
Sofis vægttab: Min selvkærlige rejse på godt og ondt
Du kender det måske selv? Den ene dag føler du dig virkelig på toppen, superglad og går rundt med små lykkebobler i maven, og BUM! Dagen efter vågner du op med følelsen af ikke at kunne slå til. Følelsen af ikke at være god nok eller følelsen af at stå et mørkt sted uden nogen form for lys omkring dig
Om Sofi:
Sofi Novalee
29 år og fra Nordsjælland
Uddannet materialist, kontorassistent med speciale i administration, mindfulnessinstruktør, positiv psykologivejleder og BodyBliss-behandler.Mor, datter og søster.
CEO i egen virksomhed, blogger og meget spirituel, læser bla. englekort mv.
Det er sådan, mit eget liv er lige nu, og det er 100 procent selvforskyldt. Jeg har nemlig både skiftet navn via en dygtig numerolog, indrettet hele mit hjem og klinik efter feng shui-principper med mere. Nu tænker du måske:
– Shit, hvor lyder det hippieagtigt!
Men jeg kan forsikre dig om, at alt dette sætter en KÆMPE indre og ydre udrensning i gang, som jeg har haft brug for.
Læs også: En græsenkes bekendelser: Jeg spooner med min halvspiste cheeseburger
Jeg er desværre rigtig god til at være hård ved mig selv. Nogen gange kan jeg næsten i bogstaveligste forstand mærke “hammeren”, jeg slår mig selv oven i hovedet med, imens min indre stemme siger:
– Sofi, hvorfor sagde du nu det? Hvorfor skrev du det? Hvorfor kan du ikke bare være som alle andre? Og hvorfor er du altid så fucking ærlig? Ja, lidt for ærlig.
Du kan godt høre det, ikke? Det er total selvsabotage og hører ingen steder hjemme, hvis man gerne vil have det godt og udvise SHINE til verden!

Jeg er en stjerne
Du er en stjerne, jeg er en stjerne, vi er alle smukke stjerner i vores eget liv. Livet er for kort til, at vi hele tiden skruer ned for vores lys. Vi skal for pokker da bare skrue op for vores lys og give den maks gas, så længe vi lever! Der vil altid være dem, der synes, vi skinner for meget, men lad dog dem om det. Vi skal tro på os selv og gå efter det, vi drømmer om. Vi kan godt! Og jeg ved også, at jeg kan.
At tabe sig
Jeg har på et par måneder tabt mig en hel del, blot ved bare at være, give mig selv egenomsorg og selvkærlighed. Altså rumme at jeg har denne store udrensningsperiode på godt og ondt. Jeg har ikke haft overskud til en masse motion eller spist sundt, men alligevel rasler kiloene af. Det synes jeg er det mest fantastiske ved min selvkærlige rejse.
Læs også: Skippede gymnasiet og blev chef i Magasin
Derfor er alle de dage, hvor jeg virkelig føler, at jeg står i orkanens øje og at puslespilsbrikker, som skulle sættes på plads i mit puslespil, vælter ned over mig, alt imens jeg prøver at gribe dem, så jeg kan sætte dem på plads, faktisk det hele værd. Trods alt. Jeg føler, at jeg står stærkere i mig selv end nogensinde før! Men hold op, hvor er det er hårdt nogen gange.

Hvad har jeg gjort
Hvad har jeg gjort anderledes? Jeg startede på uddannelsen som BodyBliss-behandler, og her igennem lærte jeg rigtig meget om, hvor vigtigt det er, at vi passer på os selv, før vi passer på alle andre. BodyBliss er nu blevet en del af min daglige rutine udover alle mine faste kunder, som kommer til behandling.
I en BodyBliss-behandling indgår der healing, og det er guld værd for vores krop og sjæl. Healingen er nemlig med til, at vi kan slippe gamle blokeringer og mønstre, som vores krop har lagret igennem tiden. Derudover drikker jeg rigtig meget vand. Det var ikke let for mig i starten, men nu har jeg vænnet mig til det og kan slet ikke undvære vand!
Læs også: – Katrine er en fed, ulækker og billig luder
Jeg bruger en del tid alene, hvor jeg går en tur, laver et home spa, trækker englekort eller læser et spændende magasin. Sidst men ikke mindst laver jeg “wishboard” med mine mål og drømme for fremtiden, plus jeg har placeret små selvkærlige noter i mit hjem og i min klinik. Skulle de måske hjælpe? Ja, det gør de, for de hjælper mig til at rose mig selv i stedet for at slå mig selv oven i hovedet over alt det, jeg ikke får gjort eller måske har gjort forkert. Og ja, det er der jo også meget af.
Jeg tror på mig selv og fremtiden
Min rejse er slet ikke slut, men jeg havde bare lyst til at dele mine tanker om de første måneder med jer. Måske går I også og struggler med en masse ting. Jeg tror, der er mange flere “af min slags”, end man måske tror.
Er du blevet nysgerrig på mit selvkærlige univers og BodyBliss med healing? Så er du meget velkommen til at kigge forbi min hjemmeside.
LOVE <3
Sofi Novalee