Læs også:

Close

Kære Dagbog – I dag mødte jeg Bridget

Mit liv, Nyheder  | 

Kære Dagbog

Jeg så en gammel veninde i dag. Det er mange år siden sidst, og jeg vidste egentlig ikke, at jeg havde savnet hende, for hun har jo altid været lige der, inden for rækkevidde. Men det havde jeg.

Jeg taler selvfølgelig om Bridget Jones, og nu også hendes baby, som jeg lige har set. Jeg mødte hende tilbage i 2001. Jeg har nok været femten år gammel. Hun var 32 år dengang og noget ældre end mig, og jeg syntes mest bare, at hun var dejligt klodset og uperfekt.

Men nu da jeg hilste på hende igen, var det som om, at tiden havde stået stille for hende, og jeg selv kun var blevet ældre. Og når jeg tænker tilbage på årene, der er gået, er det gået op for mig, at jeg har fået mere og mere tilfælles med min gode gamle veninde.

Læs også: Anmeldelse: Bridget brillerer med sin baby

Bridget er som en god gammel veninde, man ikke har set i flere år. (Foto: Polfoto)
Bridget er som en god gammel veninde, man ikke har set i flere år. (Foto: Polfoto)

Ligesom Bridget blev jeg journalist, og ligesom hende zik-zakker jeg mellem at være den tjekkede redaktørtype, der får eksklusive interviews og redder verden – This is Bridget Jones for Sit Up Britain searching for tuna – og hende, der glider med røven først ned i kameramanden for enden af brandmandspælen.

Vi har også begge haft lidt med vægten og de der løfter og forsætter, vi gav os selv – på mandag starter vi for alvor på at træne og spise sundt og holde op med at ryge og drikke mindre og … !

Og så var der det med hendes mænd. Skulle hun tage den charmerende playboy eller den flotte træmand? Åh, hvor kan jeg huske nogle af de dilemmaer, jeg selv har stået i. Jeg vidste jo godt, at han kun var problemer. Men han kunne recitere Keats, og så var jeg solgt nøjagtig ligesom Bridget.

Har du set: En hyldest til Celeste Barber – Instagrams sjoveste kendisparodist

Og smerten, der kom efterfølgende, da han ikke ville en mere. At være dumpet, valgt fra og alle de tanker om ens egen utilstrækkelighed, der kom frem, da du mødte ham med sin nye, langbenede, tynde og kloge kæreste. Jeg var sikker på, at jeg ville dø alene og blive spist af schæfere. Men Bridget var der til at give en kærlig krammer.

Heldigvis havde både min engelske sjælefrænde og jeg selv en god samling venner, der kunne fortælle os, at – he was just a big knob head with no knob – og lytte til os, når vores mødre igen havde lavet noget tvivlsomt, og vores fædre sad og rystede på hovedet af os hjemme i sofaen.

De var der også til at høre om vores nye mænd, og vores forsøg på at charmere dem med blå supper, muggen ost og mormortrusser. Om da de sloges om vores kærlighed, og da den stiveste træmand af dem alle kyssede os, og vi sagde – wait a minute. Nice guys don’t kiss like that, og de svarede – oh yes they fucking do.

Læs også: Shoppeguide: Bliv inspireret af Bridget til din efterårsgarderobe

https://www.youtube.com/watch?v=OB63KLsmEGk

Men efterfølgende skiltes vore veje for en stund. Bridget rejste ud i verdenen. Hun tog nogle valg, som jeg ikke forstod, og kontakten forsvandt. Jeg var sikker på, at det var det, og at vi ikke ville ses igen.

Men så var hun der foran mig igen.

Femten år efter vores første møde var hun stadig en smule forvirret. Hun var også blevet lidt ældre. 43 år for at være præcis. Men hun skal være mor, og hun har fået et fedt job som producer. Hun har stadig ikke helt fundet ud af det med mændene, hvor jeg er ret sikker på, at jeg har fundet min Mr. Darcy.

Hun har også nået sin idealvægt, skriver stadig dagbog og er blevet mere selvstændig. Det var dejligt at se hende og vide, at hun har det godt. Det gav mig noget ro for fremtiden. Men lige så hurtigt, som hun stod foran mig, var hun væk igen.

Husker du: Så farligt er shapewear for din krop

Jeg nåede desværre ikke at sige til hende, hvor meget hun har betydet. Hvor meget af mit eget liv, jeg har kunne se i hendes. Hvordan hun lærte mig, at det er okay at være kikset, pinlig og uperfekt. At jeg sagtens kan få prinsen på den hvide hest, selv om jeg selv synes, at jeg vejer 10 kilo for meget.

Og endnu vigtigere: At det nok skal gå, hvis prinsen en dag pakker rustningen og skrider. At min voksende alder ikke er et minus, men en rejse mod noget, der måske er endnu bedre end den verden, jeg er i nu. Jeg fik i øvrigt heller ikke fortalt hende, at det var rart at møde en, hvis familie var lige så skør som min egen, og at de evindelige spørgsmål om mænd og børn, som andre stillede hende, også tilfaldt mig.

Læs også: Varm op til Bridget Jones’ Baby: 5 ting, du ikke vidste

https://www.youtube.com/watch?v=SGwamNcqhPA&list=RDSGwamNcqhPA

Jeg håber, at andre hun møder på sin vej vil finde hende lige så sød, som jeg gjorde, for hun har haft en stor betydning for mit liv og mine tanker om mig selv. Jeg bliver mindet om, at jeg gerne må fejle, blive fuld og synge grimt, når de spiller “All By Myself” i radioen. 

Jeg husker på, at det uperfekte er det perfekte ved en kvinde, når jeg overvejer, om jeg skal klemme mig ned i et par shapeweartrusser. For Bridget er legemliggørelsen af de uperfekte, kiksede og “fejlfulde” sider, vi alle har. Og hun lærer os at omfavne dem i en verden, hvor vi hele tiden skal være perfekte. 

Det må være mit næste nytårsforsæt at huske mig selv på det.

Så kære dagbog: I dag var en god dag. Jeg genså en gammel veninde. Jeg håber, at hun gør lige så mange glade på sin vej, som hun har gjort mig.

Camilla

https://www.youtube.com/watch?v=IS8UffaEf60

· Mere fra samme kategori ·