Læs også:

Close
job karriere kvinde kontor arbejde

Jobkrise? Sådan kommer du videre

Mit liv  | 

Mange kvinder oplever midt i livet, at de pludselig bliver i tvivl om, hvilket job de bør have. Vi har talt med en karrierecoach om grunden og en mulig løsning

Bo Lauenborg har været karriere- og lifecoach i 13 år og har sin egen praksis i København, hvor han har arbejdet fuldtid siden 2004. Sideløbende arbejder han med projekter som selvstændig iværksætter. Bo har især erfaring med karrierecoaching for personer mellem 30’erne og 50’erne.

– Hvad skal jeg egentlig med min karriere? Bør jeg skifte branche? Til hvilken? Hvorfor har jeg jobkrise, når alle andre har fundet drømmejobbet?

Det er den slags spørgsmål, rigtig mange kvinder stiller sig selv, når de når 50’erne og står midt i livet. Hvis du kan genkende de tanker, er der altså ingen grund til at gå i panik. Karrierecoach Bo Lauenborg hører nemlig fra kvinder og mænd som dig hver eneste dag.

Læs også: Skippede gymnasiet og blev chef i Magasin

– Når du får den stemme i dig, så er det vigtigt at lytte til den i stedet for at være bange for den. Du skal omfavne den og tage den alvorligt, for det er en vigtig stemme og en naturlig fase. Ligesom når du får børn, eller de flytter hjemmefra. Det er sådan nogle soul shocking skift i livet, som du skal gå ind i, siger Bo Lauenborg.

Derfor bliver du i tvivl

Netop det med børnene, der flytter hjemmefra, er en af de største grunde til, at du midt i livet tager din hverdag op til revision. Du får pludselig en masse tid til rådighed, og derfor kommer både dit job, fritidsliv og en masse andre store emner op til debat.

jobkrise karriere 50 år frisør
Bo Lauenborgs klienter kommer fra alle mulige brancher, men oplever alle det samme: At de bliver i tvivl om, hvilken vej de skal gå karrieremæssigt. (Foto: All Over)

– I starten af 40’erne er du meget karrierefokuseret, fordi du måske har børn og et travlt fritidsliv, fuldtidsjob og så videre. Men der sker noget i 50’erne. Du får mere plads til at tænke og reflekterer mere over din arbejdstid. Den skal give mening for dig. Det tænkte du måske ikke så meget over, da du havde et hente/bringe-liv. Der er helt klart mange, der har udfordringer med det skift, fortæller Bo Lauenborg.

Læs også: Skal du til jobsamtale? Sådan forbereder du dig

De kvinder, han møder i sin praksis, er alt fra udbrændte pædagoger til selvstændige erhvervsdrivende med fuld knald på karriereræset. Alle står de med samme udfordring: En jobkrise, fordi de ikke kan fortsætte med det, de laver.

– De har brug for mere hvile og ro. Det kommer for de fleste kvinder og mænd i 50’erne. De har brug for mere ro og mere mening. Mange har sendt deres børn hjemmefra og savner at drage omsorg for dem. De får behov for at kanalisere det ud i nogle andre kontekster – og derfor bliver de mere søgende i den tid.

Især kvinderne over 50 år står med de eksistentielle spørgsmål, fordi kroppen forandrer sig, og der pludselig kommer fokus på vores alle sammens dødelighed.

Læs også: Brug de sociale medier til at styrke din karriere

– Det går op for de fleste, at livet ikke varer evigt. Man mærker ligesom alderen mere, når man rammer de 50, forklarer Bo Lauenborg, der hentyder til de kropslige forandringer.

job karriere kvinde kontor arbejde
I 50’erne kommer de fleste i tanke om, at livet har en udløbsdato – og det sætter gang i tankerne. (Foto: All Over)

Sådan løser du din jobkrise

Karrierecoachen understreger, at det er meget vigtigt, at du er ærlig omkring din jobkrise og tvivlen, når du mærker den.

– Vær ærlig og åben omkring de her tanker og bekymringer. Den ængstelighed, du kan få. Del den med andre kvinder i samme alder og med dine venner. Det, tror jeg, er et rigtig godt råd, siger Bo Lauenborg og fortsætter:

– Der lægger jeg tit fokus på at tale om, hvordan du gerne vil have dit liv skal være de næste 10-20 år. Hvordan skal dit arbejdsliv være, hvad skal det kunne give dig? Hvilke rammer er vigtige for at fungere optimalt og have det godt?

En helt specifik øvelse, som karrierecoachen har stor succes med, når det handler om at komme din jobkrise til livs, er at tage på en tidsrejse, hvor du skal forestille dig, at du er 10 år ældre end nu. Hvis du kigger tilbage derude fra fremtiden på dig selv, hvor du er nu, hvad vil du så blive glad for eller ked af at se?

Læs også: Dit køn afgør dit valg af karriere

– Når du visualiserer dig selv på den måde, bliver du meget bevidst om, hvor lidt tid, du har tilbage, og det giver en ekstra skarphed i forhold til at vælge med maven og hjertet. Når du begynder at tænke på den måde, så kommer du i kontakt med dine indre værdier, som du måske har været gået på kompromis med. Det kan være rigtig motiverende at begynde at reflektere på den måde, fortæller Bo Lauenborg.

– I Danmark er det enormt tabubelagt at tale om, at livet har en slutning, men det har alle talt om: Sokrates, Kierkegaard og så videre. Det er okay at tage den snak: “Jeg har noget tid endnu, men hvordan vil jeg bruge den?” Tag debatten med din venner, en coach eller en terapeut. Tag dine tanker alvorligt. Og del dem så meget som muligt, råder karrierecoachen.

job karriere arbejde
Mange kvinder søger et job, der giver mere mening for dem, når de for alvor mærker, at kroppen bliver ældre. (Foto: All Over)

Har du haft en jobkrise? Så vil vi meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet

 

· Mere fra samme kategori ·