Læs også:

Close
boligblogger

Kom indenfor i superbloggerens stilede storbyhjem

Bolig  | 

Hun er en kendt, svensk blogger. Og her fortæller hun om rejsen mod det perfekte hjem, og hvordan hun skaber sine egne møbler, når hun ikke kan finde det, hun vil have

Sara Norrman, Houzz.dk

Da blogger Linn flyttede sammen med sin samlever Mattias Trotzig for fire år siden, så denne treværelses lejlighed – der ligger så centralt som muligt i Stockholm – og livet i den helt anderledes ud.

– Mattias boede her allerede, da vi mødte hinanden, men lejligheden havde en helt anden følelse. Det var mandigt og mørkt, med sorte gulve. Måske var det verdens bedste feststed, men skulle man have hyggeaften, var det ikke så hyggeligt …

Der blev dog ingen konflikter i forholdet over stilændringen.

– Nej, Mattias havde det lige sådan. Vi malede alt hvidt, og på et tidspunkt blev det næsten lidt for feminint. Nu synes jeg, vi har en god blanding af vores stilarter.

Det tog altså noget tid for de to at finde de møbler og farver, som passede bedst.  – Ja, det blev en dyr rejse! Jeg ved ikke, hvor mange gange vi skiftede sofaen, solgte den igen og købte en ny. Men nu er det godt. Jeg trives, når jeg kommer hjem, og føler jeg vil være her.

Men ikke hele dagen. Linn flytter snart ind på et kontor med de andre svenske superbloggere Michaela Forni, Petra Tungården og Sanna Fischer.

– Jeg bliver tosset af at arbejde hjemme. Selvfølgelig kan man gå hen og sætte sig på en café et sted, men det vil blive rart at få den daglige rutine. Og eftersom Petra og Sanna skal stå for indretningen, bliver det superfint! Jeg har tilbudt at hjælpe til med malingen …

 

Linn Herbertsson

 

Linn Herbertsson
HOUZZ TOUR
Hvem bor her: Linn Herbertsson, civiløkonom, entreprenør og blogger, samlever Mattias Trotzig og hunden Charlie.
Sted: I centrum af Stockholm, Sverige.
Størrelse: 117 kvadratmeter.

Blogging og Linn

Bloggingen begyndte i 2008, da skånske blogger Linn stadig boede i Malmø.

– Det var mest som en dagbog, en måde at læsse af på skrift. Jeg troede ikke, at så mange ville læse bloggen, men det var en måde at fremlægge mine synspunkter på. Dengang var det lange tekster med slørede mobilbilleder … Nu er det meget mere professionelt, jeg købte for eksempel et bedre kamera og lærte at fotografere smukt efter et kursus med Canon.

Hun læste på Stockholms Universitet med fokus på management og entreprenant marketing og arbejdede meget med, hvordan opstart uden budget kan spredes via sociale medier – en strategi hun selv anvender med sit nystartede firma Fred Patrone.

– Det er mig og en bekendt fra Malmø samt en designer. Vi synes, det kunne være sjovt at tage et produkt frem og arbejde det op via sociale medier. Samtidig virker armbånd meget in lige nu. Patronen er et symbol på alt det forfærdelige, der sker i verden lige nu. Vi leger lidt med konceptet i navnet – men det er et statement mod krig og flygtningekrisen. Vi vil donere 10% af indtjeningen. Selvfølgelig er det ikke rigtige patroner, som bruges i armbåndet.

– Vi sælger via hjemmesiden og arbejder nu i første stadie med bloggere og andre med indflydelse.

Køkken

Linn Herbertsson

Parketgulvet i køkkenet var meget mørkere i starten, men Linn sleb det og hvidlakerede det for at gøre hjemmet lysere.

– Vi bor på femte etage, men der bliver alligevel ganske mørkt her. Efter vi ordnede gulvet, føles lejligheden faktisk næsten dobbelt så stor.

Al opbevaring er skjult.

– Jeg har rengøringsmani og er superorganiseret, så jeg vil ikke have en masse ting stående. Ikke engang min Nespresso-maskine, som jeg virkelig elsker, får lov at stå fremme.

I et indhak i væggen står en åben kamin og skaber hyggestemning ved middage og fester.

 

Linn Herbertsson

Gang

Linn Herbertsson

Gangen med bogreolen fører ind til gæsteværelset, som i øjeblikket bruges som Mattias roderum.

– Jeg kan ikke lide, når der er rodet i kælderen, så i det rum kan han rode så meget han vil.

På hylden står der kunst fra Absolut Art og et pointilistisk billede af kunstneren Sebastain Oddner skabt af hundredevis af små blækklatter. Der er også en afbildning af vejnettet i Falsterbo, hvor Linn voksede op.

Stue

Linn Herbertsson

 

Linn Herbertsson

Lamperne Gun af Philippe Starck for Flos fandtes allerede hjemme hos Mattias. Linn var fra begyndelsen ikke så glad for dem.

– Det blev så hårdt med messingen mod det sorte, men siden vi malede, synes jeg det blev rigtig flot!

Bordet er lavet af en ven, og det var fra begyndelsen også mørkt.

– Vi malede det hvidt og satte messingbåndet omkring. Det matcher fint med Starcklamperne, men også med spejlet, som jeg har fået af min mor. Jeg kan godt lide en sammenhængende stil.

De små detaljer

Linn Herbertsson

 

Linn Herbertsson

 

Linn Herbertsson

I spisestuen skaber et stort billede af Christian Saldert blikfang.

– Det er jo vældig psykedelisk, jeg har venner som synes den er lidt uhyggelig – den kan føles lidt ubehagelig efter et par glas vin, må jeg tilstå.

Stue

Linn Herbertsson

At blande design med mere almindelige møbler har Linn ingen problemer med

– Jeg ved ofte præcis, hvad jeg vil have, problemet er bare at finde det. Ind imellem findes det ikke, så må man skabe det selv – som vores lille bord ved sofaen. Der fandt vi et understel og så fik vi støbt en bordplade i cement, da vi ville have en lidt rå følelse.

Den seneste sofa er den femte i rækken og var et rigtigt fund.

– Vi ledte meget længe efter den rette stil og mål og kiggede på sofaer til omkring 70-80.000 kr. Til sidst fandt vi denne her på Inside Møbler, den var superbillig, passede perfekt og havde de nedsænkede armlæn, jeg ville have.

Tæppet er fra danske Linie og havde den glans og nuance, som Linn havde ledt efter.

 

Linn Herbertsson

Selvom de er kommet langt, er blogger Linn og Mattias hjem ikke færdigt.

– Nej, det kommer til at tage sin tid. Vi køber måske en futon, selvom jeg ikke vil have for meget pynt. Vi har skiftet sofaen ud nogle gange og selvom det er sjovt med trends, vil jeg ikke følge dem slavisk. Det er bedre at have en bæredygtig og varig stil.

Rumdeler

Linn Herbertsson

 

Rumdeleren står mellem dagligstuen og spisestuen og blev bygget for at øge hyggefaktoren.

– Der var helt åbent mellem rummene, da jeg flyttede ind. Fint, men ikke så hyggeligt.

Drinksbord og dinosau

Linn Herbertsson

Drinksbordet er fra OxDenmarq på Plan Ett. Tanken var at skaffe et drinksbord på hjul, men Linn kunne lide de to bakker i forskelligt materiale, som kan flyttes rundt.

 

Linn Herbertsson

Huset er bygget i 1920’erne og har originalmarmor i vindueskarmen. Linn og Mattias har sat stuk op, som måske ikke er tidstypisk, men passer godt til de høje lofter.

Den gyldne dinosaur kommer fra DesertDinos.

– Det var faktisk en af mine venner, som rejste rundt i USA og købte legetøjsdinosauere og bagefter sprayede dem og nu sælger hun dem på sin hjemmeside.

 

Pejseområde

Linn Herbertsson

Den åbne pejs i dagligstuen var flisebelagt fra begyndelsen, men Linn elsker pudseffekten, som er lagt rundt om.

– Det er en af mine yndlingsting herhjemme og vi bruger også pudsen på gæstetoilettet.

Linn Herbertsson

Træopbevaringen er indbygget for at følge den kurvede væg.
Lysestagen Gloria fra Klong var en gave fra to venner som kom til middag.

– De så den i Gamla Stan på vej hertil og tænkte med det samme, at det var min stil. Jeg blev overlykkelig!

Soveværelse

Linn Herbertsson

 

Linn Herbertsson

Sengen blev købt, da lejligheden stadig var ganske mørk og nu ved Linn ikke, om hun kan lide den længere.

– Den føles lidt vel pussenusset nu. Derimod elsker jeg de indfasede sengelamper, de er lette at forny bare ved at købe nye skærme.

Væg-til-væg tæppe

Linn Herbertsson

Væg-til-væg tæppet i soveværelset synes Linn er et must.

– Nogle synes, at det bliver lidt ækelt og ufriskt, men jeg elsker følelsen af hotelluksus! Det er blødt og behageligt at gå på, mens gamle huse kan være kolde og trækkende. Og man skal bare sørge for at støvsuge mindst en gang om ugen.

Badeværelset

Linn Herbertsson

Det er ikke almindeligt at se et billede i en brusekabine, men dette er et glasprint, som tåler fugt. Badet er desuden også et damprum med en flisebelagt bænk at sidde på. Selvom den bruges yderst sjældent…

– Jeg har aldrig brugt den, kan ikke lide at bade med damp. Mattias har måske gjort det en gang.

 

Linn Herbertsson

Gæstetoilettet er Linns yndlingsrum med den kalkpudsede overflade og det store indbyggede spejl.

– Det er den der lidt rå følelse af cement, jeg kan lide, men den er også varm. Måske minder den lidt om pudsen på skånelængerne fra Linns hjemegn?

– Jo sådan er det måske, griner Linn.

– Et råt, skånsk levn.

Gæstetoilet

Linn Herbertsson
Læs også: Rumdelere

 

· Mere fra samme kategori ·