
MY MORNING NEWS: Sensationel opdagelse af ny og måske beboelig planet og andre morgennyheder
Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis
Vi har samlet dagens væsentligste morgennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Sensationel opdagelse af ny og måske beboelig planet
Alle med bare den mindste interesse i rumrejse og universet fik sus i maven i går, da europæiske astronomer kunne fortælle, at de har fundet den ultimativt nærmeste planet uden for solsystemet.
Og ikke alene er den tæt på, den er beboelig og er kun 4,25 lysår borte. Det skriver European Southern Observatory (ESO) på deres hjemmeside.
Omkring den stjerne, der ligger tættest på os, hvis vi ikke tæller Solen med, ligger planeten Proxima b, som er på størrelse med Jorden, består af klipper, og har en masse kun 1.3 gange højere end Jordens.
Planeten har højst sandsynligt ikke skiftende årstider. Det er, fordi dens rotation er fastslåst, det vil sige, at den vender den samme side mod sin sol – ligesom månen gør med os. Den ligger meget tættere på sin sol end vi gør til vores, til gengæld er dens sol mindre.
Det betyder også, at en dag på Promiba b varer 11,2 døgn på Jorden.
Proximba b ligger meget tættere på sin sol end vi gør til vores, men solen Proxima Centauri er en rød dværg og derfor ikke lige så kraftig. Det gør også, at planeten Proxima b har en overfladetemperatur, der gør det muligt at have flydende vand på planeten, og måske også leve der.
Systemet som planeten ligger i, Alfa Centauri, er målet for menneskets første forsøg på at rejse til et andet stjernesystem.
Som Buzz Lightyear sagde – Mod det uendelige univers!

Tyskerne skal hamstre vildt i tilfælde af katastrofe
Den tyske indenrigsminister præsenterer i dag en katastrofeplan i tilfælde af krig eller større terrorangreb. Et af rådene er blandt andet: “Sørg for at hamstre mad til mindst fem dage, så du kan overleve indtil nødhjælpsstyrkerne når frem”. Det skriver DR.
Annonceringen af planen har allerede fået flere op i det røde felt i landet mod syd, for nerverne sidder uden på tøjet, efter flere angreb og et masseskyderi for lidt over en måned siden.
– Tyskland har siden angrebene befundet sig i en tilstand på grænsen til hysteri. Politikere og meningsdannere overgår hinanden med bud på, hvordan man kan øge sikkerheden, fortæller Michael Reiter, DR´s Tysklandskorrespondent.
Han fortæller, at tyskerne dagligt skal høre om nye sikkerhedsforslag som tilladelse til at bære våben, burkaforbud, udvisning af kriminelle asylansøgere og flere overvågningskameraer.
Samtidig er planen et tegn på den tyske valgkamp, der skal afgøres ved parlamentsvalget til næste år. Og sikkerhed bliver et af de helt store emner.

Update på jordskælv i Italien
Dødstallet stiger i Italien, efter et jordskælv, der målte mere end 6 på Richterskalaen har jævnet hele byer med jorden. Det anslås, at mindst 247 mennesker har mistet livet.
Der er stadig mange, der meldes savnede og imens redningsfolkene graver folk ud af murbrokkerne, forventes dødstallet at stige. Det skriver Reuters.
Omfanget af katastrofen er nu ved at nærme sig et andet italiensk jordskælv i 2009, hvor 309 mennesker mistede livet.
Du kan læse mere her: Italien ramt af jordskælv så kraftigt som atombombe
Og her: MY EVENING NEWS: Messerschmidt trækker sig som formand og andre nyheder

Ambulance ramt af stenkast på motorvej
Nu er en ambulance blevet ramt af stenkast fra en motorvejsbro. Det skriver BT.
Det er den syvende gang i år, at der kastes sten eller træstammer ned på kørebanen, og indtil videre, har den farlige leg kostet en 33-årig tysk kvinde livet.
– Der lyder et kæmpe brag, og vi troede, at en fugl eller et andet dyr havde ramt ambulancen. Så vi stoppede straks op for at se, om vi havde ramt eller såret et dyr. Det er tydeligt, at der er en ordentlig bule i bilen efter en sten, for der skal virkelig noget gods til for at lave sådan et mærke, siger ambulancefører Henrik Hachel.
Han fortæller også, at havde stenen bare ramt nogle centimer ved siden af, kunne han have mistet sin ven, eller den kunne være gået gennem soltaget og have ramt en patient.
