Læs også:

Close

#Singlemad: Opskrift på laksepakke med grønt

Camille er uddannet pædagog og kostvejleder med speciale i børn og overvægt. Hun blogger i fritiden om mad og livsstil på camillemaja.dk.

Har du svært ved at finde på nemme opskrifter med laks? Eller er du lidt træt af altid at lave laks stegt på panden? Frygt ej! Her får du en sund og nem ret på en laksepakke med grønt

Jeg har været så uheldig at brække armen, men jeg kan endelig bruge mine fingre lidt mere og kunne lave noget virkelig lækkert til aftensmad i weekenden. Jeg havde egentlig ikke så meget i køleren, men jeg fandt et stykke laks i fryseren, nogle grøntsagsrester, og diskede derfor op med denne laksepakke! Det var så lækkert, at jeg lavede det både fredag og lørdag.

Jeg lavede ikke noget tilbehør, da jeg egentlig syntes, at det mættede helt perfekt til mig/en person! Men ville nok lave noget ekstra, hvis der kom en mand på besøg ;).

Jeg brugte stort set samme ingredienser begge dage, den eneste forskel var bare, at jeg smed et fed hvidløg og lidt dild i pakken på andendagen – kæmpe fan!

Du skal bruge:
– 1 laksefilet
– Champignon
– Pesto
– Cherrytomater
– Rødløg
– Lidt feta
– Citronsaft

img_5743

Fremgangsmåde

  • Det er egentlig ligetil og supernemt!
  • Start med at tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Brug sølvpapir med et stk bagepapir i, og smid laksen på bagepapiret. Husk, at pakken skal kunne lukkes til
  • Skær dit grønt i den ønskede mængde, og smid det rundt om fisken
  • Tilsæt feta, pesto, salt, peber og citronsaft
  • Luk pakken til, og smid den i en varm ovn i 15 minutter og spis! Velbekomme!

img_5722

· Mere fra samme kategori ·