Læs også:

Close
mike and dave need wedding dates zac efron anna kendrick

Derfor skal du se den nye med Zac Efron

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 2

Der er tre ting, der rent faktisk retfærdiggør Mike and Dave Need Wedding Dates

Mike and Dave Need Wedding Dates er langt fra stor filmkunst. Men det havde du vel næppe regnet med, den ville være? Til gengæld iler vi her til med små højdepunkter fra den nye Zac Efron-film, hvis du nu alligevel har en veninde, der virkelig gerne vil slæbe dig med ind at se den. Vi har alle den slags veninder.

Zac Efron

Hvis du er fan af Zac Efron – og dem er der mange af, kan vi fornemme – så er der altså nogle fantastiske små lysglimt i Mike and Dave Need Wedding Dates. For eksempel da Anna Kendricks rolle er nøgen, fordi hun har taget ecstacy, og Zac Efrons karakter derfor tager både sin jakke og skjorte af for at dække hende til.

Jep, der er bar Zac Efron-overkrop i næsten en hel scene (det ville jo knap være en rigtig Zac Efron-film uden), og manuskriptforfatterne har endda fundet på en mærkelig række replikker fra den populære skuespiller, så han vender tilbage i billedet, selv om han egentlig havde gjort sit exit. Clever!

Det er ikke skuespiltalentet, du skal se Zac Efrons seneste for, men er det nogensinde det?

“Tatiana” aka Aubrey Plaza

Der er flere langtrukne scener i filmen, hvor hele biografsalen ved, hvad der skal ske, men alligevel bliver trukket gennem en lang og cringeworthy dialog, der nemt bliver temmelig kedelig. Heldigvis er Aubrey Plaza, der spiller rollen som Anna Kendricks veninde, Tatiana, med i en stor del af dem, og hun gør bare alting mere udholdeligt.

Jeg elsker også Aubrey Plaza i komedieserien Welcome to Sweden, og jeg vil klart anbefale at caste hende til flere af denne slags film. Hvis nu en caster skulle kigge med i denne artikel …

Tip: Aubrey Plaza er også med i Parks and Recreation, så du kan egentlig bare springe Mike and Dave Need Wedding Dates over og se de to serier i stedet.

Den bedste massage, jeg har set på film

Det lyder næsten helt pornografisk med sådan en overskrift, men det er en del tættere på at være pænt plat. Og det mener jeg som noget positivt! Da scenen, hvor filmens brud skal have en massage a la Hawaii Big O, er vi nemlig så langt inde i filmen, at vi har accepteret dens præmis. Det er pænt latterligt, og det affødte rent faktisk en hjertelig latter.

 

Mike and Dave Need Wedding Dates har premiere torsdag den 1. september. Her kan du se traileren – som faktisk indeholder en del klip, der ikke er med i selve filmen.

 

Galleri: Mike and Dave Need Wedding Dates

Tryk i højre side af galleriet for at gå videre til næste billede.

https://www.facebook.com/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·