Læs også:

Close

Vi er vilde med vikinger

Kultur, Nyheder  | 

Der bliver skrevet artikler, lavet udstillinger, film og serier om dem. Vi er vilde med vikinger, og vikingemuseerne nyder godt af den stigende interesse

Interessen for vikinger er steget de seneste år, og har være et hyppigt emne i medierne. Blandt andet på Politiken, DR Kultur og Berlingske, og ikke mindst i hitserien Vikings.

Det er ikke kun mediernes interesse, som er steget. Museerne kan også mærke efterspørgslen på vikingerne.

Hele 146.891 slog sidste år vejen forbi Vikingeskibmuseet, hvilket var en stigning på 9,5 procent. Derudover blev deres antal af følgere på Facebook fordoblet.

Havhingsten fra Glendalough er vendt hjem til vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Publikum var mødt talstærkt op, da vikingeskibet Havhingsten fra Glendalough ankom til Vikingeskibsmuseet i Roskilde efter seks ugers togt fra Dublin. (Foto: Polfoto)

I 2015 steg antallet af gæster på Trelleborg med over 11.000 gæster i forhold til 2014 og nåede et samlet besøgstal på 55.220.

Fyrkats besøgstal havde i 2015 endnu engang stigning i besøgtallene, som lå omkring de 30.000, men led, som udendørs attraktion, under det dårlige sommervejr.

Vi søger tilbage til vores rødder

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker samt stiftende partner og direktør hos Future Navigator, og hun mener, at vikingetrenden kommer af danskernes ønsker om et bestemt, personligt udtryk.

– Jeg har ingen videnskabelig forklaring, men der har altid været en masse subkulturer, der kommer som følge af vores behov for at mødes sammen om en fællesnævner. Det har også meget at gøre med den måde, vi ønsker at fremstille os selv på. For eksempel, hvis man vælger at blive gift på vikingemanér, så er det fordi man ser noget i den tradition, som man gerne vil identificeres med, siger hun.

Liselotte Lyngsø fortæller, at der er kommet en større international interesse for vikinger i forbindelse med globaliseringen. For eksempel bliver mange DNA-testet for at se, hvor man egentlig stammer fra. Mange har rødder i Norden, hvilket resulterer i, at de vil vide mere.

POLFOTO_29894660
Traditionel madlavning over bål, som vikinger sagtens kunne bruge en hel dag på det lave. (Foto: Polfoto)

Hun mener, at der ligger en masse guld, “der venter på at blive gravet op”, i forbindelse med den stigende interesse, og uddyber:

– Vi har i mange år brandet os på H. C. Andersen udadtil. Hans eventyr kender vi alle, men turen ud på langelinie til Den Lille Havfrue, kan for nogen være lidt skuffende. Der er en masse uudnyttet potentiale i vikingetiden, som jeg mener, vi kan drage nytte af i forhold til turisme. Udover det, er det bare en stærk fortælling, og vikingetiden har bare meget at byde på.

Liselotte Lyngsø mener også, at vi som danskere ikke ved nok om vikingerne, hvilket er et problem set i forhold til den internationale interesse.

– Udenlandske turister har store forventninger og regner med, at det (vikingerelaterede ting, red.) er over hele Danmark. Jeg synes, vi mangler engagement herhjemme. Vi skal kende historien, vores historie, så vi kan blive bedre ambassadører.

Virtuel vikingeverden på vej

En af dem, som vil udnytte det føromtalte uudnyttede potentiale, er Peter Franklin Würtz, som er medstifter af Norse Theme Parks. NTP har en interaktiv gametemapark kaldet Yggdrasil undervejs. Parken tager udgangspunkt i en fortælling, der foregår efter Ragnarok.

Til forskel fra andre vikingeattraktioner, træder man her ind i en virtuel verden og bliver selv en del af historien.

– I forhold til vikingemuseer og andre kulturarvsformidlere vil vi ikke lade os diktere af fakta, men inspireres. Vi fortæller den gode historie, der ikke nødvendigvis er 100% sandfærdig. Lidt lige som Historys Vikings gør. Men vores drys af fiktion og magi vil uden tvivl vække fornyet interesse for de eksisterende vikingeattraktioner, forklarer han.

Danmarks største vikingemarked I dag og i morgen byder Ribe Vikingecenter velkommen til det årlige vikingemarked. På markedet kan man sammen med 2-300 vikinger opleve et væld af vikingetidshåndværk, kampshow, rideopvisninger og meget mere. Her er der ride opvisning.
Vikingemarked ved Ribe Vikingecenter, hvor alt foregår på ægte vikingemanér. (Foto: Polfoto)

I forhold til den stigende interesse, mener han ikke kun, at det er vikinger, folk har fået øjenene op for og fortæller:

– Der er en stor international interesse for den nordiske tilgang, det gælder også i forhold til dansk design, madlavning, film og serier og så videre. Vi har ramt en nerve i en tid, hvor vi er begyndt at se indad og stiller os selv spørgsmålet om, hvem vi er, og hvad vores værdier er i denne globaliserede verden.

Derudover mener han, at folk i højere grad søger at få mere viden om, hvor vi kommer fra:

– Det var en kort periode i historien, men en epoke, der satte stort aftryk i hele verden. Det har altid været en fascination af og interesse for vikingerne, men det kommer i bølger. Tidens værdier har ramt et savn. Vikingerne levede med respekt for naturen og kultur, og når de bosatte sig i andre lande, adopterede de den lokale kultur. Det er en tilgang, som rammer det moderne menneske og samfund.

At være kvinde i vikingetiden

"Vikings" Season 2 2014 Lagertha Katheryn WInnick is the first wife of Ragnar Lothbrok Photo by Picturelux. Supplied by insight media
Skjoldmøen Lagertha fra den storhittende tv-serie “Vikings”, der der kører på fjerde sæson, og den femte venter til foråret. (Foto: All Over)

Vikingerne var langt fremme i forhold til ligestilling.

Selv om størstedelen af kvinderne var husmødre, havde kvinderne meget mere ansvar og flere rettigheder, end man skulle tro. Når mændene var på togt, var det kvinderne, som stod for både hus og høst.

Eftersigende var der også flere forretningskvinder. Det var kvinder, der stod for både produktion og salg af tekstiler.

Kvinder havde en stærk position og kunne selv vælge deres mænd, og skulle valget vise sig ikke at være så fordelagtigt, havde de ret til skilsmisse på lige fod med mændene. Det var dog kun mænd, der havde adgang i retten.

Kvinder kunne faktisk gå hen at blive så magtfulde, at de overskyggede deres mænd, hvilket kunne være skadeligt for mandens ære. Kvindernes magt har også været tydelig i de grave, der senere er blevet fundet, hvor kvinder er blevet begravet med store mængder skatte.

Kilder: Vikingeskibsmuseet, sn.dk, Nordjyllans Historiske Museum, Norse Theme Parks og Nationalmuseet.

snapchat.com/add/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·