Inferno er et helvedesridt med en morale om klimaet

Robert Langdon står igen klar til at redde verden med sin skarpe hjerne. Det er, som altid, et vildt ridt gennem Europa med twists, turns, forræderi, overraskelser og ikke mindst et mysterie, der skal løses for at forhindre en katastrofe

– Menneskeheden er sygdommen. Inferno er kuren.

Med den præmis kastes professoren og religionshistorikeren Robert Langdon sig endnu engang ud i et kapløb gennem helvede for at redde menneskeheden.

Men denne gang er skurken ikke optaget af skjulte religiøse dagsordener, men af noget langt mere jordnært og troværdigt, nemlig planetens sundhed og den sygdom, der truer med at udrydde den: Menneskeheden. Og det virker.

De to timer, filmen varer, flyver af sted, imens Robert Langdon jagter og jages i sin søgen efter det biokemiske våben, der skal nulstille menneskehedens vækst.

Dantes Inferno

Inferno er baseret på Dan Brown-bogen af samme navn, og det ville ikke være en Dan Brown-historie uden et godt gammeldags religiøst mysterium at løse. Denne gang er det fortællingen Dantes Guddommelige Komedie, som er udgangspunktet for den sti af spor, som er lagt ud for Robert Langdon at løse.

Inferno, som betyder helvede på italiensk, er den første del af fortællingen, hvor man følger forfatteren Dante, der er blevet ledt væk fra den gudsfrygtige sti, og ledes ned igennem helvedes ni cirkler, hvor den ene synd efter den anden straffes.

Den middelalderlige historie, Dantes Inferno, har lagt grunden for den moderne forståelse af helvede. Og helvede er det, skurken ønsker at nedkalde på jorden. Derfor er Inferno er også navnet på det våben, der truer med at udslette halvdelen af menneskeheden, hvis ikke Langdon finder frem til våbnet i tide.

Professor i fin form

Selv vågner Robert Langdon op i sit eget inferno. Han er indlagt på et hospital, ved ikke, hvor, hvorfor eller hvordan han er endt der. Han har hukommelsestab, voldsomme hovedpiner og hallucinationer, som får hans viden om religion og religiøse symboler til at smelte sammen med virkeligheden.

Mennesker uden arme, ben og øjne. Mennesker, der går rundt med forvredne halse og hoveder. Floder af blod, brændende lemmer, pestmasker og monstre hjemsøger Robert Langdon. Samtidig forsøger han at løse den gåde, der er lagt for hans fødder – uden at dø i forsøget. For som altid er der nogen ude efter professoren.

Endnu en gang er Robert Langdon i Italien, og endnu en gang er Tom Hanks overbevisende i rollen som religionshistorikeren med James Bond-evner, når han siksakker mellem kugler, fjender og venner, forsøger at redde verden og samtidig genvinde sin egen hukommelse.

Som altid har han en intelligent, stærk og smuk kvinde ved sin side, og heldigvis er filmen ikke faldet i gryden med historien om den ældre mand og den yngre kvinde, der falder for hinanden. Dejligt.

Mennesket er en sygdom

Filmens præmis er også noget mere jordnær end de tidligere filmatiseringer i serien. Denne gang er skurken en amerikansk milliardær og et geni, Bertrand Zobrist.

Han er optaget af mange af de problemstillinger, vi som civilisation står over for i den virkelig verden: Overbefolkning, udpinsel af jorden, klimasvineri og dyremishandling.

Planeten Jorden er syg, og mennesket er – ifølge Zobrist – den kræftsvulst, der skal fjernes. Hvilken bedre måde at gøre det på end at udslette halvdelen af befolkningen med en af de dødeligste sygdomme, menneskeheden nogensinde har set: Pesten.

Zobrist ønsker at give jordens befolkning smerte og pinsler nu og ikke skubbe det foran sig, som tidligere generationer har gjort. Lad os blive banket tilbage på plads og lære af vores fejl – for mennesket lærer ifølge Zobrist kun gennem smerte.

Hæsblæsende rejse gennem historien

Selve præmissen om en mand med en ideologi og følgere, der tror på hans sag, som vil bruge biokemiske våben, for at nå deres mål, er et plot, der ikke ligger langt fra noget, der kunne ske i virkeligheden, når man tænker på terrorangreb og klimaproblemer, som fylder i mediebilledet i disse år.

Det er med til at trække filmen ned på et forståeligt niveau og gøre det til en rimelig troværdig historie inden for genrens rammer.

Samtidig er der skruet ned for de voldsomt mange henvisninger til koder, mysterier og andet, som skræller en stor del af det, der ellers tyngede de andre film ned. Der er dog stadig kun 24 timer til at redde jorden, der er stadig masser af skjulte koder, og filmens forløb følger den meget klassiske Dan Brown-opbygning.

World Health Organisation, WHO, spiller en vigtig rolle i fortællingen og har fået væsentlig flere våben og FBI-lignende tendenser, end jeg nogensinde havde forestillet mig sundhedsorganisationen have, men det er friheder, man kan tage sig som forfatter og filmskaber.

Til gengæld spiller danske Sidse Babett Knudsen flot som WHO-leder mod veteranen Tom Hanks. Det er som altid lidt pudsigt at høre en dansker tale engelsk, men den danske skuespillerinde gør det ganske hæderligt.

Omar Sy, som du måske kender fra den franske film De Urørlige, Felicity Jones, som spiller Robert Langdons makker i filmen som Dr. Sienna Brooks og Irrfan Khan, som spillede med i Jurassic World, gør det alle godt i deres biroller.

Ben Foster, som efterhånden er erfaren i at spille skurk i film som 3:10 to Yuma og World of Warcraft, gør det igen godt som den unge, idealistiske rigmand med ambitioner for menneskeheden, som han ser som kærlige og ikke det de i virkeligheden er: Tyranniske.

Helt klart seværdig

Inferno er en hæsblæsende rejse gennem Europa, historie, religion og vores samtid. Tempoet er højt, historien er rimelig troværdig, og våbnene er skarpladte. Jeg var underholdt i de to timer, filmen varede.

Det er svært ikke at blive fascineret over den kulturelle, historiske og religiøse rigdom, som Europa indeholder, og om ikke andet sidder man med en ubændig lyst til at løbe ud af biografen og købe en billet til Firenze, Venedig eller Istanbul, når rulleteksterne kører efter Inferno.

For hold nu op, hvor er kulisserne smukke, og hvor vækker nogle af de ting, der siges i filmen bare et minimum af nysgerrighed på nogle af middelalderens historier og ideer.

Sidst, men ikke mindst, sad jeg tilbage og tænkte en gang eller to over de problemstillinger, som filmen i virkeligheden forsøger at prikke lidt til – nemlig den hastighed, menneskeheden udvikler sig med, de klimaforandringer, som mange taler om, men ingen rigtig virker til at have løsningen på, og den usikkerhed, der som altid venter forude for mennesket.

I januar i år kom meldingen fra verdens forskere om, at viserne på “Dommedagsuret” viste, at menneskeheden var tre minutter i midnat – eller tre minutter i jordens ende. I Inferno har viserne rykket sig til et minut i midnat, og det er da værd at tænke lidt over, også selv om Inferno bare er en underholdningsfilm.

Inferno får fire stjerner.

Medvirkende: Tom Hanks, Felicity Jones, Ben Foster, Irrfan Kahn, Omay Sy, Sidse Babbet Knudsen
Instruktion: Ron Howard

Premiere: 13. oktober 2016
Spilletid:  2 timer
Censur: Anbefales over 15 år

Læs, se og hør mere på: Hjemmeside, Facebook, Twitter, IMDB og Instagram