Læs også:

Close
Boligudspil skaber risiko for huslejestigninger

MY EVENING NEWS: Boligudspil skaber risiko for huslejestigninger og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Boligudspil skaber risiko for huslejestigninger

Onsdag præsenterede regeringen deres boligudspil, som gik under navnet “Tryghed for boligejerne”. Det indeholder et system for ejendomsvurderinger, der godt nok kan skabe tryghed for boligejerne, men kan skabe utryghed for lejerne. Det skriver Ritzau.

Systemet kan nemlig resultere i huslejestigning. Det hele er dog op til kommunerne, da stigningen afhænger af, hvor stor en grundskyld og grundværdi de fastsætter.

Grundskyld er de skatter, der skal betales for selve den jord, ejendommen står på. Grundskylden stiger i takt med at grundværdien stiger, hvilket også vil resultere i huslejestigninger, da grundskylden betales af både ejere, lejere og andelshavere.

Regeringen skriver blandt andet i udspillet, at grundene i de store byer er vurderet alt for lavt.

Boligudspil skaber risiko for huslejestigninger
Regeringens boligudspil skaber tryghed for boligejerne, men kan skabe utryghed for lejerne. (Foto: Polfoto)

Det blev stort nej til polsk abortlovgivning

Lovforslaget, der ville gøre abort ulovligt på stort set alle måder, blev nedstemt i det polske parlament i dag. Det skriver Ritzau.

352 stemte imod forslaget og 58 for, hvilket var et stort nederlag for for Polens nationalkonservative regering.

Lovforslaget, der blandt andet ville gøre det umuligt for voldtægtsofre at få en abort, udløste protester verden over, hvilket efter sigende fik politikerne til at trække forslaget tilbage.

Læs mere om protesterne her: Polske kvinder protesterer verden over

Det blev stort nej til polsk abortlovgivning
Det polske parlement stemte i dag nej til lovforslaget om forbud mod abort. (Foto: Polfoto)

Caribisk orkan er nu på vej mod Florida

Orkanen Matthew, der allerede har resulteret i massive ødelæggelser og dødsfald i Caribien, vil i løbet af i dag ramme Floridas kyst. Det skriver TV 2.

Matthew er taget til i styrke og vil natten til fredag dansk tid nå til USA. Orkanen, der i nat ramte Cuba, forventes at blive den værste i USA de seneste 12 år.

I løbet af weekenden bevæger den sig op imod Georgia og South Carolina og forventes at berøre 6,3 millioner mennesker. Dog er der kun to millioner, som er ved at blive evakueret, skriver TV 2.

Caribisk orkan er nu på vej mod Florida
Orkanen Matthew fortsætter sin hærgen og har nu kurs mod den amerikanske kyst. (Foto: Polfoto)

Tyrkiets turisme lider kæmpe knæk

Efter et turbulent år med terror og statskup er Tyrkiets turisme hårdt presset og står på nuværende tispunkt til at miste 17 til 21 milliarder kroner. Det skriver The Guardian.

Det er en daglig kamp for de forretningsdrivende, der er afhængige af turister.

– Belægningen har ikke været mere end 30 procent hele sæsonen. Nu lejer vi værelser ud for 25 euro – værelser, der før gik for 80 euro. Det dækker ikke vores udgifter, selvom vi skulle være fuldt belagt, siger Akif, der ejer et hotel Istanbul. Han fortæller, at afbudene er steget i takt med angrebene.

Hotellerne har oplevet et fald i hotelgæster på 50 procent i sæsonens normalt travleste måneder juli og august. Turismen udgør 4,5 procent af landets BNP.

Tyrkiets turisme lider kæmpe knæk
Tyrkiet står til at miste i mellem miste 17 og 21 milliarder kroner. (Foto: Polfoto)

Nobelprisvinder afsløret for tidligt

I dag kom det frem, at Paul Romer (ikke længere til den store overraskelse) modtager Nobelprisen for økonomi på mandag. Det skriver Børsen.

Det var en af Romers tidligere kollegaer fra University Stern School of Business, der havde lagt det op på skolen hjemmeside.

Nyheden er nu fjernet, men den nåede at blive opdaget, og nu er rygtet nået helt til Danmark.

Paul Romer er cheføkonom i Verdensbanken og er kendt for sit arbejde inden for vækstteori.

 Læs også:

Airsoft

Airsoft: Eve og Catrine er imod krig, men leger soldat hver weekend

Henning Valin måtte tage stilling til dette spørgsmål, da hans kone Eva fik brystkræft. (Foto: Keen Heick Abildhauge)

Skal børnene vide, at mor har kræft?

· Mere fra samme kategori ·