Læs også:

Close

Tasker med plads til studieting

Mode  | 

Det vrimler med en masse tasker, som kan bruges til at slæbe bøger og computer til og fra studiet. Vi hjælper dig på vej i taske-junglen med ti af slagsen til din studiestart

Du kender sikkert den klassiske Day-taske, som mange render rundt med. Den er praktisk, rummelig og så fås den i mange farver og mønstre. Lige hvad vi kan lide. Der er dog også en masse andre på markedet, som du måske ikke havde skænket en tanke endnu. Vi har derfor fundet de klassiske, dem på budget, de sjove, de rummelige og de dyre frem til dig. Der er lidt for enhver smag!

De klassiske

Tasken, som fås i mange farver og mønstre

Day-tasken og det klassiske net. De to tasker, som bare holder på studiefronten for tiden. Vi har selvfølgelig udvalgt Day-tasken i en rosa farve, da den minder om MY DAILY SPACEs lyserøde farve. Men bare rolig, den findes også i sort, hvis du vil holde det neutralt!

daytaske

Taske i lys rosa, 300 kr., Day Birger et Mikkelsen hos E-tasker.dk

Nettet, der kan mere end en tur på stranden

Dette net fra Ellos er lavet i naturlige materialer og er forholdsvis rummeligt. Derudover har nettet fine sømandsstriber, som gør det chikt og klassisk på samme tid.

ellos

Stoftaske af økologisk bomuld, 200 kr. (nedsat til 140 kr.), Ellos.dk

Dem på budget

Simpel taske, men med et uldent twist

Måske trænger du til forandring på taskefronten, men SU budgettet sidst på måneden ikke holder til de store udskejelser? Her har vi fundet to tasker, som hver i sær er et sikkert køb, som du vil få meget gavn af den kommende tid.

Taske i uld blanding, 199 kr., Mango

Luksuriøst look på budget

En taske, som ligner noget, der er 50 gange dyrere, end den i virkeligheden er, er noget vi kan lide. Denne shopper fra H&M har en fin, bordeaux efterårsfarve i krokodille struktur. Det cool ved denne taske er de store hanke, som gør, at den får et pænere look, men samtidig også kan bruges hen over skulderen så vidt som i strakt arm.

hmprod

Krokopræget shopper, 179 kr., H&M

Læs også: Shop smukt og fortryllende velour dette efterår

De sjove

Rygsækken, som stadig holder

Du husker måske den periode, hvor Eastpak og Fjällräven var det, vi gik med? Det behøver ikke være noget, vi kigger tilbage på og ikke vil gøre igen. Der er mange rygsække på markedet, og på Magasin.dk bugner det med mange varianter. Denne fra Markberg i cool læder, gad vi godt have med os rundt!

Markberg

Skind rygsæk, 1.699 kr., Markberg hos Magasin.dk

Farvet patchwork i klassisk stil

Denne taske fra Topshop har et sjovt twist tilsat med de fine patchworkdetaljer, som er i forskellige farver. Kombinationen af lyserød, bordeaux og marineblå gør den cool, spændende og klassisk på samme tid. Lad dig endelig inspirere af stylingen på billedet, hvor den stribede skjorte giver et klassisk, men cool twist til tasken.

topshop
(Foto: Topshop)

Patchwork taske, 370 kr., Topshop

De rummelige

Klassisk taske med plads til meget

Longchamp laver nogle rummelige tasker, både til rejse, hverdag og toiletsager. Denne i den store “Le Pilage” model er både fin og rummelig på samme tid. Det gode ved denne taske er, at den er helt lukket til med lynlås. Så her kan du godt og trygt svinge tasken over skulderen.

longchamp

Stor tote-bag i modellen “Le Pilage”, ca. 600 kr., Longchamp.
De sender desværre endnu ikke til Danmark, men den bliver bl.a. forhandlet hos Magasin.

Bordeaux shopper med lynlås

Zara er en af de highstreetkæder, som laver rigtig fine tasker i god kvalitet i forhold til de lave priser. Denne i den bordeaux farve passer så fint til efteråret og går til de fleste andre farver i garderoben. Desuden har den lynlås, som gør det godt, når du er på farten og helst vil undgå at dine ting stikker op af tasken.

zara

Shoppetaske med lynlås, 199 kr., Zara.

De dyre

Den gode investering

En klassisk sort lædertaske, som kan rumme en del, kan man aldrig gå galt i byen med. Hvis du har lyst til at kaste, ja … 10.000. kr. efter et drømme køb, så er denne designertaske fra Balenciaga et godt bud til dig, der er til klassiske favoritter.

Taske i kalveskind med sølv hardware, ca. 10.390 kr., Balenciaga.

Grønne drømme

Denne lækre grønne sag er en personlig favorit hos mig. Den grønne farve er grøn nok til at tilsætte et lækkert farverigt touch til mine looks, men dog er den ikke for grøn til, at jeg bliver træt af den. Jeg må dog drømme lidt videre, da SU-budgettet ikke helt rækker til denne sag endnu.

YSL

Shopper, 6.640 kr., Saint Laurent. Forhandles også hos Illum i København.

Læs også: Stor shoppeguide: Fem studiestartslooks

 

Denne artikel indeholder et eller flere affiliate-links, der giver os kommission, hvis du køber noget. Din pris forbliver den samme. Redaktionen udvælger selv produkterne, og hvis du køber gennem et affiliate-link, støtter du driften af MY DAILY SPACE.

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·