Læs også:

Close

MY DAILY NEWS: Betjent i livsfare efter skyderi på Christiania og andre morgennyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

 

Betjent i livsfare efter skyderi på Christiania

En betjent er i livsfare, efter han er blevet ramt af skud efter en episode på Christiania i nat. Det skriver DR.

Politiet har sat alle kræfter ind på at finde gerningsmanden og har her til morgen udsendt et foto af ham, de mener er den skyldige. Kort efter blev han anholdt.

– Vi ved, hvem gerningsmanden er, siger politidirektør i København Thorkild Fogde på et pressemøde foran Politigården i København klokken 02:15 natten til torsdag.

Meldingerne om skyderi begyndte at sprede sig på de sociale medier omkring klokken 23 onsdag aften, hvor flere skrev, at de havde set en betjent blive båret ind i en ambulance. Senere bekræftede politiet via Twitter, at to betjente, er blevet skudt. Den ene er blevet ramt i hovedet, den anden i benet. Derudover blev en civil blevet ramt i låret.

Betjenten, der blev ramt i hovedet er blevet opereret i nat og er i fortsat i livsfare.

– Det er meget alvorligt. Det påvirker os, når en af vores betjente bliver så hårdt og kritisk såret. Det hører ingen steder hjemme, når en ung betjent i sin bedste alder bliver ramt i hovedet, siger politidirektør Thorkild Fogde.

Betjent i livsfare efter skyderi på Christiania. (Foto: Polfoto)
Betjent i livsfare efter skyderi på Christiania. (Foto: Polfoto)

Arkæologer hjælper med efterforskningen af Emilie Meng

I går begyndte Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi af undersøge fire forskellige haveforeninger i Korsør som led i efterforskningen på sagen om den forsvundne Emilie Meng.

Her fandt politiet især én have, der var interessant, og nu har de tilkaldt arkæologer, som skal hjælpe med udgravningen. Det skriver Sjællandske.

Eftersøgningen omfatter også en jordsti, der forbinder stationen med Motalavej. Omkring 200 meter nede af stien markerede politihunde allerede om formiddagen onsdag i nogle buske ved siden af stien. Det frembragte et fund, der er så interessant, at politiet nu har hentet to arkæologer fra Moesgaard Museum.

Sjællandske talte kort med den ene arkæolog, som fortalte, at de ofte hjælper i forskellige sager.

– Vi er meget grundige. Derfor tager en sådan metodisk efterforskning lang tid, siger Søren Ravn Nielsen, der ikke vil kommentere nærmere på, om der konkret er fundet noget, der kan sættes i forbindelse med Emilie Mengs forsvinden, siger politikommissær og efterforskningsleder Søren Ravn Nielsen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er flere henvendelser i sagen om den forsvundne Emilie Meng, men ingen har indtil videre båret frugt. (Foto: Polfoto)
Der er flere henvendelser i sagen om den forsvundne Emilie Meng, men ingen har indtil videre båret frugt. (Foto: Polfoto)

Politikerne på Frederiksberg skal nu selv spise ældremad

Politikerne i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har besluttet, at de fire gange om måneden skal skifte rådhusets kantinemad ud med den mad, der serveres for de ældre rundt omkring i kommunen. Det skriver Politiken.

Normalt får politikerne ellers serveret lækker seks retters menu fra Meyers Kantiner hver mandag, når de spiser aftensmad som en del af pausen i de lange mødeaftener på rådhuset.

Men den menu skal nu skiftes ud med ældremaden fire gange årligt.

– Vi skal smage vores egen medicin, siger SF’s medlem af kommunalbestyrelsen Pernille Frahm.

Pernille Frahms oprindelige forslag lød ellers på, at det skulle være ældremad hver mødemandag, men embedsmænd advarer om, at en total udskiftning ville medføre udgifter på omkring 150.000 kroner, derudover ville man heller ikke spare særlig mange penge på udskiftningen. Derfor blev forslaget modificeret til fire gange årligt.

– Der har været en del debat herude om kvaliteten af maden, som de ældre får. Vi havde en smagsaften, hvor vi smagte et udvalg af det mad, som kommunen serverer. Det var der, jeg tænkte: Hvad? Det var forfærdeligt. Jeg ville aldrig selv spise det. Jeg ville sygne hen, hvis jeg skulle spise det. Det smagte ikke af noget, og det lugtede ikke af noget. Det var vakuumpakket og blev så varmet op og anrettet på tallerkener. Jeg vil godt have, at de andre politikere engagerer sig mere i debatten om maden. Det var derfor, jeg stillede forslaget, forklarer Pernille Frahm, der ærgrer sig over, at det kun blev til de fire gange.

Politikerne på Frederiksberg skal nu selv spise ældremad. Her er det Folketingetts frokost versus en ældres mad. (Foto: Polfoto)
Politikerne på Frederiksberg skal nu selv spise ældremad. Her er det Folketingets frokost versus en ældres mad. (Foto: Polfoto)

 

· Mere fra samme kategori ·