Læs også:

Close
motorvejsbro betonklods

MY EVENING NEWS: Bil efterlyst i sag om betonklodsdrab og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Bil efterlyst i sag om betonklodsdrab

Et vidne er nu stået frem i sagen om betonklodsdrabet på den fynske motorvej. Det skriver TV 2.

Vidnet så klokken 03.50 den 21. august en bil køre mod gerningsstedet. Bilen var en Volvo stationcar 245 i en grålig eller anden mørk farve.

Fyns Politi vil meget gerne have flere henvendelser, der kan bringe dem nærmere ejeren af bilen.

– Teoretisk kan det være gerningsmanden eller gerningsmændene, der befandt sig i bilen, men der kan også være tale om et vigtigt vidne, som vi selvfølgelig meget gerne vil tale med, siger politikommissær Michael Lichtenstein fra Fyns Politi.

motorvejsbro betonklods
Politiet efterlyser ejeren af en Volvo stationcar 245 i en grålig eller anden mørk farve. (Foto: Polfoto)

17-årig dreng fængslet for bilbrand

En 17-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i sagerne om bilbrande, efter han har fremvist brandsår, der fik nogle bekendte til melde ham, skriver DR.

Han har efterfølgende erkendt at stå bag branden søndag morgen og er varetægtsfængslet i 17 dage.

– Han er konkret mistænkt for den ene bilbrand, men det er klart, at vi undersøger, om han står bag flere, fortæller vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi til DR Nyheder.

Vidner har fortalt, at der var to personer indblandet, hvilket betyder, at den anden gerningsmand stadig er på fri fod. Søndagens bilafbrænding er blot én i rækken af mange den senere tid.

Læs mere her: Bilbrande hærger fortsat

Bilafbrænding bilbrand
Drengen erkender at stå bag branden søndag morgen. (Foto: Polfoto)

Tømmermændsfri alkohol

Nu kommer det, vi alle har ventet på: Alkohol, der ikke giver tømmermænd. Det skriver TV 2.

Den engelske professor David Nutt har opfundet en drik, som kan give de samme festlige aftener som alkoholen, men uden en efterfølgende dag fyldt med fortrydelse og selvmedlidenhed.

Produktet bliver kaldt for “Alcosynth” og vil blive solgt som whiskey eller gin.

– Vi ved, hvor de gode effekter af alkohol er medieret i hjernen, og vi kan efterligne dem. Og ved ikke at røre ved de dårlige områder, kan vi undgå den dårlige effekt, siger professoren.

Går alt efter Nutts planer, vil alcosynth kunne erstatte alkoholen helt i 2050.

Nemme og bedste cocktails og drinks
I 2050 kan alkohol høre fortiden til. (Foto: All Over)

Christiane og L.O.C er blevet forældre

Christiane afslørede tidligere på sin Instagram-profil, at de søndag bød velkommen til deres søn, Constantin.

Constantin kom ud med en vægt på 3790 gram og en længde på 52 centimeter.

Stort tillykke fra MDS-redaktionen!

Metallica åbner Royal Arena

Københavns nye multiarena åbner i februar med hele to Metallica koncerter. Det skriver Politiken.

Arenaen er placeret i Ørestad og har plads til 16.000 tilskuere. Den vil være af international standard og skal danne rammen for store sports-, musik- og kulturarrangementer.

Til Metallicakoncerterne bliver der blandt andet spillet nyt materiale, og koncerterne vil foregå fredag den 3. februar og søndag den 5. februar. Du kan købe billetter fra fredag den 30. september klokken 10 på livenation.dk og og ticketmaster.dk.

Metallica
Metallica giver hele to koncerter på stedet. (Foto: Polfoto)

Læs også:

Hver tiende kvinde lider af den smertefulde sygdom endometriose, men ingen taler om den. (Foto: all Over)

Hver tiende kvinde lider af smertefuld sygdom, som ingen taler om

id-fuck-you-bromance

Jeppe forklarer: #Bromance

· Mere fra samme kategori ·