Læs også:

Close

MY EVENING NEWS: Messerschmidt trækker sig som formand og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Messerschmidt trækker sig som formand

Morten Messerschmidt blev i sidste uge meldt for identitettyveri og må nu tage konsekvensen og trække sig som formand for DF i Europa-parlamentet, skriver Ritzau. Selv siger han om sagen:

– Jeg har anvendt en uformel ledelsesstil, hvor vi har talt om tingene på ugentlige møder af formel og nok oftest uformel karakter. Det har bygget på gensidig tillid, hvor vi talte både formelt og uformelt og ikke førte trufne beslutninger til protokols, men stolede på hinanden.

Dette har dog ikke fungeret efter hensigt, og han fortsætter:

– Denne uformelle facon har haft konsekvenser, som jeg ikke forudså. Det burde jeg, og det kan jeg ikke have siddende på min samvittighed. Det er simpelthen ikke godt nok, og det har jeg nu besluttet at tage konsekvensen af.

Sagen drejer sig om, at han uden samtykke har indsat to af Europa-Parlamentets medlemmer fra Dansk Folkeparti i bestyrelsen hos fonden Meld.

Morten Messerschmidt
Messerschmidt fik hele 407.966 personligestemmer til Europa-Parlaments-valget i 2014. (Foto: Polfoto)

Mystisk snigskytte skaber frygt i Aarhus

To gange denne uge har Østjyllands Politi fået meldinger om biler, der er blevet ramt af mystiske skud i Aarhus. Det skriver TV2.

Det er både en mor og hendes lille søn samt en lastbilchauffør, hvis biler er blevet ramt af skudene. 

Line Bang var ude at køre med sin otte måneder gamle dreng, da hendes bagrude pludselig splintrede ud over hele bilens bagsæde, hvor sønnen sad i en barnestol. 

Syv dage senere fik politiet en melding om en lignende episode, hvor en mandling bilist blev beskudt to steder. Det ene skud gik ind i bilens side. Det andet splintrede ligeledes ruden på passagersædet. 

Politiet siger, at episoderne tyder på, at der er tale om den samme gerningsmand, og at personen kan bruge et luftgevær. 

– Vi behandler det på nuværende tidspunkt som en overtrædelse af paragraf 252 i straffeloven. Det betyder, at gerningsmanden groft og hensynsløst har bragt andre mennesker i fare. Det er i sig selv ulovligt at skyde med den slags geværer i offentligheden, så vi ser med alvor på sagen, siger presseansvarlig ved Østjyllands Politi, Vagn Martinussen.

(Foto: All Over)
(Foto: All Over)

UPDATE: Dødstallet efter jordskælv stiger

Vi kunne i morges skrive, at et voldsomt jordskælv har ramt det centrale Italien natten til onsdag. Udover massive ødelæggelser og har både skælv og efterskælv kostet menneskeliv, og dødstallet er stigende.

Berlingske skriver, at der i følge de italienske myndigheder nu er mindst 38, som har mistet livet, og 38.150 personer meldes savnet. De frygter for, at tallet stadig vil stige.

Rescuers of Italian Protezione Civile and firefighters look for missing people on rubble of collapsed building in Amatrice, central Italy, where a 6.1 earthquake struck just after 3:30 a.m., Italy, 24 August 2016. The quake was felt across a broad section of central Italy, including the capital Rome where people in homes in the historic center felt a long swaying followed by aftershocks. ANSA/ MASSIMO PERCOSSI
Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om danskere blandt de tilskadekommende. (Foto: Polfoto)

Problemer hos Venligboerne

Den hurtigtvoksende græsrodsbevægelse er truet af interne problemer, skriver Politiken. Det er uenighed om identitet og strategi, der skaber problemer mellem gruppen fra Hjørring, hvor det hele startede, og Københavnergruppen.

– Når jeg ser noget, som er ødelæggende for bevægelsen, kunne jeg godt få lyst til at sige, at så må I lege et andet sted, siger Merete Bonde Pilgaard, der er stifter og formand i Hjørringgruppen.

Problemet er blandt andet, at de københavnske Venligboere er politisk orienterede, og stifter Merete Pilgaard mener, at den københavnske gruppe bevæger sig for langt væk fra den oprindelige tanke.

– Merete har en holdning om, at man kun skal lægge positive ting op på Facebook. Hun synes ikke, der skal være diskussioner eller debat, som er politisk motiveret. Det er der stor uenighed om, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen fra Københavnergruppen.

Konflikten har resulteret i, at begge parter prøver at få patent på navnet Venligboerne.

Der er dog ingen af dem, der har fået eneretten, da en afghansk kvinde med dansk statsborgerskab fra Venligboerne Djursland kom dem i forkøbet. Hendes ansøgning blev indsendt på baggrund af konflikt med københavnergruppen.

Venligboernes stifter, Merete Pilgaard.
Merete Pilgaard (center) stiftede i 2014 Venligboerne. I dag er der over 150.000 facebookmedlemmer. (Foto: Polfoto)

Bombeangreb i Thailand

Thailand blev tirsdag aften igen ramt af bombeangreb nær et hotel. Angrebet har kostet én livet og såret 30, i følge Reuters.

Som det ser ud nu, er ingen turister kommet til skade.

Det er ikke mere end to uger siden, Thailand sidste blev ramt af flere bombeangreb. Alle hændelser har været i populære turistbyer.

https://www.facebook.com/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·