Læs også:

Close

Opskrift: Pesto med peberfrugt

Camille er uddannet pædagog og kostvejleder med speciale i børn og overvægt. Hun blogger i fritiden om mad og livsstil på camillemaja.dk.

Der behøver ikke altid være sovs til kartoflerne. I får her en sund og nem opskrift på hjemmelavet pesto med peberfrugt – perfekt som tilbehør!

Der er stadig lidt nye kartofler endnu, og selv om der hører lidt (læs meget) smør, til de nye kartofler, så er det også lækkert med lidt andet tilbehør til. Jeg har også brugt denne pesto i sandwich, på en avokadomad og you name it. Den er superlækker og frisk og kan bruges til utrolig mange ting!

Du skal bruge:
– 2 store peberfrugt
– 1/4-1/2 pose parmesan (jeg smed en halv pose i, men mindre kunne også gøre det – smag dig frem)
– 60 g mandler
– 1 spsk kapers
– 1 chili
– 2 fed hvidløg
– Salt og peber
– Olie

 

Opskriften er for enhver amatørkok, og pestoen er virkelig hurtig at bikse sammen – så der er ingen undskyldninger! 😉

Fremgangsmåde

  • Start med at snitte din peberfrugt i tern, og rist den på panden i lidt olie.
  • Rist mandlerne på en tør pande, til de får en gylden overflade.
  • Smid de overnævnte ting i en blender sammen med de resterende ting. Prøv med lidt olie af gangen, til du får den ønskede konsistens.
  • Jeg har hørt om nogle, som også smider lidt vand i – det har jeg dog ikke prøvet.
  • Færdig! Det var sgu da nemt, hva’?

IMG_5662

IMG_5653

· Mere fra samme kategori ·