Læs også:

Close

Shopping: Katrine Berners musthaves til efteråret

Katrine Berner er en 19-årig modeblogger, som deler ud af sine bedste modetips hver uge på MY DAILY SPACE, på bloggen www.katrineberner.dk. og på hendes Instagram @katrineberner.

En ny sæson er over os, og det betyder, at der lige er landet nye kollektioner i butikker og stormagasiner landet over. Dette efterår byder på en masse spændende nye trends, og jeg har her samlet fem af mine musthaves til dette efterår

Når vi går en ny sæson i møde, føler vi ofte et behov for at udskifte hele eller dele af garderoben. Særligt, fordi vi føler, at der er en masse nye trends, som lokker. For at hele garderoben ikke står for skud, hver gang vi går en ny sæson i møde, handler det også om at investere i nogle items, som kan bruges sæson efter sæson. Derfor har jeg både et par nye trends på min ønskeliste, men også nogle mere tidsløse klassikere, som jeg ved ikke går af mode lige foreløbig. Shopping på den gode og lidt kloge måde.

Læs også: Stilsikker drømmelejlighed: Hjemme hos ELLEs chefredaktør

c1024x803

1. Guldsmykker

Der må gerne være lidt bling over det, og fine enkle guldsmykker holder altid. Vigtigheden af fine smykker må bestemt ikke underdrives.

Halskæde, 450 kr., Hvisk

2. På med uldbukserne

Uldbukser hitter endnu engang, og de herreinspirerede bukser er da også særdeles praktiske. Nu fryser stængerne ikke længere af om vinteren, hvilket nu altså er meget rart. Jeg er sikker på, at disse bukser er kommet for at blive.

Bukser, 2.480 kr., Acne Studios

3. Klokkeærmer

Klokkeærmerne er ikke til at komme udenom denne sæson, og de har i den grad gjort deres indtog på modescenen. De er noget så upraktiske, når man skal spise, men ikke desto mindre bliver jeg nødt til at adoptere denne trend.

Strik, 349 kr., H&M

4. Cross body-tasken

Mange kvinder vil nok kunne give mig ret i følgende: Man kan altid bruge en ny taske. Dette efterår vil jeg gerne have en i en nuance af cognac. Efter min mening skriger denne fine farve af efterår.

Taske, 1.250 kr., & Other Stories

5. Chelsea boots

Jeg er stor fan af Chelsea boots og har været det længe. Denne sæson skal de dog være blå og af lak. Et genialt twist til den ellers meget klassiske sorte støvle.

Støvler, 975 kr., & Other Stories

 

Læs også: Back to work: Workwear på budget – 800 kroner for et helt sæt!

Læs også: Shop smukt og fortryllende velour dette efterår

· Mere fra samme kategori ·