
10 år med Taylor Swift – forudsigelser om det nye album
Der har længe været spekulationer om det næste album fra Taylor Swift, og rygtet siger, at vi snart ikke skal vente meget længere, og at det er på trapperne. Men hvad kan vi forvente?
For ti år siden, den 24. oktober 2006, vendte en ung kvinde med blonde krøller og cowboystøvler hele musikindustrien på hovedet med sit første album, “Taylor Swift”. Albummets fem platinvindende singler sendte Taylor Swifts karriere op i stratosfæren og placerede hende blandt planetens hotteste stjerner.
I dag, fem album senere, bliver hendes mindste bevægelse overvåget og analyseret af hendes millioner af fans, også kaldet Swifties. Kun én ting forbliver et mysterium: Hvornår udsender Taylor Swift mon det længe ventede sjette album, og hvordan vil det lyde?
Kommer Taylor Swift med et nyt album i november 2016?
De første fem album udkom alle med to års mellemrum, og senest fik vi “1989” i 2014. Med den frekvens er det klart, at rygterne om et nyt album langsomt er blevet mere og mere intense.
For at fejre muligheden for at et nyt Taylor Swift-album er på trapperne, bringer vi her en omhyggelig analyse af alt, hvad vi ved om hende, og hvad hendes tidligere album kan have af betydning for det nye.
Læs også: Sagaen om Taylor Swift, Calvin Harris og Tom Hiddleston
Nedenstående er en analyse af de seneste 10 års råmateriale fra Taylor Swifts tekster, albumcovers og personlige stil – og en spådom om fremtiden.
