
Efterårsaccessories: Tasker, støvler og smykker til din efterårsgarderobe
Vi har nu vinket farvel til den såkaldte sommer, og det er tid til tykkere og mere praktisk tøj. Derfor har vi samlet en række items, der nok skal peppe efterårsgarderoben lidt op, så den ikke bliver for kedelig
Tasker
Den pæne
En fed taske kan gøre den store forskel. Men er du også mest til de sorte tasker, men synes alligevel det ser pissefedt ud, når andre har en farvestrålende taske, så køb en farvet high street taske, eventuelt i en lidt diskret farve, hvis du synes, det er for et stort spring. Den skulle nødigt ende med at samle støv, ligegyldigt hvor billig den er.
Skuldertaske med slangeskindsdetalje, 299 kr., H&M
Den praktiske (men også mega fede)
Den kan bruges til skole, når du er ude at handle, på weekendtur eller på arbejde. En shopper er lige til at smide over skulderen og kan indeholde lidt mere end den normale skuldertaske, så der er plads til både dit normale taskeindhold, og for eksempel en paraply og en ekstra trøje til det omskiftelige efterårsvejr.
Denne fra Zara kommer i to dele med en yderstaske i skind og en indertaske i moderigtigt tern.
Shopper i skind, 559 kr., Zara
Træningstasken
Ferien er forbi og hverdagsrutiner skal på plads igen, herunder træningen, selvom det måske kan være svært på de dage, hvor vejret indbyder til en film under et lækkert tæppe. Efteråret er nok også tiden, hvor mange af os begynder at trække indendørs i fitnesscentrene, så hvorfor ikke tage afsted med en fed taske, som denne fra Adidas by Stella McCartney.
Sportstaske fra Adidas by Stella McCartney, ca. 1.040 kr., Mytheresa.com
Støvler
Når du skal ud
Står du og mangler et par sko, som er lidt pænere uden at være for meget, har H&M lavet et flot og billige par støvler, som kan give de fleste outfits et løft. De er ikke for pæne til at bruges til hverdag og kan snildt gå til, når du skal ud at spise eller have et par drinks.
Sort støvle, 399 kr., H&M
Til de kolde dage
Hold fødderne varme med en foret støvle fra Billi Bi, der er praktiske og med en masse fede detaljer i form af snøre og forskellige materialer. En skjult detalje er en indvendig kilehæl, hvilket får dine ben til at se slankere ud.
Kort støvle med for, 1.299 kr., Magasin
Det ultimative drømmekøb
Har du også kigget langt efter de populære Toga Pulla støvler? Er det måske dette efterår, du skal give dig selv lov. De er lidt dyre, men vores nyhedsredaktør giver dig gode råd om, hvordan du kan spare lidt penge sammen til dem, også selvom du er på SU.
Toga pulla, 2.850 kr., YouHeShe
Smykker
Støtter den gode sag
Forkæl dig selv imens du støtter en god sag. Årets Støt brysterne-armbånd er simpelt kan gå til både hverdag og fest. Armbåndet fås i en forgyldt eller oxideret version med sten i forskellige farver. Alle armbånd har et lille vedhæng med buskaberne håb, kæmp eller lev.
Støt brysterne armbånd 2016, 40 kr., Kræftens Bekæmpelse
Det klassiske køb
Hoops har været meget fremme i de seneste sæsoner og hænger i ørene på de fleste både nat og dag. Vil du gerne have lidt kant, kan du købe spiral øreringe lige som disse med en fin ædelsten.
Spiral ørering med ædelsten, 250 kr. pr. styk, Maanesten
Til festen
De lidt større smykker er igen på vej tilbage efter en lang periode med simple smykker. Er du heller ikke bange for lidt farve, eller mangler du bare lidt til at peppe dit sorte outfit op, er dette håndmalede armbånd fra Dyrberg/Kern et godt bud, der giver lidt ekstra uden at blive for meget.
Håndmalet armbånd fra Dyrberg/Kern, 649 kr., Magasin
Læs også:
Efterårshygge: Disse serier kan du streame i september og oktober