var Amerika stadig et relativt nyt land. Der var håb og optimisme for fremtiden, og klovnene red med på den bølge.

Da den store økonomiske depression ramte USA i 1930’erne, og optimismen forsvandt, skete der også noget med klovnenes glade gemyt. I USA var især hobo-klovnen, eller den hjemløse og triste, men stadig komiske klovn, meget populær.

Den glade klovn fik et nyt gennembrud 30 år senere, da klovnen Bozo kom på tv og blev et af tidens mest populære børneshows. Det kørte fra 1960 og 17 år frem. McDonalds så en fidus i at lokke børnene til restauranten med en sød klovn, og fastfoodkædens maskot, Ronald McDonald, kom frem i denne tid. Klovnene var populære, glade og finurlige væsener igen.

Men det image blev snart mudret til af USA’s første seriemorderklovn …

Den originale dræberklovn

John Wayne Gacy var en vellidt mand og populær klovn i 1970’ernes Chicago. Han havde grundlagt en succesfuld byggevirksomhed og var en ivrig kirkegænger. Han holdt også store fester og arrangementer for sit nabolag og på hospitaler, hvor han klædte sig ud som Klovnen Pogo til stor glæde for de lokale børn og deres familier.

Lige indtil den dag, han blev anklaget for voldtægterne og mordene på 33 unge mænd, begået fra 1972 til 1978. Det viste sig, at Gacy allerede inden mordanklagen havde været i karambolage med politiet. I 1964 blev han nemlig anklaget for voldtægt af to drenge og tilbragte 18 måneder i fængslet.

Da han kom ud, flyttede han til Chicago for at få en ny start, og det var her, han blev kendt som Klovnen Pogo.

Gacy var flere gange under anklage i årene op til anholdelsen, men politiet reagerede ikke rigtig på det. Ikke før en 15-årig dreng forsvandt efter at have søgt job i Gacys byggevirksomhed, blev klovnen for alvor efterforsket. Politiet fik adgang til Gacys hus, hvor de fandt adskillige billeder af triste klovne på væggene – og 29 lig begravet under huset. De sidste lig var kastet i en flod.

John Wayne Gacy – aka Klovnen Pogo – sad på dødsgangen frem til 1994, hvor han blev henrettet. Han gjorde karriere som maler i fængslet, og hans portrætter er meget populære samlerobjekter i krimimiljøet.

Læs mere: Undersøgelse viser, at mænd er creepy

I videoen herunder kan du se mere om sagen mod Klovnen Pogo:

Fantomklovnene

Kigger du i historiebøgerne, vil året 1981 være fyldt med markante begivenheder. En af de begivenheder, du måske ikke vil finde i historiebøgerne, er den række kidnapninger, der blev begået af – du har nok gættet det – klovne.

I slutningen af april sendte en underviser et memo ud til alle skoler i Boston, hvori han fortalte om flere episoder, hvor mænd, der var klædt ud som klovne, chikanerede børn. Lærere og forældre blev bedt om at holde ekstra øje med børnene.

Fra maj begyndte historierne om klovne, der forsøgte at lokke børn ind i varevogne at dukke op i medierne, og i løbet af en uge eskalerede antallet så meget, at politiet begyndte at nærlæse anmeldelserne. Da viste det sig, at det kun var børn, der havde set klovnene, og antallet af anmeldelser faldt i Boston derfra.

Men kun få uger senere kom der nye meldinger andre steder i landet. I Kansas City, Missouri, blev en gul varevogn spottet ved seks forskellige skoler, hvor børn blev jagtet af en klovn med sværd. Politiet fandt denne gang klovnen.

Han bar en hvid paryk, havde sortmalet ansigt, rød næse, en sort bluse med djævlen på, sorte bukser med sukkerstokke på siden og store røde sko. Og en stor kniv. Men klovnen stak af. Samtidig steg antallet af klovneanmeldelser over hele USA, og mange skolebørn blev holdt hjemme i flere uger indtil slutningen af 1981, hvor anmeldelserne om kidnappende klovne døde ud igen.

Læs også: 10 grunde til at elske efteråret, selv om det er koldt

Dræberklovnene kommer

Selv om John Wayne Gacy (Klovnen Pogo) af mange betragtes som den ultimative dræberklovn, er der dog endnu flere, der tænker på en ganske særlig figur, når snakken falder på dræberklovne.

I 1986 udgav horrorgenrens konge Stephen King bogen “It”. Bogen handler om byen Derry, hvor der hvert 30. år kommer en dæmoniske skabning frem og hærger og dræber borgerne, men mest børnene. It, som dæmonen kaldes, skifter form for at tiltrække sine ofre, og er oftest set som klovnen Pennywise, der både skræmmer og fascinerer sine ynglingsofre: Børn.

– Jeg valgte Pennywise som ansigtet for monstret, fordi børn elsker klovne, men de frygter dem også. Klovne er så forskellige og groteske, når man sammenligner dem med “normale” mennesker, med deres hvide ansigter og røde læber. Tag et lille barn med i cirkus, og det er mere sandsynligt, at han skriger af skræk, end at han griner, sagde Stephen King til The Bangor Daily News i sidste måned.

Det menes, at inspirationen til Pennywise kom fra John Wayne Gacy, Klovnen Bozo og Ronald McDonald, og han er af flere udnævnt til den klammeste klovn i popkulturen. Bogen blev senere lavet til en mineserie, hvor skuespilleren Tim Curry for evigt brændte sig fast i mange hjerner som den ultimativt mest klamme, uhyggelige og skræmmende dræberklovn.

Se udvalgte klip fra “It” i videoen her:

Trøst dig med: Opskrift: Bagte æbler

Et reklamestunt?

I 2015 kom det frem, at der skal laves en remake af den legendariske klovnegyser, og mange har spekuleret i, at de mange klovne er et reklamestunt for filmen. I en remaketid er det måske ikke så fjerntliggende, at en skræmmende bølge af klovne igen vækkes til live?

Selv har Stephen King kommenteret på de mange klovneepisoder, der har været de seneste par måneder. Først manede han til, at folk slappede af og tog det med et smil, men senere indrømmede han selv, at han også ville blive skræmt, hvis han løb ind i en klovn en mørk aften.

– Lon Chaney sagde (eller skulle have sagt), at der ikke er noget sjovt ved en klovn i måneskin. Han mener, tror jeg, en klovn, der ses uden for sit normale miljø som et cirkus eller et marked. Hvis jeg så en klovn stå og lure under en bro (eller kigger op på mig fra en kloak, med eller uden balloner) (reference til filmen It, red.) så ville jeg også være bange, sagde gysermesteren.

Siden John Wayne Gacy har klovne været noget, der er ondt, forskruet og morderisk. Populærkulturen gjorde sit for at cementere klovnens klamme image med It, Jokeren, zombieklovnen i Zombieland og mange andre referencer, men sjældent en, hvor klovnen var god.

Så det er måske ikke så underligt, at det løber koldt ned af ryggen på dig, når du ser en klovn. Især hvis den har en uhyggelig maske på og et våben i hånden.

Og når selv horrorgenrens mester kan blive skræmt, er det måske ikke så underligt, at vi andre ikke synes, det er spændende at møde klovne med våben på mørke, øde områder.

Men husk: Dæmoner dør i sollys, så her får du klovnene i en mildere form:

Kilder: BBC, Smithsonian Magazine, The Guardian, CNN, USA Today, The Daily Mail, BBC, Studie i Creepy, The Bangor Daily News, CNN, Blumhouse, The Hollywood Reporter, BBC, CNN, LA Times, Tor, Crime Museum, CNN, The Line Up, Biography, Psychology Today, All Day, Patch, CNN, Ronald McDonald, Videnskab, BBC, TV2, The Telegraph, Livescience, The Independent og Fyens.