
MY EVENING NEWS: Storknaldende skildpadde redder sin art og andre nyheder
Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis
Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Storknaldende skildpadde redder sin art
Skildpadden Diego har på et halvt århundrede reddet sin egen art, skriver Ekstra Bladet.
For 50 år siden kom Diego til Galapagos-øerne i håb om, at han kunne begynde at formere sig. Hvilket må siges at være gået over alt forventning. Den travle kæmpeskildpadde har på nuværende tidspunkt 800 børn.
Før han kom til øen, var der kun to hanner og 12 hunner. Det tal er nu steget til 2.000, hvilket betyder, at racen Chelonoidis hoodensis nu ikke længere er udrydningstruet.
– Vi har lavet nogle genetiske studier og opdaget, at han var far til næsten 40 procent af afkommet, der er sluppet ud i det fri på Espanola, siger specialist fra Galapagos National Park, Washington Tapia.
Tidligere på måneden kom nyheden om, at kæmpepandaen blev flyttet fra listen over stærkt udryddelsestruede dyr til gruppen af “sårbare” dyrearter. Så det er en god tid for truede dyrearter.

Christiania accepterer videoovervågning
Christianitterne har meldt ud, at de ikke vil modsætte sig politiets krav omkring videoovervågning, skriver DR.
Polititiet har sat en masse krav i kølvandet på skudepisoden på Pusher Street natten til den første september, hvor to betjente blev såret. Heriblandt lå kravet om videoovervågning af Pusher Street.
– Vi gør det, fordi det er et krav fra politiet, og fordi der er sket den her forfærdelige episode, hvor to betjente blev såret, fortæller næstformand i Fonden Fristaden Christiania og talsperson for beboerne på Christiania, Hulda Mader.
Overvågningen vil være midlertidig. Derudover har politiet tre krav: Bedre belysning af området, fjernelse af sten ved indgangsvejene og forbud mod taxaer foran indgangen til Christiania.
Christianitterne er ved et fællesmøde onsdag blevet enige om at acceptere tre af kravene.

Californien indfører endelig ny spækhuggerlov
Californiens senator har godkendt en lov, der gør det ulovligt at opdrætte spækhuggere, samt opføre spækhugger-shows, skriver TV 2.
Efter flere års kritik af dyreparken Sea World, har Californien, som den første amerikanske stat indført den længeventede lov. Loven træder i kraft ved årsskiftet.
Udover forbud mod opdræt og shows, siger loven, at alle spækhuggere, som i dag er i fangeskab, skal sættes fri. Er dette ikke muligt, kan de få lov at blive og kun bruges i uddannelsesmæssig sammenhæng.
De mange kritikere jubler over den nye lov. Præsidenten for organisationen Beskyttelse af Dyr, Marilyn Kroplick, ser en positiv udvikling i holdningen til dyrevelfærd og udtaler:
– Folk vender sig i stigende grad væk fra underholdning med dyr, da det er gammeldags og uretfærdigt.

Gymnasium forbyder bøn
Det omtalte århusianske gymnasium, der har inddelt deres nye elever efter etnicitet, forbyder nu bøn, skriver DR Østjylland.
Langkaer Gymnasium har nu indført et reglement, der siger, at gymnasiet er en religiøst neutral skole, og forkyndelse af religion er forbudt. Det sker, efter skolens rektor utallige gange har været nødt til at stoppe op mod 40 drenge og lige så mange piger, der mødtes til bøn.
– Jeg forklarede dem, at vi på skolen fokuserer på det, som holder os sammen og ikke det, som gør os forskellige, siger rektor Yago Bundgaard til DR Østjylland.
Gymnasiet har allerede fået meget opmærksomhed i forbindelse med, at de efter sommerferien havde inddelt deres 1. g-klasserne efter etnicitet.

Læs også:
Klumme: Sådan brugte jeg sociale medier til at få job som nyuddannet