
Sommer i september: Lækker, alkoholfri drink
Sommeren er tilbage, og man kan da ikke andet end at nyde det og drikke lækre drinks! Her er en alkoholfri en af slagsen, nu hvor ferien er forbi …
Jeg har lige haft mine første par uger på idrætsstudiet, og jeg kan næsten ikke få armene ned over, hvor fedt det er. Når vi er på stranden, spiller vi volley, tennis og laver vandaerobic, det er ikke noget med at ligge og grille på et håndklæde. Det er lige mig!
Læs også: TGIF: Redaktionens favoritdrinks til weekenden
Det nye studie betyder også en masse nye venner. På Idræt er det sådan, at vi sagtens kan hygge os og feste uden alkohol, hvilket jeg er stor fan af. Det er en skøn måde at lære nye mennesker at kende på. Så hvis man er til en alkoholfri drink, synes jeg, at denne her er helt perfekt!
Den anden dag sad jeg på altanen og terpede anatomi med nogle søde piger. Selvom det er et tungt stof at komme igennen blev det hele virkeligt meget hyggeligere af at sidde med en lækker drink i hånden!
Læs også: Opskrift: Verdens bedste nutella-drink!
Der bliver ca. 1,8 l.
Ingredienser:4 lime, 4 citroner, 1 grape, 3,5 dl rørsukker, 2 spsk glycosesirup, 1,5 l vand, 6-8 stilke med mynteblade og en masse isterninger. (to poser eller flere)
Fremgangsmåde:
- Varm vandet op til kogepunktet og rør sukker og glykosesirup i til det er opløst. Sæt derefter sukkervandet i køleskabet eller fryseren.
- Pres alle citrusfrugterne. Hvis der kommer stem med kan du hælde saften igennem en si. Gem en lime til pynt.
- Når sukkervandet er kølet ned blandes saften fra citrusfrugterne i.
- Hak mynten og kom den i lemonaden.
- Lemonaden serveres i et glas som er fyldt med knust is, hvis du ikke bruger meget is kan den godt være lidt stærk i smagen.
Læs også: Opskrift: Hjemmelavede isvafler
Læs også: TGIF: Fem opskrifter på forfriskende punch til dig og dine gæster
Læs også: Aperol Spritz: Fra mormordrink til den mest instagrammede cocktail