Læs også:

Close

Makeuptrends fra modeugen SS17

Skønhed  | 

Den københavnske SS17-modeuge er nu veloverstået, og vi kan derfor tage et lidt nærmere kig på, hvad der har været af makeuptrends hos de forskellige designere

Lovechild1979: Blødt og fortryllende

Vi har set makeuploooks i hver ende af skalaen. Hos Lovechild1979 er det bløde, naturlige farver, der ser lidt “gennemsigtige” ud, og de skønneste brunlige nuancer der er godt tonet ud rundt om øjnene for at give et lækkert og sofistikeret udtryk.

lovechild
(Foto: Copenhagen Fashion Week)

By Malene Birger: Friskt og pink

By Malene Birger lavede også et roligt og lækkert look, som så friskt ud, som et rigtig sommerlook skal være. Der var pæn hud, nedtonede øjne og den fineste, pink blush på kinderne til at give det friske pust.

bymalenebirger
(Foto: Copenhagen Fashion Week)

Ole Yde: Knald på farverne

Ole Ydes presseshow var der lidt mere knald på. Der var både brugt sølv, pink og rød til at fremhæve hans skønne kreationer. Øjnene var lavet med en bred eyeliner over hele øjenlåget med et lille dup pink i øjenkrogen. På læberne var der en flot, postkasserød læbestift, der virkelig stod frem på catwalken.

Lala Berlin: Enkelt og alternativt med farvet mascara

Hos Lala Berlin var makeuppen simpel, men ret anderledes. Et clean look, lækker hud og en farvet mascara. Her går den blå makeup igen i detaljerne i tøjet.

lalaberlin
(Foto: Copenhagen Fashion Week)

Stasia: Dramatisk glimmer

Stasia var klart i den vilde og lækre ende. Der var lavet en form for maske i blåt glimmer, som gav et meget dramatisk look på catwalken og kunne ses i hele salen.

stasia
(Foto: Copenhagen Fashion Week)

 

Sådan kan du selv bruge modeugens makeuptrends:

Makeuptrends til modeugen er ikke altid noget, man kan tage og bruge direkte i sin dagligdagsmakeup. I Denne sæson er der dog et par looks, hvor du endelig bare skal stjæle det hele – så som Lovechild1979 og By Malene Birger.

I de andre looks skal du nok nærmere se det som en mulighed for at lege lidt med nogle enkelte detaljer – den røde læbe fra Ole Ydes show kender vi allerede. Brug for eksempel en sølvfarvet eyeliner helt nede i vippekanten for at lave et lidt anderledes look end normalt. Det er lidt mere festligt.

Den farvede mascara fra LaLa Berlin kan klart bruges som pynt. Helt ligesom et par lækre stiletter eller smykker, så kan et helt simpelt look, afsluttet med en farvet mascara være det perfekte look til en god bytur.

Den blå glimmer fra Stasisa show skal du nok også være lidt forsigtig med. Lav din makeup, som du bedst kan lide den, og så kan du eventuelt duppe lidt blåt glimmer midt på øjenlåget, så det har en effekt, når du blinker.

 

snapchat.com/add/mydailyspace

 

· Mere fra samme kategori ·