Læs også:

Close

#OLiRio – hvorfor demonstrerer brasilianerne mod OL?

Nyheder  | 

OL burde være Brasiliens helt store øjeblik i spotlyset, men sportsbegivenheden overskygges af voldsomme demonstrationer, fortællinger om korrupte betjente, ekstrem fattigdom, vild rigdom og et land i krise. Hvorfor er OL i Rio ikke en glædelig begivenhed for alle? Forstå sagen på 1 minut

Det er nærmest en tradition, at de kritiske OL-historier fylder meget i medierne op til den traditionsrige sportsbegivenhed. Alligevel er der nogle optakter, der er præget af flere negative historier end andre, og OL i Rio er ved at indskrive sig på en knap så flatterende liste over skandaleolympiader.

Politisk kaos, ufærdige byggerier, møgbeskidt vand, korrupt politi, store økonomiske problemer og kriminalitet er nogle af de overskrifter, der har præget OL-optakten. Nu er befolkningen også begyndt at demonstrere mod OL, og for få dage siden fik demonstranter slukket den olympiske ild.

Men hvad er det, der sker i Rio? MY DAILY SPACE hjælper dig med at forstå sagen på ét minut.

Artiklen fortsætter under billedet.

Millioner af brasilianere har demonstreret mod OL gennem 2016. Her tilbage i marts. (Foto: Polfoto)
Millioner af brasilianere har demonstreret mod OL gennem 2016. Her tilbage i marts. (Foto: Polfoto)

Den brasilianske guldalder

Vi skal ikke længere tilbage end 10 år for at finde frem til Brasiliens guldalder. Landet var godt på vej ud af u-lands-status og til at blive Latinamerikas førende nation.

Landet vækstede, blandt andet fordi priserne på råvarer steg, og det levede Brasilien godt på. Præsident Lula Da Silva blev opfattet som en sand Robin Hood. Han satte en lang række sociale indsatser i værk, der trak 40 millioner mennesker ud af fattigdommen. Han fik VM og OL til Brasilien.

Da han kom til magten i 2003, var cirka 46 procent af befolkningen fattig og cirka 42 procent middelklasse. I 2008 var 33 procent fattige og middeklassen vokset til 52 procent af befolkningen.

Der var nogle, der mente, at der skulle gøres flere langsigtede investeringer i uddannelse og sygehusvæsenet. At man ikke kun skulle give de fattige penge og regne med, at de blev ved med at sælge stort til udlandet.

Læs også: #BlackLivesMatter: Hashtagget, der er blevet symbolet på USA’s racedebat

Artiklen fortsætter under billedet.

Den politiske elite er i vid udstrækning involveret i krorruptions- og andre tvivlsomme sager.
Den politiske elite er i vid udstrækning involveret i korruptions- og andre tvivlsomme sager.

Det store fald

Otte år senere i 2016, er det et markant anderledes billede, der tegner sig af Brasilien. Lula Da Silva står over for en stor korruptionssag om oliepenge, men meget tyder på, at hele den politiske top, både regering og opposition, er involverede i tvivlsomme sager.

Recessionen er i fuld gang, og det forventes, at Brasiliens økonomi krymper med fire procent i år. Statskassens regnskab er ikke godt, arbejdsløsheden er steget med 35 procent på bare ét år, og lønningerne er faldet. For slet ikke at tale om landets problemer med zika-virus, voldsomme miljøproblemer og bundkorrupt og skydegalt politi.

Tilbage i juni erklærede Rio de Janeiros guvernør delstaten i økonomisk undtagelsestilstand, og læger, politifolk, skolelærere, brandmænd og mange flere kan ikke få udbetalt deres løn.

Samtidig har landet indført en striks terrorlovgivning, der kan give op til 16 års fængsel, hvis man taler grimt til en betjent – uanset om du er brasilianer, turist, demonstrant eller journalist.

Imens buldrer OL-toget derud af.

Læs også: Globetrotteren Guldlok: Jeg får aldrig rigtig hjemve

Artiklen fortsætter under billedet.

Politi sprøjter peberspray i øjnene på demonstranter i Rio. (Foto: Polfoto)
Politi sprøjter peberspray i øjnene på demonstranter i Rio. Det lykkedes demonstranterne at få slukket ilden i en af faklerne. (Foto: Polfoto)

Ville slukke den olympiske flamme

Det er mange og overvældende problemer landet står over for. Det mener brasilianerne også.

Derfor har flere millioner af dem været på gaden i store demonstrationer. Politiet har budt turister velkomne med plakater med teksten “Velkommen til Helvede”.

En undersøgelse fra juli viser, at 63 procent af brasilianerne mener, at OL skader mere, end det gavner. Og ved et af sammenstødene mellem politi og brasilianere lykkedes det demonstranter at slukke den ene olympiske flamme. Demonstrationen handlede om den stigende forskel på rig og fattig, som OL har medført.

For alt imens landets borgere falder dybere og dybere ned i fattigdom og landets infrastruktur smuldrer, smides der masser af penge efter stadioner, der ligesom tidligere stadions fra VM i 2014 og andre OL-byggerier, formentlig aldrig rigtigt bliver brugt igen.

Med demonstrationer, dårligt vand, terrorfrygt, ringe boligforhold både for brasilianere og atleter, kriminalitet, tvivlsomt politi, korrupte politikere, zika-virus og et stærkt svækket sygehusvæsen, er det svært at forestille sig, at OL i Rio kommer til at gå helt godt.

Det er til gengæld nemt at se, hvorfor brasilianerne er trætte af de olympiske lege.

Læs også: OL 2016: De danske OL-håb og medaljechancer

OL buldrer videre i det brasilianske kaos. (Foto: Polfoto)
OL buldrer videre i det brasilianske kaos. (Foto: Polfoto)

snapchat.com/add/mydailyspace

Kilde: BBC, Information, DR, The Huffington PostThe GuardianInformation, Human Rights Watch, Amnesty, The Huffington PostPolitiken, CNNThe Guardian, Reuters/ritzau/AFP, DR, Huffington Post, Rio On Watch, The Telegraph, RT, Business Insider og Jyllands-Posten.

· Mere fra samme kategori ·