Læs også:

Close
London, knivangreb

MY MORNING NEWS: Voldsomt knivangreb i London og andre morgennyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste morgennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Kvinde dræbt og fem sårede i London efter knivangreb

En kvinde er dræbt og fem andre sårede af en mand, der gik amok med en kniv i det centrale London. Politiet mistænker angrebet for at være linket til terror. Det skriver Reuters.

Angrebet skete på Russel Square, en park i det centrale London, der ligger i nærheden af et af de steder, hvor den engelske hovedstad blev udsat for et terrorangreb tilbage i 2005.

Gerningsmanden er en 19-årig mand, som politiet mistænker for at være psykisk syg. Motiv og eventuelt sammenhæng til terror er endnu ikke afklaret.

Reuters

London, knivangreb
En kvinde er blevet dræbt under et voldsomt knivangreb i London. (Foto: Polfoto)

 

Præsident Obama skræller flere år af straffen for 214 narkodømte

Obama har skrevet historie ved at forkorte straffen for 214 narkodømte på én og samme dag. Noget lignende er ikke sket siden 1900. Det skriver Det Hvide Hus og Ritzau.

67 af de indsatte har fået omstødt en livstidsdom og resten har fået forkortet deres dom.

– Alle de personer, der har fået nedsat deres straf, er fængslet efter love, som har haft forældede og urimeligt hårde strafudmålinger, lyder det fra Det Hvide Hus ifølge Ritzau.

Obama har benådet flere indsatte end de ni tidligere præsidenter – altså helt tilbage til John F. Kennedy. I alt har 562 mænd og kvinder fået nedsat deres tid, og 197 af dem har ellers kunne se frem til et helt liv bag tremmer.

Det Hvide Hus og /ritzau/

Obama skærer straffen ned for mere end 200 indsatte. (Foto: Polfoto)
Obama skærer straffen ned for mere end 200 indsatte. (Foto: Polfoto)

snapchat.com/add/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·