Læs også:

Close
Kulturnatten

Kulturtilbud i oktober: Billige oplevelser til dit efterår

Kultur  | 

Er der lavvande på kontoen i denne måned, eller vil du bare gerne spare, behøver du ikke at kede dig. Her får du en guide til billige oplevelser i København, Århus, Odense og Aalborg

København

Nikolaj Kunsthal

Den gamle Nikolaj kirke, der nu er kunsthal og går under navnet Nikolaj Kunsthal, har i hele oktober tre udstillinger; Hullet i Rummet, Lost Love og Black Flag.

Hullet i Rummet er en spacy verden for alle aldre, hvor du bevæger dig rundt i endeløse skilteskove blandt nedstyrtede satellitter og kalejdoskoper til lyden af Bjørn Svins elektroniske toner.

Black Flag sætter, med den spanske kunstner Santiago Sierras ekspeditioner til Nord- og Sydpolen som omdrejningspunkt, fokus på menneskets trang til at erobre.

Lost Love tager udgangspunkt i skilsmisser. De samler blandt andet gamle vielsesringe, der i november vil blive smeltet sammen til en bronzefigur.

Det koster 50 kroner at komme ind, og der er lukket hver mandag.

Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal danner også rammen om koncerter. (Foto: Polfoto)

Fotoudstilling på Blågårds Plads

Når man i dag snakker om Syrien, forbinder man det med krig og flygtningekrisen. Kunne du godt tænke dig at vide, hvordan landet så ud i 1961? Så kan du i de tre første uger af oktober opleve udvalgte billeder fra bogen Eyes on Syria, som er billeder fra tre danskeres rejse gennem Syrien i et folkevognsrugbrød.

Eyes on Syria, 1. til 23. oktober, Blågårds Plads

Kulturnatten

Med et armbånd til kulturnatten får du adgang til et hav af oplevelser for både store og små rundt omkring i byen. Armbåndet koster kun 92 kroner og giver dig mulighed for blandt andet at prøve chokolademeditation, mærke gyset med uhyggelige historier på Rigsarkivet  og besøg på byens nye kunstcenter, Copenhagen Contemporary, på hele 3.400 m2.

Du kan også rejse gratis rundt i hele byen mellem 17 og 05.

Kulturnatten, 14. oktober, skiftende lokation

Kulturnatten
Her er et billede af et stort fællesmaleri ved sidste års kulturnat. (Foto: Polfoto)

Just this Copenhagen

Pumpehuset er ved at synge på sidste vers, men du kan stadig nå med til et af deres gratis arrangementer. Den 28. oktober åbner de nemlig dørene til en stor elektronisk fest med Âme (Live), Hunter/Game, Altman og Rekyl.

Just this Copenhagen, 28. oktober fra kl. 23, Pumpehuset

Odense

Klæder skaber børn

Tag forbi Tidens Samling og se udstillingen Klæder skaber børn, der viser den skiftende børnemode igennem det 20. århundrede

Klæder skaber børn, Kan ses frem til den 17. december, Tidens Samling

Klæder skaber børn
Moden skifter fra sæson til sæson. Børnemoden er heller ikke uforanderlig, og de fleste børn i dag ville nok nægte at gå ud i denne mundering. (Foto: Polfoto)

LGBT Filmfestival

Kig forbi Fyns første og på nuværende tidspunkt eneste LGBT Filmfestival. Her bruger de det store lærred til at sætte fokus på seksuelle minoriteter, køns-og identitetsproblematikker.

LGBT Filmfestival, 5. til 9. oktober, skiftende lokation

Disney

Disney har været en stor del af de flestes barndom og har fortryllet både børn og barnlige sjæle i over 100 år.
Brandts Klædefabrik danner rammen om udstillingen Disney’s Art of Storytelling. Her kan du blandt andet se, hvordan flere af de elskede figurer blev til, og hvordan de klassiske fortællinger blev omdannet til tegnefilm.

Disney’s Art of Storytelling, Kan ses frem til den 12. marts, Brandts Klædefabrik

Hvad der startede som små tegnefilm om en lille mus, der hed Mickey, har igennem årene vokset sig til en milliardvirksomhed med forlystelseparker, spil og meget mere. (Foto: All Over)
Hvad der startede som små tegnefilm om en lille mus, der hed Mickey, har igennem årene vokset sig til en milliardvirksomhed med forlystelseparker, spil og meget mere. (Foto: All Over)

Aarhus

Kulturbazar

Søndag den 2. oktober danner Ridehuset rammen om årets anden Kulturbazar. Formålet med bazaren er at få flygtninge såvel som nye borgere integreret i byen.

Dagen byder på udstillinger, workshops, koncerter, dans, madbazar og meget mere.

Kulturbazer, 2. oktober, Ridehuset

Gratis stand up

Trænger du til at få trænet latter musklerne, kan du faktisk få en forrygende aften med alle dine venner ganske gratis. Hver mandag til torsdag klokken 20 er der open mic på V58, hvor alle de up and coming talenter i byen folder sig ud.

Open Mic, hver mandag til torsdag kl. 20, V58

Open mic
Måske har du selv mod på at prøve kræfter med komikken? (Foto: All Over)

Bogbyttecentral

Mangler du bøger til de kommende semestre, eller har du gamle studiebøger liggende, der ligger og fylder? Så burde du kigge forbi den store byttecentral for studiebøger på Dokk1.

Byttecentral, frem til den 16. oktober fra kl. 8 til 21, Altanen i Dokk1

FoodFilmFestival

Kom med til festival, når byen sætter fokus på mad, film og kroppen. Du kan starte dagen ud til morgenyoga, deltage i diverse madworkshops i løbet af dagen og slutte dagen af med en film.

Læs mere om muligheder via nedenstående link.

FoodFilmFestival, 13. til 16. oktober, skiftende lokation

Aalborg

Kvinden ved 1000 grader

Hallgrímur Helgasons roman Kvinden ved 1000 grader fra 2011 er blevet omdannet til et teaterstykke, der denne måned kommer forbi Teater Nordkraft.

– Den fanden-i-voldske Hera ligger alene og 80 år gammel i en garage med sin bærbare computer, en stang cigaretter og en håndgranat som eneste ejendele og venter på at blive befriet for det liv, hun ikke længere orker. Hun har selv bestilt tid til sin egen kremering, og imens ovnen kommer op på de 1000 grader, lader hun for sidste gang sit lange liv flyde gennem bevidstheden.

Kvinden ved 1000 grader, 1. oktober, Teater Nordkraft

Den islandske forfatter, debattør og stand up komiker Hallgrimur Helgason, som har skrevet romanen Kvinden ved 1000 grader. (Foto: Polfoto)
Den islandske forfatter, debattør og stand up komiker Hallgrimur Helgason, som har skrevet romanen Kvinden ved 1000 grader. (Foto: Polfoto)

Aftentur på Kunsten

Betal almindelig entré og få en guided tur efter lukketid på museet for moderne kunst. Aktuelle udstillinger tæller blandt andet Voices of the Forest af brasilienske Ernesto Neto og videoudstillingen Present Continuous.

Derudover lægger Kunsten også lokaler til udstillingen Provokrende Mode, der er lavet af piger på 15-17 år fra Østhimmerlands Ungdomsskole.

Entré koster 95 kroner for en voksen og 50 kroner, hvis du er studerende.

Aftentur, 5. oktober, Kunsten

Aalborg Vinfestival

Tag dine veninder under armen, og kig forbi Nordkraft for at smage på udsøgte vine fra 12 forskellige lande og 22 forskellige vinimportører. Udover gratis smagsprøver kan du høre de forskellige importørers historier, købe flasker med hjem eller få arrangeret hjemmesmagning til næste gang, du skal hygge med vennerne.

Aalborg Vinfestival, 28. til 29. oktober, Norkraft

Læs også:

Katte

Det er kattens uge: Derfor skal du støtte de nuttede pelsdyr

(Foto: All Over Press)

Vogue-redaktører kalder bloggere for patetiske og forfærdelige

· Mere fra samme kategori ·