Læs også:

Close
spar op til taske

Spareplan: Sådan får du råd til drømmekøbet

Økonomi  | 

Går du og drømmer om et par fede sko eller noget andet, du har savlet over i butikkerne, men ikke føler du har råd til? Katrine sparede lidt hist og pist i en måned, og pludselig havde hun råd til en Marc Jacobs-taske

Når du lige pludselig får råd til den dyre trøje, taske eller hvad du nu går og drømmer om, kan det godt føles som magi, men faktisk kræver det kun en smule arbejde at trylle penge frem til drømmekøbet. Jeg har fulgt en enkel og ikke så hård spareplan, og det handler faktisk bare om at regne, så hvis du har haft matematik på B-niveau, er du godt på vej. Og ellers har jeg lavet regnestykkerne for dig!

Det første smarte er selvfølgelig, at du ikke bruger alle dine hårdt tjente penge i starten af måneden på at gå i byen, eller hvad du nu går og laver, men faktisk sætter dig ned og tænker dig godt om. Følelsen af at have mange penge, kan godt stige dig til hovedet, men det er ikke sjovt at stå uden penge i slutningen af måneden … For ikke at sige, at det er trist kun at kunne savle over sit drømmekøb.

Når du så faktisk har pengene, men stadig skal overleve som et almindeligt menneske, er det her spareplanen eller sågar investeringsplanen kommer ind i billedet. Her kommer regnestykket på, hvordan du kan få råd til denne Marc Jacobs taske til 3.655 kroner på bare EN måned.

wallet chain

West End wallet on chain i læder, 3.655 kr., Marc Jacobs

Trin 1: Undgå restaurant- og cafébesøg

Drop de næste fire gange, du havde intentioner om at tage ud og spise. Lav i stedet et lækkert måltid derhjemme med veninden eller kæresten. I stedet for at betale 150 kroner for et måltid ude, så betal i stedet 50 for et lige så lækkert måltid derhjemme. Der er ingen undskyldninger, når der oven i købet ligger utallige madvideoer på Facebook. Så sæt din yndlingsmusik på, og kom i gang med en MAKS hygge aften.

Sparet: 100 kr.*4= 400 kr.

Trin 2: Lav mad af rester

Bonussen ved at lave mad derhjemme er oftest, at der er rester tilbage. Lav derfor noget nyt mad af de rester i stedet for at købe take away til 100 kroner. Det tager længere tid, men er det værd. Desuden hjælper du til med madspild i verdenen, som kun kan være en god ting at gøre. Du bliver mæt, spiser sundere og har det godt med dig selv. Win-win situation.

Sparet: 100 kr.*5=500 kr.

Trin 3: Ikke bliv fristet til at købe nyt

Når du er så fint i gang med at investere i tasken, er det idioti at gå ud og købe et par nye sneaks til 800 kroner. Tænk dig derfor om en ekstra gang: Mon du ikke allerede har et par sneaks derhjemme i skabet? Det gælder sådan set altid, at man skal tænke en ekstra gang, før man køber noget nyt. Det vil gøre dejligt godt for din pengepung.

Sparet: 800 kr.

spar op til taske

Trin 4: Drop de sidste drink i byen

De næste syv gange, du er i byen, så prøv at undgå at købe de to sidste drinks til 60 kr. Den ender altid med at give dig hårde tømmermænd, og så har du i sidste ende heller ikke brug for dem. Det er meget forskelligt, hvor meget jeg går i byen, så for mig tog det mere end en måned i denne her omgang. Du kan med fordel justere på en af de andre poster, så det passer lige netop med dine byture.

Sparet: 60 kr.*14=840 kr.

Trin 5: Skip taxaen eller Uberen

Når du så har været i byen eller bare andre steder og skal hjemad, så stop op en ekstra gang og tænk på den lækre Marc Jacobs-taske, du har gjort så meget for at investere i. Drop den nemme vej de næste seks gange, og tag i stedet det offentlige hjem, eller gå et stykke af vejen eller hele vejen hjem. Det er også to fluer med et smæk for de mange Pokemon Go-brugere!

Sparet: 100 kr.*5 =500 kr.

Trin 6: Undgå at købe din frokost

I stedet for at købe frokost fra kantinen eller tage på den lokale salatbar, så lav maden hjemmefra. Det behøver nødvendigvis ikke være kedeligt. Der findes tonsvis af opskrifter på en lækker frokost.

Sparet: 30 kr.*20= 600 kr.

Læs også: Inspiration til madpakken

Trin 7: KØB DEN

Hvad venter du på? KØB den taske, for du har lige sparet …

400+500+800+840+500+600= 3.640 kr.!

Og ja, tasken koster 3.655 kroner, så hvad med de sidste 15 kroner? Dem graver du frem fra dine lommers mulm og mørke. Vi taler alle jakkelommer, bukselommer og små, store og “hemmelige” rum i dine andre tasker. Vi vil vædde med, du kan finde 15 kroner. Og ellers så er det sikkert ved at være tid til at gå ned med pant …

Denne spareplan kan bruges til alting. Du kan  nærmest få en afbudsrejse “all inclusive” for det samme beløb også. Eller måske drømmevinterjakken, som du slet ikke troede, du havde råd til. Det kræver bare, at du sætter dig ned og regner, og så har du på ingen tid et holdbart og lækkert produkt i hænderne. Så bare kom i gang! Men jeg fik i hvert fald råd til min drømmetaske. Og jeg har ikke fortrudt.

                                                        Læs også: Billige rejser i september

· Mere fra samme kategori ·