Læs også:

Close
YouTubere. (Foto: Emil Olsen, Rasmus Brohave, Louise Bjerre, Johanne Kohlmetz, Laura Leth og Sarah Dyrhave)

Hop med på trenden: 10 danske YouTubere, du skal holde øje med

Underholdning  | 

Vi har samlet 10 danske YouTubere, der virkelig er værd at følge, hvis du gerne vil være med på vlog-beatet

YouTube har over en milliard brugere – det er næsten en tredjedel af alle personer på internettet.
YouTube

Du har måske – måske ikke – lagt mærke til det: YouTube trender helt vildt, og det bliver mere og mere populært at abonnere på diverse videobloggere eller vloggere i stedet for almindelige bloggere, der skriver om deres hverdag. Nu skal det hele foregå på video.

Læs også: Guide: Hold mobilen i live hele dagen

Hvis du endnu ikke er helt med på beatet, så er dette et godt sted at starte. Vi har nemlig udvalgt en række danske YouTubere, som du helt sikkert bør tjekke ud. De har alle dedikeret en stor del af deres hverdag til at filme og klippe videoer, som tusindvis abonnerer på.

Danske beauty-YouTubere

Laura Leth

Laura Leth er Danmarks største YouTuber inden for beauty-kategorien med over 380.000 subscribers, og tallet stiger hele tiden. Hun er kun 20 år gammel, men lever af YouTube! Ved siden af sin kanal har hun sit eget eyelash-brand og driver en webshop, hvor hun sælger diverse beautyting.

Sarah Dyrhave

Sarah Dyrhave nærmer sig de 50.000 subscribers, og det kan vi sådan set godt forstå. Hun laver flere forskellige slags videoer, men vægten er på skønhed, og Sarah lægger den smukkeste makeup – blandt andet dette sommerlook, som vi helt klart er blevet inspirerede af:

Nordic Beauty Secrets

Cecilia Demant, som har kanalen NordicBeautySecrets laver også beauty, men hun adskiller dig en del fra de andre beautyvloggere – hun har nemlig læst til kemiingeniør, og går derfor meget op i, hvad der er i de produkter, hun bruger. På Cecilias kanal lærer du derfor lidt mere end bare, hvilken foundation, du bør bruge, hvis du har tør hud.

Emil Olsen

Emil Olsen er forholdsvis ny: Han har kun lavet beautyvideoer i tre uger, men har allerede over 3.000 subscribers – og han er helt sikkert værd at holde øje med. Emils laver makeuplooks til alle og forklarer processen trin for trin. En meget spændende profil.

Danske entertainment-YouTubere

LouLiving

Louise Bjerre gør meget ud af at være sin egen, og kan sagtens tage pis på sig selv. Hun har mere end 103.000 subscribers, hvilket gør hende til en af de allerstørste – selv om hun kun er 17 år gammel.

I videoen her viser hun sin morgenrutine. Louise har afsløret, at det i virkeligheden tog hende flere dage at redigere den færdig:

Rasmus Brohave

Han er en rigtig charmetrold, ham Rasmus Brohave, og det er der mange, der har fået øjnene op for. Helt præcis 154.995 i skrivende stund. Rasmus laver ren underholdning, og det er ganske enkelt rigtig sjovt at følge med i.

I videoen her forsøger han sig med at score:

Danske livsstils-YouTubere

Kristine Sloth

Hun er en af de allerstørste, og hun deler en masse af sig selv på YouTube. Kristine Sloth er blandt andet meget kendt for sin stil, og du kan helt sikkert finde inspiration i hendes videoer. Herunder giver hun et indblik i klædeskabet, hvilket altid er et spændende sted af snage …

Kristine har over 166.000 subscribers.

Johanne Kohlmetz

Johanne Kohlmetz er livsstilsblogger og laver videoer om alt fra mode og skønhed til rejser og hverdagen i Odense. Johanne er fornylig flyttet hjemmefra, og derfor er hun også begyndt at lave vlogs om indretning og DIY.

Carla Mickelborg

I den lidt ældre målgruppe er der Carla Mickelborg, som driver en form for livsstilskanal, hvor du både finder beauty, vlogs, sundhedsvideoer og personlige videoer, ligesom Carla også gør meget ud af at lave videoer om psyken.

I videoen her taler hun om angst sammen med YouTuberen Rasmus Brohave:

Ida Therkelsen

Ida Therkelsen laver videoer om kønsforskelle, kønsstereotyper, feminisme og meget mere. Hun har blandt andet serien “Lige på og hårdt”, hvor hun tager emner som slutshaming, kvinders kropsbehåring, sugardating og så videre op. Hendes mål er at skabe debat og tage fat i emner, der har lidt mere tyngde og kan provokere.

Læs også: Netflix: Hack dig til tusinder af skjulte kategorier

mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·