Læs også:

Close

Lulu’s drawer er behageligt luksusundertøj på budget

Mode  | 

Lulu’s drawer er et nyt skud på det danske modetræs stamme. Vi tog en snak med Catia Damm Ragus, som er en af hjernerne og hjerterne bag brandet

Midt under Copehagen Fashion Week lancerede lulu’s drawer i samarbejde med Magasin deres første lingerikollektion. Vi fik lov til at interviewe medejer og kreativansvarlig Catia Damm Ragus omkring tankerne bag den budgetvenlige kollektion af undertøj og nattøj.

Catia Damm Ragus har en kandidat i dansk og har ikke tidligere arbejdet i modebranchen, men hun har altid været meget interesseret i mode og tøvede ikke med at springe på, da chancen for at lancere sit eget brand bød sig.

Catia Damm Ragus startede i februar 2015 med at arbejde på lulu’s drawer sammen med May Choi, som har specialistviden inden for silke og undertøj, og iværksætteren Aksel Damm, der har erfaring med at starte firmaer op.

Selv har hun stået for opbygningen af hele universet omkring lulu’s og har, i samarbejde med brandets designer, været inde over produktudviklingen.

Hvorfor lingeri?

– Jamen det er, fordi vi synes, lingeri er noget, der enten bliver det pæne eller det behagelige, og vi ville gerne skabe noget, der kan være begge dele, og så ville vi gerne skabe en lingerilinje, hvor det ikke er så omstændigt, forklarer hun.

Lulu’s Drawer vil også gerne gøre shoppingoplevelsen mere overskuelig.

– Vi ville bare gerne skabe en helt basic linje, som kun havde få kvaliteter, få styles og få farver. Så ideen var egentlig, at hvis du vil have noget blonde, og du vil have en høj trusse, så er der kun én slags. Så i vores blondelinje har vi fire trusser: Vi har en høj, en hipster, en string og en lav trusse, og det er det.

lulu's drawer
Komforten er i højsædet, og alle bh’erne er uden bøjle. Her ses Leah Softcup bh, der står til 180 kroner. (Foto: lulu’s)

– Vi har lavet alle vores bh’er uden bøjle, så det er behageligt at have på, men stadig har de en støtte i den brede elastik. Det har jeg udviklet, for jeg synes tit, at de bh’er, der er uden bøjler, bliver til piger med bryster, der sidder, hvor de skal, forklarer Catia.

Hvor finder du inspiration?

– Det kan være tendenser både inden for modebranchen og bolig, men også bare ude i naturen eller arkitektur. Når der er noget, som jeg godt kan lide, så tager jeg tit et billede af det og tager det med hjem til nogle af de samarbejdspartnere, jeg har. Så kigger vi på det og arbejder det ind i.

Det har dog ikke været hovedinspirationskilden.

– Vi har egentlig mest taget udgangspunkt i de ting, vi har synes manglede ved undertøj. Så har vi kigget meget på materialer, som har kunnet det, vi gerne ville have, at de kunne.

Hvad er det, lulu’s drawer kan?

– En del af vores koncept er, at vi gerne vil give lidt mere, end man forventer. Hele den oplevelse med, at der er tænkt over alle detaljerne. Både i forhold til købsoplevelsen, i forhold til alle vores små ekstra ting såsom vores varer, der er lavet med franske sømme, så det også ser pænt ud indvendigt, både i vores trusser såvel som silkevarer, fortæller den stolte medejer.

lulu's drawer
Der arbejdes med fleksible materialer, så hvis man tager to kilo på, så sidder undertøjet ikke og skærer. På billedet ses Leah hipster, som koster 80 kroner. (Foto: lulu’s)

– Vi har lavet carelabels uden på det lille bånd, som de er pakket ind i, så man er fri for mærket, der sidder i trussen. Det er noget af det, som har være med til, at lulu’s har været rigtig lang tid undervejs, fordi jeg netop gerne vil tage højde for alle de små detaljer, som normalt irriterer mig.

Hvem er målgruppen?

– Det er ikke et spørgsmål om en aldersgruppe, men mere en type af kvinder. Den kvinde, som har sans for detaljer og godt kan lide det, man får med, når man køber de rigtig dyre varer, men hvor man her lige pludselig kan få nogle ting til en god pris, men samtidig kan få den samme oplevelse, som når man køber de dyre varer.

lulu's drawer
Lulu’s kimonoer skal renses, men deres andre silkevarer er i en vaskbar silke. Deres Scarlet kimono (billede) ligger i den dyre ende af skalaen til 2000 kroner. (Foto: lulu’s)

Hvordan er det at samarbejde med Magasin?

– Det er helt fantastisk for os, det er der ingen tvivl om. Især når vi har fået lov at komme ind i alle huse og på deres webshop fra start af. Hvilket jeg kan forstå på dem, at det er ret specielt, det gør de normalt ikke.

Lulu’s drawer har også ambitioner om det store udland.

– Det åbner også nogle døre for os andre steder, det er klart. Magasin kender alle, også i udlandet. Vi har også agenter i Holland, Belgien, Tyskland, Spanien og Italien lige nu, som er i gang med at sælge vores kollektion. Det er meget nemmere for dem, når de ved, at vi er inde i Magasin, og det er helt fantastisk.

Hvilket er dit yndlingsitem i kollektionen?

– Hvis jeg skal vælge en ting, så må det blive vores Shawn playsuit. Det er bare sådan en, der er behagelig at have på. Når man ligger og sover, trækker den ikke nogle steder, og så er der hul i ryggen. Hvis man skal på toilettet, skal den bare lige over skulderne.

Shawn playsuit black

Shawn Playsuit, 800 kr., Magasin

Hele kollektionen fås i hos Magasin både online og i butik. Lulu’s drawer udvider allerede med en fuld fashionkollektion til foråret.

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·