Læs også:

Close

MY EVENING NEWS: Kvinde mishandlet i seks timer og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

35-årig kvinde mishandlet i seks timer, da politiet ikke tog hendes henvendelse seriøst

Hjørring Politi erkender nu deres fejl i sagen om 35-årige Annette Bech Pedersen, fortæller TV 2.

Annette blev i sidste uge overfaldet og mishandlet af en bekendt, der brød ind hos hende. Hun havde i flere måneder forud for overfaldet forsøgt at få et tilhold mod manden, da han både havde truet og forfulgt hende.

Selv efter hun var mødt op på politistationen med en computer med beviser, blev hun ikke taget alvorligt.

– Vi erkender, at der har været en del henvendelser fra kvinden til vores servicecenter i forbindelse med den her sag. Henvendelser, der desværre er faldet ned mellem to stole og ikke er blevet hørt. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af. Vi tager normalt borgerhenvendelser meget seriøst, og sådan noget her må selvfølgelig ikke ske, fortæller Politikommissær Søren Bach, der er daglig leder af Sagscenter og Politiekspedition Hjørring, til TV 2.

Manden blev anholdt i fredags og er nu varetægtsfængslet i fire måneder.

Hjørring Politi

Skudoffer afviser at have truet Yahya Hassan

Den 18-årige Tolunay Yildiz afviser at have truet Yahya Hassan i forbindelse med skudepisoden den 20. marts, skriver Politiken.

Digteren er sigtet for at skyde den, på daværende tidspunkt, 17-årige i foden under en episode i Aarhus V. Den forurettede nægter at have truet ham forud for skuddet.

Retssagen imod digteren Yahya Hassan startede i dag. Han er blevet overfaldet tre gange, hvilket også var skyld i, at han begyndte at gå med våben.

– Jeg er blevet forfulgt så længe, og jeg ved ikke, hvor længe jeg skal gå derude i mørket og forsvare mig. Jeg gør alt for at undgå det her. Jeg er bange for at ende på jorden med brækket arm og kraveben, for så ved jeg, at jeg ikke kommer op igen. Til sidst føler jeg mig trængt op i en krog, forklarer Yahya.

Går alt efter planen, vil der blive afsagt dom næste uge den 16. september.

Hassan - Digter
(Foto: Polfoto)

Stærkt stof i omløb i misbrugsmiljøer

Nordjyllands Politi advarer imod, at et stærkt stof er i omløb, skriver TV 2.

Udmeldingen sker efter at to mænd, på 44 år og 24 år, er blevet indlagt på Aalborg Sygehus. Mændende har været indlagt siden lørdag og er stadig i livsfare.

– Og derfor går vi nu ud og advarer mod dette ukendte stof. Det er farligt. Vi ved, at stoffet er indkøbt i misbrugsmiljøet i Aalborg og i Hjørring, siger politikommissær Heine Hansen fra Nordjyllands Politi til TV 2.

Stoffet er endnu ukendt for politiet, men der menes at være tale om heroin.

Heroin
(Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·