Læs også:

Close

MY MORNING NEWS: OL 2016 slutter med salsa, Super Mario og guld til Danmark

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste morgennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

 

OL 2016 slutter med salsa, Super Mario og guld til Danmark

Det var en fest, som kun brasilianerne kan lave den, da OL i Rio 2016 skulle afsluttes i nat. Selv om himlen åbnede sig, og regnen silede ned, formåede det ellers problemfyldte OL at slutte af med samme manér, som legene blev åbnet med.

Det to og halv timer lange show bød på dansere, sangere, musikere og ikke mindst videregivelsen af fanen til Japan. Her skulle de nye værter give en forsmag på, hvad vi kan forvente os til legene i Tokyo i 2020, og ingen mindre end Japans premierminister kom op af et Super Mario-rør.

Du kan se hele showet her.

Til trods for at Danmark er et lille land, har vi klaret os ganske okay på medaljefronten. En 28. plads er det blevet til i forhold til guldmedaljer. Kigger vi på det samlede antal, indtager vi en delt 14. plads med ungarn. Til gengæld ligger vi i europæisk top. Det kan du læse mere om her.

Endelig sluttede Danmark sit OL eventyr af i Rio på den bedst mulige måde med guld til vores håndboldherrer.

OL 2016 slutter med salsa, Super Mario og guld til Danmark. (Foto: Polfoto)
OL 2016 slutter med salsa, Super Mario og guld til Danmark. (Foto: Polfoto)

Rød blok vil ændre voldtægtsparagraffen med samtykkeprincip

Socialdemokraterne, de Radikale og SF er gået sammen om at ville ændre lovgivningen, så seksuelle handlinger uden samtykke nu vil falde ind under voldtægtsparagraffen og straffes herefter. Det skriver Berlingske.

– Når vi kan høre, at der i konkrete sager rejses diskussion om, hvilket tøj pigen havde på, eller hvordan hun dansede, så har vi som samfund et problem. Vi ønsker simpelthen at føre vores lovgivning på voldtægtsområdet ind i den moderne virkelighed, siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

Det er blandt andet sagen om en gruppevoldtægt i Herfølge, hvor gerningsmændene først blev frifundet og senere dømt skyldige ved ankesagen, der har ansporet til rød bloks forslag. Læs mere her.

I følge Mette Frederiksen vil et samtykkeprincip sende et signal om, at alle har ansvar for, at seksuelle samkvem kun sker, hvis alle er enige om det.

Ikke alle er dog enige i, at et samtykkeprincip er en god ide.

– I de fleste sager om voldtægt er det påstand mod påstand. I sin reneste form vil man ende med at vende bevisbyrden om, og det er et fundamentalt opgør med dansk retspraksis. Vi vil risikere at få dømt nogle unge mænd, der er uskyldige, siger formanden for Den Danske Dommerforening Mikael Sjöberg.

Rød blok vil ændre voldtægtsparagraffen med samtykkeprincip. (Foto: Polfoto)
Rød blok vil ændre voldtægtsparagraffen med samtykkeprincip. (Foto: Polfoto)

 

Biler brændt af i dele af København

Et endnu ukendt antal køretøjer er blevet sat i brand i Valby og Christianshavn, fortæller politiet. Det er anden nat i træk, at der bliver sat ild til biler i hovedstaden. Det skriver Ritzau.

Mere end 10 biler blev antændt fra Christianshavn og ind mod indre by natten til søndag. Det samme er sket natten til mandag i Valby og Christianshavn.

I Sverige har man haft lignende problemer med biler, der er blevet udsat for hærværk siden juli. Det er i Stockholm, Uppsala, Göteborg, Malmø, Linköping, Lund problemerne har vist sig, men også andre steder. Derfor er dansk og svensk politi i dialog om sagerne for at se, om der er en sammenhæng.

I to dage er biler blevet brændt af i København. Her stod der engang en bil. Det eneste, der er tilbage nu er bilens batteri. (Foto: Polfoto)
I to dage er biler blevet brændt af i København. Her stod der engang en bil. Det eneste, der er tilbage nu, er bilens batteri. (Foto: Polfoto)

snapchat.com/add/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·