Læs også:

Close
Beyoncé toejkollektion flopper

Er Beyoncés feminisme bare en pengemaskine?

Nyheder  | 

Sangerinden Beyoncé har de seneste år erklæret sig som feminist og kastet sig ind i racedebatten i USA. Men er Queen B politisk for alvor, eller er det bare endnu en måde at forfine hendes image og tjene penge på?

Beyoncé er blevet mere og mere politisk i de seneste år. Især hendes seneste plade Lemonade viste en side af sangerinden, der er markant anderledes fra den sukkersøde popprinsesse, der kom frem med pigegruppen Destiny’s Child i de glade sluthalvfemsere.

Sangerinden har kastet sin kærlighed på mange emner – feminisme, #BlackLivesMatter og LGBTQIA-miljøet, og har inspireret mange unge, især kvinder, til at tænke over feminismen og i mange tilfælde erklære sig for feminister. En betegnelse, der ellers ikke har været populær at kalde sig i et par år.

Men er Beyoncé virkelig rigtig politisk? Sådan for alvor? Eller er det hele bare en del af den enorme mediemølle, der styrer ikonet Queen B? Det spørgsmål forsøgte journalist Ditte Giese, fan Feodora Wester og aktivist Sheila Namutebi at give et svar på, da de talte om Beyoncé i 45 minutter på Ungdommens Folkemøde 2016.

Læs også: Anmeldelse: Beyoncé viste, hvem der styrer verden

Artiklen fortsætter under billedet

Er Beyoncé en dedikeret feminist eller gør hun det for pengene? (Foto: Polfoto)
Er Beyoncé en dedikeret feminist eller gør hun det for pengene? (Foto: Polfoto)

Selfie feminisme

Beyoncé er kendt for at være en stærk kvindefigur. Et ikon, som mange kvinder ser op til, især når det kommer til, hvordan kvinder skal behandles, hvad de skal finde sig i og deres rettigheder.

Men er Beyoncés politiske holdninger i virkeligheden lidt letkøbte? For som de tre debattører pointerede, er det på mode at være feminist i dag. Men det er langt fra alle, der gør arbejdet og kæmper for sagen for alvor.

– Feminisme plejede at være en græsrodsbevægelse og en politisk bevægelse, hvor man arrangerede ting og gjorde ting og skabte resultater. Hvor den måde Beyoncé og andre er feminist på, er hele tiden at gå ud og sige, at de er feminister, når man har stillet sig i en badedragt foran et skilt, hvor der står feminist, og så gør man ikke rigtig mere, siger Ditte Giese.

Hun uddyber:

– Det er en slags selfie feminisme. Det jeg godt kan savne i feminisme i dag er, at der er nogen, der gør noget mere og skaber nogle resultater. Og jeg synes, at Beyoncé er feminist klinger lidt hult hos mig, når der så kommer en historie om, at hun har underbetalt sine syersker, da hun skulle lave sin Ivy Park kollektion. Der kunne hun gå forrest og uddanne syerske til at sy det fede tøj. Hun har alle muligheder i hele verden, og hun har taletiden. Derfor ville jeg ønske, at hun brugte den til mere end at tjene penge.

Læs også: #SlutWalk: Demonstration sætter fokus på slut shaming

Artiklen fortsætter under billedet

Beyoncé toejkollektion flopper
Beyoncé er blevet beskyldt for at bruge underbetalte syersker til sin kollektion Ivy Park. (Foto: Polfoto)

Politisk pengemaskine

Store bogstaver med ordet “FEMINISME” pryder alt fra t-shirts til bagtæppet til sangerindens koncerter. Den efterhånden gennemtærskede historie om Jay-Zs mulige utroskab sætter fans og medier i selvsving gang på gang, men hun forlader ham aldrig.

Der er mange myter, historier og ikke mindst budskaber, der cirkler om ikonet Beyoncé, og hvem hun er som kvinde. Nogle af historierne stikker i hver sin retning. Det er derfor et nærliggende spørgsmål, om Beyoncé er feminist, fordi der er penge i det?

– Jeg synes, at hun er rigtig god til det, man kalder empowerment af kvinder, er et stærkt forbillede og laver pisse god musik, så måske har jeg også bare for høje forventninger til hende. Men jeg synes, at hun kan gøre noget mere. Hvorfor bare tjene penge på det, når man kan gøre noget mere for verden, når man er en af verdens rigeste og på sms med præsidenten?, siger Ditte Giese.

Også aktivist Sheila Namutebi synes, at Beyoncé har en oplagt plads til at gøre en forskel, men at sangerinden ikke for alvor gør brug af den.

– Det er en god start til at introducere de her issues til mainstream folk, der ikke ville tænke over dem så meget. I Formation er der nogen, der taler i begyndelsen. Det er, nu død transseksuel, der hed Messy Mya (“Bitch I’m back on popular demand” 4.10 min. red.) Der er en masse små hyldester rundt omkring, hvis man kender til det, fortæller Sheila Namutebi.

Læs også: Sure feministfisser, EU-modstand og gode råd ved første ungt folkemøde

Artiklen fortsætter under billedet

Tre skarpe kvinder debatterede Beyoncés politiske synspunkter. (Foto: CF)
Tre skarpe kvinder debatterede Beyoncés politiske synspunkter til Ungdommens Folkemøde 2016. (Foto: CF)

Moderatoren i debatten sagde, at han mente, at Beyoncés nuværende musik havde fået mere dybde, efter de meget overfladiske halvfemsere og 00’ere, hvor alt handlede om kærlighed og fjol. Men det var panelet ikke helt enig i.

– Jeg synes, det er rimelig overfladisk. Det visuelle matcher rigtig godt til budskabet, men når man lytter til hendes tekster, det er meget ambivalent. Det kan være hvad som helst. Det er ikke, fordi det er dårligt. Jeg synes bare ikke, at det passer så godt til det visuelle, sagde Sheila Namutebi.

Også Feodora Wester mente, at man skulle spejle lidt langt for at finde en rigtig understøttelse af Beyoncés politiske budskab, når det kom til sangerindens liveoptrædener.

– Koncerten (Formation World Tour i Parken i juli 2016 red.) var et eksempel på, hvor hun ikke fulgte det politiske til dørs. Hvis jeg skal komme med et kritikpunkt så var det, at hun ikke var mere tydelig omkring de problematikker, hun sætter på dagsordenen i Lemonade. Det hørte vi ikke særlig meget til. Det skulle man selv stå og bruge meget hjernekraft at finde frem til. Det synes jeg var ærgerligt, sagde Feodora Wester.

Mange var mødt op for at høre om Beyoncé. Selv når hun ikke er der i egen person, er sangerinden populær. (Foto: CF)
Mange var mødt op for at høre om Beyoncé. Selv når hun ikke er der i egen person, er sangerinden populær. (Foto: CF)

Beyoncé er sort

Til gengæld mente Wester, at Beyoncé havde gjort det klart for hende, at hun som hvid aldrig ville kunne forstå den racedebat, der er i USA i lige nu. #BlackLivesMatter diskussionen er da også en af de sager, hvor Beyoncé for alvor er gået ind i og satte spot på med albummet Lemonade.

Da Formation udkom, var det som om, at det for alvor gik op for USA, at Beyoncé var sort. Hun optrådte til Super Bowl pausen i Black Panther-inspireret tøj, der gav en klar reference til den politiske afro-amerikanske organisation fra 1960’erne. Saturday Night Live gjorde tykt grin med reaktionen på sangerindens nye genfundne stolthed over hendes hudfarve.

– Amerika blev forarget, men hun tog den tilbage til den gamle James Brown sang. “Say it loud and say it proud”, og det er der ikke nogen, der har gjort i lang tid i det store poplys, desværre, forklarede Sheila Namutebi, der var glad for at have et sort forbillede under sin opvækst.

Men aktivisten forklarede også, at Beyoncé har været klog rent strategisk og opsnappet tendenser og samfundsudviklinger, som hun har fokuseret på i sin musik.

Læs mere: #BlackLivesMatter: Hashtagget, der er blevet symbolet på USA’s racedebat

– Hun har gjort nogle gode og kloge træk. Hun startede med feminismen, fordi den begyndte at boble. Med alle de unge mænd, der blev skudt startede #BlackLivesMatter, det gjorde bare, at der var en ny platform for hende, men det er ikke, fordi hun selv har skubbet til den, sagde Namutebi.

Og selvom Beyoncé har sat fokus på sin historie, arv og ikke mindst hudfarve, er det ikke alle, der er lige begejstrede for popdronningens visuelle virkemidler og fokus på samfundsproblemer.

– Jeg kender folk som overlevede Katrina (en af de værste orkaner, der har ramt USA red.) , som havde det meget stramt med at se hende lave det visuelle fra Katrina, fordi det ikke var hendes historie. De følte sig mere eller mindre traumatiserede, for de var ikke klar til at se de her visuelle ting. Og følte sig endnu mere fornærmede over, at det var hende, der var så priviligeret og aldrig rigtig havde været der, siger Sheila Namutebi.

Artiklen fortsætter under billedet

Beyoncé til Super Bowl, hvor hun satte fokus på Black Panther-bevægelsen. (Foto: Polfoto).
Beyoncé til Super Bowl, hvor hun satte fokus på Black Panther-bevægelsen. (Foto: Polfoto).

Alligevel lidt indflydelse

Men en lille smule fokus er bedre end ingen fokus, og selvom de tre debattører var enige om, at Beyoncé sagtens kunne skrue meget mere op for den politiske retorik, så mente fan Feodora Wester, at Beyoncé trods alt havde brugt sin position som kendt og kunstner til at sætte nogle politiske emner på dagsordenen.

– Jeg tror, at hun har sat et præg på den feministiske debat allerede og på racedebatten. Det tror jeg altid, at man vil huske hende for. Man oplever også, at folk griner af, at sådan en som Beyoncé kan gøre det. Er hun ikke bare en poptøs i flotte bodystockings, men det at vi sidder her bekræfter, at det er hun ikke. Der er mere at komme efter, sagde Feodora Wester.

Også Ditte Giese medgav, at Beyonce fik nogle mennesker til at interessere sig for hendes mærkesager. Noget de ikke nødvendigvis ville gøre uden sangerindens fokus.

– Hun bruger snigerfeminisme. Beyoncé lokker folk ind, og så får hun sneget nogle budskaber ind med referencer til en transkønnet og den nigerianske Adichie (nigerianske forfatter Chimamanda Adichie, der forklarer feminisme i Flawless red.), som hun sampler i ret vilde politiske manifest. Og det betyder noget for de mennesker, der aldrig har hørt eller tænkt over det før, siger Ditte Giese.

Sheila Namutebi stemte i:

– Man lærer, uden at man ved det, og man bliver lokket, uden at man har en ide om, hvad det handler om. Og så dykker man ned i det.

Om Beyoncé gør det for pengene, om hun virkelig brænder for sagerne, om hun er bange for at skræmme sine fans væk, ved at kaste sig helt og aldeles ud i debatten, det blev de tre debattører aldrig enige om.

Men én ting er sikkert. Vi snakker om Beyoncé og vi taler om de ting, hun sætter spot på. Som hun selv siger i Formation “You know you that bitch when you cause all this conversation”. Og det må man sige, at hun gør.

Debatten blev sluttet af med en god gammeldags fællessang med Halo.

Læs også: Mindeord: Når de store takker af

Fællessang med @beyonce s Halo ❤ #ufm16

En video slået op af MY • DAILY • SPACE (@mydailyspace) den

· Mere fra samme kategori ·