
MY EVENING NEWS: Fire mænd frifindes for terrormedvirken og andre nyheder
Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis
Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Fire mænd frifindes og fængsles
Fire mænd blev i dag frifundet i Københavns Byret efter at være blevet anklaget for at være indblandet i drabet ved synagogen i Krystalgade, oplyser Ritzau.
To af dem kendes dog skyldige i våbenbesiddelse, da de hjalp med at skaffe våbene fra terrorepisoden på Krudttønden af vejen. Dog var ingen af dem tiltalt for at medvirke i angrebet.
Sagen drejer sig om Bhostan Hossein på 26, Liban Elmi på 21, Ibrahim Abbas på 23 og Mahmoud Rabea på 32 år. De får fængselsstraffe på henholdvis tre år, 2,5 år, seks måneder og 60 dage.
Dog er det kun Hossein, der skal blive bag tremmer, da de andre har afsonet deres straf under varetægtfængslingen.

15.000 betalingskort spærret
Har du handlet på nettet fornylig? 15.000 danskeres kontooplysninger er nemlig kommet på afveje efter at have handlet i en internetforretning.
Nets spærrer de berørte Dankort, skriver TV 2.
– Denne sag berører mange dansk udstedte kort, der har været anvendt i den pågældende internetforretning. Derfor vil vi udskifte de kort, der kan være berørt for at forebygge, at et yderligere misbrug finder sted, fortæller Kaspar Kock Kristensen, senior vice president hos Fraud and Dispute i Nets.
Nets vil dække eventuelt misbrug af konti i forbindelse med sagen.

Islam-kritikere patruljerer den dansk-tyske grænse
Natten til søndag var der ekstra patruljering ved grænsen, skriver Berlingske.
To grupper på 8-12 mennesker fra Foreningen Stop Islamiseringen af Danmark var tilstede ved den dansk-tyske grænse, men mødte dog kun én person, som talte flydende dansk og derfor fik lov at passere.
– Vi mener selv, at vi fik skræmt flere væk. Vi kunne se lys – både fra billygter og fra gående med lommelygter – der var på vej ind mod den danske side af grænsen, men som vendte rundt, da de fik øje på os, siger Anders Gravers, der var tilstede.

To bombeangreb i Dresden
Den tyske by Dresden var mandag udsat for to bombeangreb, hvoraf det ene var imod en moske og det andet mod International Congress Center of Dresden, oplyser CNN. Der er efter sigende ingen sårede.
Bomberne var hjemmelavede, og den første bombe gik af klokken 22 og den anden 19 minutter efter. Politiet anser angrebene for værende relateret.
Alle byen islamiske institutioner er nu under politibeskyttelse.

Læs også:
– Du skal forberede dig på stomi, og vil du have børn, skal det være NU!