
Cognac, camel, røgfarvet, beige, brændt – shop brune nuancer
Brun er meget mere end en hadefarve fra 70’erne. Faktisk er brun mere trendy end nogensinde. Og den ses i alle afskygninger fra mørkebrun til cognac, camel, røget farve og let beige. Kig med i vores lille udvalg, og bliv inspireret til at bruge den brune farve
Tidløs luksusloafer
Et par dyre, men lækre og klassiske loafers er et af de brune drømmekøb, vi ønsker os lige nu. Selv om de er til den dyre side, så kan købet forsvares med at være en investering til vores garderobe. Skoene kan gå til alt fra nederdele til jeans og slacks. Og hvis du passer på dem og plejer dem, så holder de i mange år.
Loafer med frynser, 3.500 kr., Tod’s hos Net-a-porter.com
Glas til fyrfadslys
Pænt med pænt på. Iittala har lavet en serie med “dråber” på, og dette i røgfarvet glas passer perfekt til trenden inden for boligindretning lige nu.
Iittala fyrfadsstage, 109,95 kr., Magasin.dk
Lækker velour
Er du en opmærksom læser her på MY DAILY SPACE? Så ved du, at velour er en af efterårets største hits. Denne top ville være perfekt både til dag og aften, og kan nemt bruges til at gøre dit look efterårs lækkert.
Læs også: Shop smukt og fortryllende velour dette efterår
Top i velour, 129 kr., Zara
Lauder-luksus
Den ikoniske Advanced Night Repair, som rykkede hele kosmetikbranchens opfattelse af serum, kommer nu med et nyt produkt; ampuller. De lækre luksusdråber er en hurtig recovery til overstresset hud. Brug dem, når din hud er stresset, eller når du ved, den kan blive udsat for stress – for eksempel når du skal ud at flyve.
Man tager en ampul om aftenen for at opnå den bedste effekt. Synlig irritation falder hurtigt, og huden bliver mere modstandsdygtig overfor fremtidige “angreb”.
60 Ampuller, 995 kr., Esteelauder.dk
Fin frakke
Denne smukke lange uldfrakke er lavet i cashmere og uld. Den har fine mørke knapper og bindebælte. En flot frakke, som kan holde i flere sæsoner og både i efteråret og om vinteren.
Frakke, 3.000 kr., SAND hos Magasin.dk
Nøglering
Nøglekæde i lækkert, blødt flettet læder med karabinlukning. Længde 50 cm. Så kan du se fashionabel ud, selv om du har en nøgle om halsen.
Nøglering, 149 kr., Magasin.dk
Mobilcover
Marmormønstret mobilskal fra Richmond & Finch, som kombinerer to trends: Brun og marmor. Stiv model med guldfarvet detalje og logo, der passer til iPhone 6/6S.
iPhone cover i marmor look, 349 kr., Richmond & Finch hos Nelly.dk
Shine bright til festen
Sexet og shiny bodystocking til festen. Vi ser den for os med en sort velourblazer, ensfarvede bukser og et par pumps. Hvis du vil tilsætte lidt ekstra, så vil et par store glimtende øreringe sætte prikken over i’et.
Bodystocking i skinnende stof, 149 kr., Zara.
Solbriller
Solbrillen over alle: Raybans ikoniske Aviator, der oprindelig blev fremstillet til amerikanske piloter i 1937. Et ikonisk item! Her i guld og brun.
Rayband Aviator solbrille, 1.399 kr., Ellos.dk
Duftlys
Lille duftlys af voks og paraffin i glasbeholder med etiket og duft af bergamotte, der virkelig kommer til at pynte i vindueskarmen eller sprede hygge på sofabordet. Brændetid cirka 15 timer. Diameter foroven 4,5 cm, højde 6 cm.
Duftlys fra H&M, 39,95 kr., HM.com
Ruskindsnederdel
Nederdelen i ruskind har været her et par sæsoner nu, men det betyder ikke at den er yt i garderoben. Især her til efteråret er ruskind en af de hotteste tendenser, så brug den brune sag herunder med et par tykke strømper og en grå strik for et casual hverdagslook.
Nederdel i ruskind, 449 kr., Mango.
Rygsæk
Gweneth rygsækken fra Day er perfekt til skole eller arbejde. Tasken er lavet i minimalistisk design og har masser af plads til bøger, computer, tablets, og hvad du ellers kan finde på at proppe i den. Den har flere udvendige lynlåslommer, så den er både pæn og praktisk.
Day rygsæk, 499 kr., Magasin.dk
Hårconditioner
Hvis du værdsætter luksus til håret og gerne vil give lidt ekstra, skal du prøve Shu Uemuras nye serie til tørt hår, der hedder Urban Moisture. Jeg er mega fan! Denne balsam er ekstra god til at tæmme tørt og fint hår, og så indeholder den blandt andet moringa-ekstrakt: Duften er nærmest en historie i sig selv, og har du langt hår, kan du dufte den hele dagen.
Shu Uemura conditioner, 375 kr., Ring på 4324 6484 for nærmeste salon.
Ulden rullekravebluse
Vinteren er svær at komme igennem uden lækker strik og varme uldstyles, som vi hver sæson (ofte) tilføjer til garderoben. Når vi altså ikke bruger dem, som bliver i garderoben år efter år. Benettons styles er af den type, og derfor er jeg personligt rigtig glad for dem. De forhandles blandt andet hos Magasin, hvor de ofte har gode tilbud på dem.
