Læs også:

Close
Airsoft

Airsoft: Eve og Catrine er imod krig, men leger soldat hver weekend

Mit liv  | 

Krig er aldrig godt, men krigsførelse behøver faktisk ikke føre til død og ødelæggelse. Vi har talt med to seje tøser, der springer rundt og leger soldater til airsoft

Catrine Mouritsen og Eve Guyton spiller airsoft, som er en form for militær simulation, der nok bedst kan sammenlignes med paintball. De skyder dog med plastikkugler, og deres udstyr er af en helt anden liga.

Det kan måske lyde som en lidt bestialsk hobby at rende og skyde hinanden for sjov, men Eve og Catrine forklarer, hvorfor netop denne sport (som også kaldes hardball) er så fed, og hvordan det er at være kvinde i så mandepræget i felt.

Eve er 32 år og har spillet i fem år.

Catrine er 20 år og startede i år.

Godt sammenhold

Sporten går ikke kun ud på at bekrige hinanden, man får meget mere end det.

– Det er adrenalinkicket og spændingen i det, at du kan blive ramt uden at dø af det, og at du kan skyde på nogen, uden at de dør af det. Du får lov til at komme af med nogle aggressioner, men på en fed og sjov måde og med godt sammenhold, siger Eve om sporten.

I Catrines tilfælde er der flere faktorer, der spiller ind. Hun lider nemlig af stress og angstanfald. Airsoft hjælper hende til at komme af med noget energi, hvilket nedsætter hyppigheden af anfald.

– Det kan både hjælpe fysisk og psykisk. Jeg har spillet fem-seks gange og har tabt mig fem kilo – at jeg så har taget tre på igen, det er noget andet, tilføjer Catrine med et glimt i øjet.

Airsoft
Man har hinandens ryg. (Foto: MDS)

I forhold til at være kvinde i en mandsdomineret sport, har de faktisk ikke oplevet den store forskelsbehandling. Dog kan der godt gå lidt mandehørm i den engang imellem, fordi der er så få kvinder med hver gang.

Præget af vennerne

For Eve startede det hele med en gave. Hun havde fået en Smartbox, der gav hende mulighed for at komme ud at prøve nogle forskelige ting, men hun valgte airsoft, fordi hun havde hørt godt om det fra en af sine venner. Det var kærlighed ved første skud, og Eve gik direkte hjem og købte udstyr.

Catrine havde også venner, der spillede airsoft, og efter at have hørt på dem længe nok blev hun nødt til selv at opleve, hvad det var, de hele tiden snakkede om. Sporten fangede hende fra start, og lige som Eve har hun også været hurtig til at investere i udstyr.

Airsoft
– Jeg har fået at vide, at det er meget udstyr til en nybegynder, men jeg ville bare have det hele på en gang, fortæller Catrine. (Foto: MDS)

Krig – nej tak!

Der er ikke nogen af dem, der har gjort karriere i forsvaret. Ikke engang som værnepligtige. Faktisk er de slet ikke til det der med krig.

– På film og i spil – fair nok. Der synes jeg sgu, det er fedt, men i virkeligheden, der er det noget forfærdeligt noget. Bare alt det, der er i TV-avisen, det kan give en et sug i maven, fortæller Catrine.

– Jeg er ikke så meget til det med krig, og jeg tror også, det er derfor, at sporten her er noget for mig. Der er ikke nogen, der kommer til skade på den måde. Jeg er ikke så god til det der med folk, der bliver slået ihjel og familier, der bliver splittet. Det er stik imod alt det, jeg tror på. Så krig nej tak, siger Eve.

Airsoft
Catrine er vild med tanks og har været det, siden hun var barn. Hun ville dog ikke kunne leve med, hvis hun slog uskyldige ihjel, så hun holder sig til airsoft. (Foto: MDS)

Udstyr above all

De er enige om, at udstyr er utrolig vigtigt. Det at have sit eget våben er omkring 80 procent af hele oplevelsen, da man lærer det bedre at kende.

– Det våben, man har, bliver ens lille baby. Så man skal passe på med at pille for meget ved andre folks våben, fortæller Eve med et smil på læben.

Det er dog ikke nok bare at have sit eget udstyr. Man skal gøre det personligt. Eve har for eksempel en forkærlighed for pink, hvilket tydeligt ses på hendes udstyr.

– Jeg har camouflagetøj, men jeg ligner ikke alle andre. Jeg vælger nemlig noget, som sidder stramt. Jeg kan godt lide, at man stadig kan se, at jeg er en pige, siger Catrine.

Airsoft
Selv om våbene bliver som et barn for en, så kan man godt få lov at prøve hinandens. (Foto: MDS)

Bliv soldat for en dag

Er du blevet lidt interesseret i airsoft? Så book en tur, planlæg en firmaudflugt eller glæd en ven med gavekort til Outdoor Games‘ The Valley. Outdoor Games har Københavns største aktivitetsområde på hele 140.000 kvadratmeter.

 

Læs også:

Kulturnatten

Kulturtilbud i oktober: Billige oplevelser til dit efterår

Frivillige strikker, syer og hækler til kræftramte. (Foto: All Over)

Frivillige strikker, syer og hækler til kræftramte

· Mere fra samme kategori ·