Læs også:

Close
ol 2016

OL 2016: De danske OL-håb og medaljechancer

Kultur  | 

Nu er De Olympiske Lege lige om hjørnet, og 120 danske atleter er ankommet til Rio – men hvem er de? Vi har taget et kig på nogle af de danske OL-deltagere

Det amerikanske medie Sports Illustrated har givet deres bud på, hvordan medaljerne bliver fordelt i samtlige discipliner, og holder deres forudsigelser stik, vil Danmark komme hjem med hele 11 medaljer. To af guld, fire af sølv og fem af bronze.

Fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark lyder målsætningen på 10 medaljer. Så skulle amerikanerne få ret, vil det blot være en positiv overraskelse.

Skjult talent

Anna Emilie Møller er netop fyldt 19 år og er efter kun fire forhindringsløb nu klar til OL. Anna stiller op i 3.000 meter forhindringsløb og har sat dansk rekord inden for distancen hele tre gange. Senest under OL-kvalifikationen i Finland med tiden 9:41,43 minutter, hvor hun slog sin egen rekord med hele ni sekunder.

Før atletikken begyndte at tage fart, spillede hun på ungdomslandsholdet i basketball. Den unge Møllers talent blev opdaget, da hun løb og vandt 10 kilometers landevejsløb under DM for efterskoler.

Hun begyndte efterfølgende i en løbeklub, og hendes naturtalent har nu taget hende hele vejen til OL i Rio, som den første danske kvinde på den distance.

Du kan se hendes første løb under de indledende runder lørdag den 13. august klokken 10:05-10:50 dansk tid.

 Masser af debutanter

    Følg flere debutanter i
    Atletik
    Badminton
    Bordtennis
    Cykling
    Fodbold
    Golf
    Håndbold
    Kajak
    Ridning
    Roning
    Sejlsport
    Svømning
    Triatlon

Der er masser af debutanter med i år, som er blandt de bedste i Europa. Blandt andet svømmeren Julie Kepp Jensen på 16 år, som er den yngste deltager i OL-truppen. Hun stiller op i 4 x 100 meter fri.

Julie blev for tre uger siden junior europamester i holdkap 4 x 100 meter. I Rio svømmer hun om guldet sammen med Sarah Bro, Mie Ø. Nielsen og Pernille Bluhme, som sammen fik en femteplads til EM i maj. Danmark har hele 15 svømmere med til dette års lege.

Derudover skal Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen for første gang repræsentere Danmark i disciplinen 49’er FX. Parret vandt guld under EM i april.

Ser vi på de mandlige atleter, har vi 25-årige Abdi Ulad og Viktor Bromer på 23. Abdi skal løbe sit første maraton i OL-sammenhæng. Hans bedste placering er bronze til U23 europamesterskaberne på 10.000 meter. Startskuddet til årets maratonløb går klokken 14:30 dansk tid på olympiadens sidste dag.

Bromer skal svømme om medaljer i 200 meter butterfly. Ikke nok med at han vandt guld under EM 2014 i samme distance, så har han også både dansk og nodisk rekord. Du kan følge hans OL-debut fra mandag den 8.

ol 2016
Hvis du ikke er så sportsinteresseret, kan du altid nyde de veltrænede kroppe. Her ses Viktor Bromer under dette års EM i svømning. (Foto: Polfoto)

Fanebæreren

Caroline Wozniacki skal være fanebærer og bliver den første kvindelige fanebærer siden 1988, hvor dressurrytteren Anne Grethe Tørnblad bar den Det bliver blot tredje gang, vi har en kvindelig fanebærer.

Det var også kun lige ved og næsten, da Wozniacki er kommet med på dispensation. Grundet en skade har hun kun kunnet deltage i en af to nødvendige Fed-cup turneringer, men derudover opfylder hun kravene. Dette bliver hendes tredje deltagelse ved legene.

ol 2016
Billede fra den 5. februar, da det blev offentliggjort, at Caroline skulle bære fanen. (Foto: Polfoto)

De største medaljehåb

Sports Illustrated og de danske bookmakere er lidt uenige om, hvilke danskere der løber med medaljerne, men der er bred enighed om, at Rene Holten Poulsen i enerkajak hiver en medalje med hjem – og højst sandsynligt en af guld.

Begge parter spår også gode medaljechancer for Torben Grimmel i 50 meter riffel (liggende) og Annika Langvad på mountainbike.

Derudover kan det blandt andre forventes at se Katja-Salskov Iversen & Jena Mai Hansen i 49’er-klassen, håndboldherrerne, mændene bag letvægtfireren samt svømerne Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen på præmiepodiet.

Du kan følge De Olympiske Lege på TV 2 og Danmarks Radio frem til den 21. august. Åbningscermonien vil blive vist natten til lørdag klokken 01 på TV 2.

Kilder: ol.dkTV2 Sport, Sports Illustrated, TV 2 Sport

 

snapchat.com/add/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·