Læs også:

Close

Alt, du bør vide om de fire største modeuger

Mode  | 

De fire største modeuger, eller som de også bliver kaldt: The Big Four, finder sted i henholdsvis New York, London, Milano og Paris. Hver by har sin egen personlighed – her er, hvad enhver Fashionista bør vide om dem

For mange betyder september begyndelsen på efteråret, men for fashionistaer verden rundt er det måneden, hvor de fire største og mest indflydelsesrige modeuger foregår. Det dugfriske September Issue af Vogue lander i vores bladkiosk, og vi begynder lige så stille at spekulere på, hvad de mange designere vil vise os af nye trends på catwalken. Men nu siger kalenderen altså oktober, og vi er nået til vejs ende med denne modeugesæson.

Vidste du at første Fashion Week New York kun blev afholdt som et alternativ til Paris, der på daværende tidspunkt var under tysk besættelse under Anden Verdenskrig?
Shopalike.dk

Paris er afrundet som fjerde modeby, og modeugerne har nu efterladt sit aftryk i historien. Milano bød som New York på utallige overraskelser, såsom Tommy Hilfigers nye sporty TommyxGigi-kollektion. Inspireret af supermodel Gigi Hadids ungdommelige look og Hilfigers klassiske ånd, har de formået at fremstille en unik og tidløs kollektion, som de fleste nok vil have deres fingre i! I det hele taget har modeugen i Milano vist os, hvordan det sporty look er kommet for at blive.

I Paris tog Karl Lagerfeld os med til CHANELs datacenter anno 2017. Endnu en gang formåede han at overraske modebranchen.

Få helt styr på the big four her:

New York modeuges historie

(Collage: ShopAlike)
(Collage: ShopAlike)

Vidste du, at som konsekvens af 2. verdenskrig måtte Paris se sig slået som verdens modehovedstad, og New York indtog i stedet førstepladsen. Den første amerikanske modeuge, ”Press Week”, blev afholdt i 1943.

I 2011 præsenterede Isaac Mizrahi en af de vildere accessories: Candyfloss-farvede pudler gæstede nemlig catwalken.

Vigtige designere under NYFW:
· Hood By Air
· Edun
· Yeezy
· Rodarte
· A.P.C

I 2014 blev Dr. Danielle Sheypunk den første model i kørestol ved New York Fashion Week. Året efter blev hun efterfulgt af Jamie Brewer, den første model med Downs syndrom.

Selv om Kanye Wests første modeshow fik strålende anmeldelser, var det ikke alle, der var lige begejstrede. Kim Kardashian West og Kanye Wests datter, North, brugte det meste af tiden på at græde hysterisk og måtte til sidst eskorteres ud.

Lady Gaga gik model til Marc Jacobs’ show i 2016. Det gik overraskende godt, når man tager i betragtning, at hun var mindst 20 centimeter lavere end de andre modeller.

Lady Gaga kommer på catwalken omkring 0:26:

 

London modeuges historie

(Collage: ShopAlike)
(Collage: ShopAlike)
Vigtige designere under LFW:
· J.W. Anderson
· Gareth Pugh
· Topshop Unique
· Ashish
· Marques Almeida

Den første officielle modeuge blev afholdt i London i 1984.

Stella McCartney fik i 1995 sine bedste venner til at gå i sit modeshow. Blandt modellerne var den allerede verdenskendte Kate Moss.

Den for nyligt afdøde designer Alexander McQueen chokerede publikum ved sit show i 1999, da to robotarme sprayede maling på en kjole midt på catwalken.

Spraymalingen begynder ved 00:40:

I 2005 afbrød en række anti-pels-denmonstranter et Julian MacDonald-show, hvilket også står som en af de historiske begivenheder under London Fashion Week. Man ser ofte den slags demonstranter, men de står som regel kun ude foran de locations, hvor de enkelte shows bliver afholdt.

Vivienne Westwood, den ikoniske avant garde-designer, blev i 2006 kåret til ”Dame of the British Empire” af Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II.

 

Milano modeuges historie

(Collage: ShopAlike)
(Collage: ShopAlike)

1967 slap Missoni-familien brystvorterne fri til et show i Firenze, hvilket fik kritikerne op i det røde felt. Selv om episoden forårsagede kontroverser i modeverdenen, fortsatte Missoni i Milano – og resten af modeverdenen fulgte stille trop.

Til Versaces show i 1991 gik de første supermodeller, Naomi Campbell, Cindy Crawford, Linda Evangelista og Christy Turlington hånd i hånd ned ad catwalken til George Michaels hitsang ‘Freedom’.

Vigtige designere under MFW:
· Damir Doma
· Etro
· Moschino
· Marco De Vincenzo
· Gucci

Der var ikke mange, der bemærkede en lang grøn kjole under Donatellas show i 2000. Til gengæld vakte selvsamme kjole stor opmærksomhed, da J.Lo bar den på den røde løber noget tid senere.

I 2015 ønskede Dolce & Gabbana at ære moderskabet. Det gjorde de ved at lade modeller, der selv var mødre, gå på catwalken.

Dolce & Gabbana skabte igen omtale på de sociale medier, da de opfordrede modellerne til at tage selfies under showet. Det lykkedes i den grad!

Du kan se en af modellerne tage en selfie ved 04:57:

 

Paris modeuges historie

(Collage: ShopAlike)
(Collage: ShopAlike)

I 1993 faldt supermodellen Naomi Campbell, mens hun spankulerede ned af catwalken i høje hæle til et Vivienne Westwood-show. Men som en sand professionel rejste hun sig op igen og grinede af det.

I 2011 afskedigede Dior deres berømte chefdesigner John Galliano kort før modeugen, efter han var kommet med antisemitiske udtalelser.

Vigtige designere under PFW:
· Julien David
· Rick Owens
· Vetements
· Gosha Rubchinskiy
· Acne Studios

I 2012 overraskede Karl Lagerfeld under Chanel-showet, da han præsenterede sin nyeste opfindelse: en taske/hula hopring. Medierne elskede det, selv om der blev stillet spørgsmålstegn ved taskens egentlige funktionalitet.

Chanel åbnede deres eget supermarked ved den parisiske modeuge i 2014. Blandt kunderne kunne man blandt andet støde på Rihanna, Cara Delevingne og Kendall Jenner. Al maden blev efterfølgende doneret til velgørende formål.

I 2015 spankulerede Rick Owens’ mandlige modeller ned af catwalken uden bukser på. Sikke et udsyn de fik på første række!

Se Chanels supermarkedscatwalk her:

 

Læs mere om de fire store modemetropoler på Shopalike.dk.

Læs også:

For fattig til Chanel? Nu kan du leje en designertaske

Cognac, camel, røgfarvet, beige, brændt – shop brune nuancer

Få looket: Vi støtter brysterne med lyserøde modeitems

· Mere fra samme kategori ·