Læs også:

Close

MY MORNING NEWS: OL-svømmere lyver om overfald og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste morgennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

OL-svømmer løj om våbnet røveri

OL-svømmeren og medaljevinderen Ryan Lochte er kommet ud i en prekær situation. Det er han, fordi svømmeren har sagt, at han og tre andre svømmere var udsat for væbnet røveri, men overvågning fra gerningsstedet viser det modsatte. Det skriver CNN og DR.

Videoen viser, at de fire svømmere, der havde været til fest, stopper på en tankstation for at bruge toilettet. Her begår en af de fire svømmere hærværk mod toilettet, og det starter et skænderi mellem svømmerne og to bevæbnede vagter på tankstationen.

Vagterne trækker deres våben og kræver kontant betaling for svømmernes ødelæggelser, og da pengene er betalt, kører svømmerne fra stedet.

Ryan Lochte siger ellers, at han blev udsat for væbnet røveri, hvor han var blevet viftet ind til siden af politiet og blev udsat for væbnet røveri med en pistol for panden. Den historie blev senere ændret en smule, men Lochte står fast.

Hans tre svømmekammerater siger dog, at det var Lochtes ide at finde på en historie, og at de ikke er blevet røvet.

OL-svømmer løj om våbnet røveri. (Foto: Polfoto)
OL-svømmer løj om våbnet røveri. (Foto: Polfoto)

Ubåd fra Første Verdenskrig fundet i danske farvande

Et dykkerfirma har fundet en tysk ubåd af modellen UC-30, der sank i 1917 ud for den jyske vestkyst. Det skriver DR.

Ubåden har 18 miner og seks torpedoer om bord. Den ligger i 20 meters dybde i en sejlrende vest for Esbjerg og er halvt begravet af havbunden, som den har ligget på i 99 år.

Ubåden er den sidste i kortlægningen af tyske ubådes placeringer i dansk vand efter verdenskrigene. På grund af minerne og torpedoerne er det forbudt at fiske i en radius af 1.000 meter fra vraget.

Ubåd fra Første Verdenskrig fundet i danske farvande. Her er et billede af den tyske ubådsmodel U-53, også fra Første Verdenskrig. (Foto: Polfoto)
Ubåd fra Første Verdenskrig fundet i danske farvande. Her er et billede af den tyske ubådsmodel U-53, også fra Første Verdenskrig. (Foto: Polfoto)

Teenager stukket ned ved tankstation i Valby

En 19-årig dreng er blevet udsat for knivstikkeri ved Ingo-tanken på Vigerslevvej i Valby. Det skriver Ritzau.

Offerets tilstand er stabiliseret, og han er uden for livsfare, men det er endnu ikke muligt for politiet at oplyse, hvor mange gange den 19-årige er blevet stukket.

– Vi er ved at danne os et overblik, så jeg kan ikke sige så meget mere, end at der har fundet et knivstik sted, og at vi er på stedet og er i gang med efterforskningen, siger central efterforskningsleder Morten Smith fra Københavns Politi.

Politiet hører gerne fra vidner i sagen.

Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

snapchat.com/add/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·