
Oh. My. God! Sådan lyder “Janice” i virkeligheden
Maggie Wheeler er kvinden bag den nasale Janice fra tv-serien Venner, og hun taler helt anderledes i virkeligheden
– Oh. My. GOD!
Sådan kender vi den berygtede og frygtede speedtalker Janice Litman fra New York, der får Chandler Bings løg til at kravle op i varmen, når han gang på gang overraskes af hendes tilstedeværelse – og ikke mindst: Hendes gruopvækkende latter.
Bag rollen som den irriterende newyorker er skuespillerinden Maggie Wheeler, og selv om hun også er født og opvokset i byen, er hun meget langt fra sin seriekarakter.


Det første, du vil lægge mærke til, når du ser nedenstående video med virkelighedens Janice, er stemmen. Maggie Wheeler lyder nemlig hverken lige så nasal eller skinger som sin populære rolle (heldigt for hende!). Maggie har simpelthen lavet sin stemme om hele vejen igennem.
Hun fortæller desuden, at Janice er en af hendes yndlingsroller nogensinde.
– Folk stopper mig tit i lufthavne og vil have mig til at sige: “You love me Chandler Bing, you just don’t know you love me”, fortæller Maggie Wheeler blandt andet.
Se videoen her: