Læs også:

Close

Kulturtilbud i september: Gratis glæder til at starte efteråret på

Kultur  | 

Er der lavvande på kontoen i denne måned, eller vil du bare gerne spare, behøver du ikke at kede dig. Her får du en guide til gratis oplevelser i København, Århus, Odense og Aalborg

Odense

“Filmmusik skal høres i det fri”

Odense Film Festival er ikke slut endnu og præsenterer, sammen med Tiptoe Bigband, livemusik fra danske film på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik. Her vil solister fortolke dansk filmmusik under den åbne himmel.

Open air koncert, 1. september, Amfiscenen ved Brandts

… ligeledes skal film

OFF vil de efterfølgende dage invitere til 80’er-fest og romantik i selskab med Tom Cruise og Sidse Babett Knudsen, når de viser klassikerne Cocktail og Den eneste ene på det store lærred i det fri. Alt, du skal gøre, er at tage dine venner eller kæreste samt pakke picnickurven og tæppet under armen.

Cocktail, 2. september, Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik

Den eneste ene, 3. september, Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik

Cocktail Tom Cruise Brian (Tom Cruise) hat das Cocktail-Mixen professionell gelernt und ist stolz auf sein Koennen. - 01.01.1988-31.12.1988 Es obliegt dem Nutzer zu prüfen, ob Rechte Dritter an den Bildinhalten der beabsichtigten Nutzung des Bildmaterials entgegen stehen.
Se eller gense 80’er klassikeren med Tom Cruise i spidsen. (Foto: All Over)

Debat og kultur

Slå en lokal politiker i dart til Det Fynske Folkemøde, som vil blive en dag fyldt med debatter, musik, yoga, poetry slam og meget mere. Se det fulde program via linket.

Det Fynske Folkemøde, 3. september, Banegårdspladsen og mediehuset Fyens Stiftstidende

Ligestilling

I forlængelse af Det Fynske Folkemøde, hvor Dansk Kvindesamfund har en stand, vil der blive afholdt, hvad de kalder for en festlig og fredelig protest imod slutshaming, victimblaming, seksuelle overgreb og sexistisk dobbeltmoral.

Der vil være mulighed for at lave protestskilte med masser af glimmer ved deres stand.

SlutWalk, 3. september kl. 14, Kongens Have

slutwalk
Samtykke er såå pokkers sexet. (Foto: All Over)

Gadefestival

For tredje år i træk vil der blive fyret op under Odense til gadefestivalen Karrusel med over 80 artister, raverbusser, laserlys og meget mere.

Desværre er det kun muligt at deltage gratis i gadefesten fredag og i deres afterburner søndagshygge, hvor der vil være mulighed for at pleje sine tømmermænd i behagelige omgivelser. Dagen vil byde på blandt andet loppemarked og lidt roligere toner.

Vil du opleve hele festivalen, kan du købe et armbånd for 245 kroner og 195 kroner for studerende.

Karrusel, 8. til 11. september, skiftende lokation

Odense Food Festival

Man slipper højst sandsynligt ikke uden om at skulle bruge nogle penge, men vi vil stadig gøre jer opmærksomme på, at der i uge 37 er Odense Food Festival.

Odense Food Festival, 12. til 18. september, skiftende lokation

Byens fortid

Det er ikke nogen hemmelighed, at der i Odense centrum er store igangværende udgravninger, men hvad finder arkæologerne egentlig?

Udgravningerne har ført til en masse levn fra Odenses middelalder. Fundene er udstillet i forhallen på Møntergården under navnet “Gemt under gaden” og kan opleves helt gratis. Der vil løbende ske udskiftninger.

Gemt under gaden, frem til den 6. november, Møntergården 

Aarhus

Til de studerende

Skal du til at starte studie, eller skal du bare starte op efter sommerferien? Så tag i Mølleparken den 1. september, hvor der bliver afholdt en masse aktiviteter for studerende i anledning af studiestart.

Hæng ud med vennerne, og lær dine medstuderende bedre at kende til en dag fyldt med musik, happenings og underholdning.

Studiestart Aarhus, 1. september, Mølleparken

Adressing Architecture

Over 80 af dette års afgangselever fra Arkitektskolen Aarhus har lavet deres afgangudstilling under titlen “Adressing Architecture”.

Kom og oplev udstillingen og se, hvordan eleverne løser tidens samfundsmæssige udfordringer med fokus på bæredygtighed og innovation. Der er projekter, som skal hjælpe med alt fra Udkantsdanmark til integration af flygtninge.

Adressing Architecture, 3. august til 16. september, Arkitektskolen Aarhus

Få trænet lattermusklerne

Zulu Comedy Festival slår i september vejen forbi Aarhus, hvor der på Ny V58 vil være en masse stand up. Der vil kun være ét gratis arrangement, men følg linket for det fulde program, hvor der vil være events helt ned til 25 kroner … hvilket helst ikke skulle vælte budgettet.

Blandt andet kommer Mark le Fevre og Dan Andersen.

Zulu Comedy Festival, 5. til 10. september, Ny V58

På kunsttur i skoven

Tag i Riis Skov og oplev 12 værker af 38 kunstnere. Værkerne er et resultat af kunstnernes oplevelse af skoven og deres kærlighed til naturen.

Gå langs den afmærkede rute, og oplev kunstværkerne på egen hånd, eller få en gratis rundvisning. Der er rundvisning to gange om ugen. Tirsdage klokken 17 og fredage klokken 10.

Songs From The Woods, frem til den 10. september, Motionspladsen på Skovtoften

Aalborg

Vandsport på fjorden

Aalborg Cablepark er gået sammen med Surf og Ski om en wakeboardingevent. Der vil ikke være mulighed for at stå selv, men til gengæld har de inviteret fire udenlandske professionelle riders fra Liquid Force team.

Programmet består af fremvisning er nye produkter fra Liquid Force og opvisning samt tips og tricks fra de fire wakeboarders. Zurf vil være vært for en forfriskning på dagen.

Få en lille forsmag her:

Aalborg Wakeboard Session, 1. september kl. 15, Aalborg Cable Park

Øl og årstidens fødevarer

Nordkraft lægger lokaler til Øllets dag og fødevaremarked. I kedelhallen vil der være stande med årstidens fødevare fra:

Faunøs Bageri, Bikongen, Frugthaven, Staudeengen, Karlsens Delikatesser, Rosenbeck Frilandskød, Ostemanden fra Vindblæs, Frk. Ronne, Onkel Moustache, Jensens Frilandsgrise, Adelino, Ækvatorkaffe, Ny Vrå, Slagter Engen, Sylteriet, Venmark Fisk og Tante Lilla.

Derudover vil der på Turbinetorvet være ti bryggerier, som er inviteret af Danske Ølentusiaster. Her kan du både blive klogere på brygningskunsten og smage deres øl.

Fødevaremarked, 3. september, Nordkraft

Gode vibes

Kig forbi café 1000fryd lørdag den 3. september, når de dedikerer en hel aften til roots and dub-musik. Aftenen vil byde på alt fra tidlig jamaikansk roots til nutidig dub og går under navnet Rebel Roots.

Rebel Roots, 3. september, 1000fryd

(Foto: Polfoto)
1000fryd har lagt op til en lækker aften i deres hyggelige rammer. (Foto: Polfoto)

Bæredygtighed i fokus

I september sætter Aalborg Kommune en hel uge af til at sætte fokus på bæredygtige tiltag i kommunen inden for miljø og social ansvarlighed. Under hele ugen vil der være en masse arrangementer, der handler om transport, økologi, bæredygtigt byggeri, urban farming, vindenergi og meget mere. Følg linket for nærmere information omkring arrangementerne.

Bæredygtighedsfestival, 10. til 17. september, Skiftende lokation

Her er en video fra åbningsdagen til sidste års festival.

Genbrug for de unge

Er du mellem 15 og 25, har du nu mulighed for at få ryddet ud i din garderobe. Til Bazaar KUL kan du købe, sælge og bytte dit tøj. Det er gratis at have en stand, du skal blot melde dig til på Facebook. Det er efter først til mølle-princippet, og tilmeldingerne starter den 1. september klokken 19.

Vil du bare gerne have fat i nogle nye klude, kan du komme til bazaaren, der finder sted to uger efter klokken 18.30 til 22.00.

Bazaar KUL, 15. september fra kl. 18.30, KUL Nordkraft

København

Kunstens uge

Copenhagen Art Week startede allerede den 26. august, men fortsætter frem til den 4. september. I løbet af festivalen vil du kunne opleve et væld af ferniseringer, kunstture, -talks og -udstillinger. Så saml dine kunstbuddies og kom af sted!

Se hele programmet her:

Copenhagen Art Week, 26. august til 4. september, skiftende lokation

Få grønnere fingre

Byhaverne og lokaludvalget på Nørrebro står bag Byhavefestivalen, der indbyder alle til at smage på byen i bydelens taghaver, baggårde, byhaver og grønne laboratorier.

Bliv klogere på urban gardening og hvordan du dyrker din egen frokost i storbyen. Følg linket for at se det fulde program.

Byhavefestival, 1. til 4. september, Nørrebro

Cope’en’waken

Traditionen tro inviterer Red Bull dig samt de bedste danske og udenlandske wakeboardere til Cope’en’waken, når Frederiksholms kanal bliver forvandlet til en kabelpark for en dag.

DJ Er Du Dum eller Hvad fyrer op for musikken, imens de 12 riders giver deres bedste i kampen for vinde, og du drikker en kold med dine venner.

Cope’en’waken, 3. september, Frederiksholms kanal

En weekend for madelskeren

Munchies Danmark har sammen med VICE lavet en madfestival, der bliver afholdt i Kødbyen. Her vil der være madboder, langbordsmiddage, musik, talks, madkurser, urban gardening og en reel chance for at dine tænder løber i vand.

Dette er endnu én af dem, som nok ikke ender med at være helt gratis, men det koster i hvert fald intet at nyde musikken, blive inspireret og opleve deres urban gardening kunstprojekt og talks i samarbejde med Space10.

PS. Ben & Jerrys lancerer en ny is under festivalen og deler gratis smagsprøver ud.

Munchies Festival, 3. og 4. september, Kødbyen

Simon Jul i slagterbutikken "Spis min gris"
Blandt andet giver Simon Jul et kursus i tatar. (Foto: Polfoto)

Musikalsk fest på tværs af kulturer

Region Hovedstaden byder sammen med forskellige arrangører og spillesteder til Copenhagen World Music Festival fyldt med musik og unikke kulturelle møder. Festivalen vil byde på noget for både store og små.

Året tema er “Good vibes fra Mellemøsten” med ønsket om at sætte et positivt fokus på det konfliktfyldte område.

CPH World Music Festival, 7. til 12. september, skiftende lokation

Digte, som du aldrig har fået dem før

Det Kongelige Teater byder velkommen til poetry slam med de græske myter og sagn i Skuespilhusets foyer.

Hvis du ikke er bekendt med poetry slam, er det en konkurrence i mundtlig litteratur. I dette tilfælde vil nogle af tidens bedste poetry slammere dyste inden for emnet græske myter og sagn.

Poetry slam, 17. september, Skuespilhuset

· Mere fra samme kategori ·