
MY DAILY NEWS: Mand fundet død i Dyrehaven og andre nyheder
Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis
Vi har samlet dagens væsentligste morgennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Mand fundet død i Dyrehaven
Tirsdag omkring klokken 15.30 blevet liget af en 52-årig mand fundet i Dyrehaven nord for København af en forbipasserende, skriver Ritzau.
Manden er blevet identificeret, de pårørende er blevet underrettet, og episoden bliver efterforsket som et mistænkeligt dødsfald.
– Det er det eneste, vi vil oplyse, indtil vi har undersøgt nærmere, er hvad det drejer sig om, siger vagtchef Søren Bjørnestad ved Nordsjællands Politi.
Der vil komme flere oplysninger i løbet af i dag.

Nyt drab på sort amerikaner udløser protester
Den 43-årige sorte amerikaner Keith Lamont Scott blev tirsdag eftermiddag skudt og dræbt af politiet uden for et lejlighedskompleks i byen Charlotte, North Carolina i USA. Det skriver Reuters.
Ifølge politiet havde han en pistol, men flere øjenvidner fortæller, at manden holdt en bog. Drabet er det seneste i en lang række sager, hvor sorte amerikanske mænd skydes af hvide betjente.
Drabet førte senere på dagen til protester i byen. Under protesterne blev 12 betjente såret.
Læs mere om sagen her: #BlackLivesMatter: Hashtagget, der er blevet symbolet på USA’s racedebat

Kinesisk rumstation vil styrte ned mod jorden
Kina har mistet kontrollen over deres rumstation Tiangong-1, skriver TV 2.
Normalt vil man lade rumstationen brænde op i atmosfæren i et kontrolleret fald mod jorden, men det er ikke muligt denne gang.
– På baggrund af vores beregninger og analyser vil det meste af rumlaboratoriet brænde op i faldet, udtaler vicedirektør for kontoret for bemandet rumfart, Wu Ping.
Det er dog ikke alle dele af rumstationen, som vicedirektøren kan garantere vil falde. Derfor kan det skabe problemer i flytrafikken eller skader på jorden.
Heldigvis er der ikke noget mandskab på rumstationen, der blev sendt op september 2011 og kom hjem til jorden i marts i år.

28-årig sigtes nu for bombeangreb på Manhattan og i New Jersey
28-årige Ahmad Khan Rahami blev anholdt mandag for lørdagens bombeangreb i USA i henholdvis Manhattan og New Jersey. Der bliver i alt rejst fire sigtelser mod den afghanskfødte mand. Det skriver Ritzau.
Sagen efterforskes stadig og i forbindelse med ransagningen af den mistænktes bolig, blev der fundet en dagbog, der viser Osama bin Laden som mandens helt store idol.
Læs mere om sagen her: Eksplosion på Manhattan sårer 29, Endnu en bombe afmonteres i USA og Den efterlyste for bombeangreb er nu anholdt
Ahmad Khan Rahamis familie ejer restauranten First American Fried Chicken, der er blevet svinet til på Yelp af sitets brugere, siden Rahamis anholdelse. Det skriver Munchies.

Læs også:
Stylingguide: 3 jeans – 3 looks
Vi tester Illumina Glossing: Som et Instagram-filter til dit hår





