Læs også:

Close

Guide til Paris: Sådan tager du de bedste Instagram-billeder

Når Anna ikke bruger sin tid på at gå i skole, elsker hun at kigge efter nye ting, hun kan tilføje til sin garderobe, holde sig opdateret med de nyeste beauty- og modetrends, være sammen med familie og venner, se Netflix og spille badminton. Anna bruger også meget af sin tid på de forskellige sociale medier – specielt Instagram og Snapchat.

Vi har lavet en lille guide over de seværdigheder, du bare skal se i Paris, og hvordan du blærer dig med din tur på Instagram

Vi har samlet en masse tips til de seværdigheder, der er et must at se i Paris, og hvordan du kan bruge Instagram til at være den sejeste turist i byen.

Hvordan du bruger Instagram til at blive den sejeste turist:

En ting, du skal vide om Paris, er, at byen er delt op i arrondissementer, en slags bydele. Så når postkoden hedder 75008, ligger stedet i det ottende arrondissement. Det kan godt være lidt forvirrende, men det deler bare den store by op i områder.

Musée du Louvre – 75001

Du skal selvfølgelig se Louvre, hvis du kommer til Paris. Museet er et must see, og der er også mange andre flotte kunstværker end Mona Lisa. Vær forberedt på ekstreme mængder af turister, der konstant stopper op og vil tage billeder. Det her er et af de steder, hvor du godt må gå lidt turist/insta-amok (specielt udenfor ved glaspyramiderne).

Hvis du gerne vil lave et rigtigt jeg-er-i-Paris-og-leger-turist-foto, kan du tage et billede, hvor det ligner, du holder på en af pyramiderne. Du vil hurtigt se, at dette er en ret stor trend.

Min storebror Alexander er med på at lege turist. (Foto: Privat)

Jardin des Tuileries – 113 Rue de Rivoli, 75001

Tuilerierne er en stor have, ligesom Kongens have. Der er meget smukt og også meget Insta-venligt. Tuilerierne er stort set placeret lige midt i det hele, for omkring den store have ligger Louvre, Concordepladsen, Champ Elysees og en hel masse andre ting. Der er også udsigt til Eiffeltårnet fra haven.

Også i Tuilerierne (Foto: Privat)
Også i Tuilerierne. (Foto: Privat)

Eiffeltårnet – Champ de Mars, 5 Avenue Anatole France, 75007

Endnu en fransk klassiker er selvfølgelig Eiffeltårnet. Hvis du gerne vil op i Eiffeltårnet, kan jeg anbefale at købe billetter i forvejen i stedet for at stå i kø til at komme op i tårnet. Disse billetter bliver ret hurtigt udsolgt, så hvis du ved, du skal til Paris, skal du nok overveje at købe billetterne så hurtigt som muligt.

Hvis du står på en af broerne over Seinen og kan se Eiffeltårnet, er det her en god måde at vise, du er i Paris.

Der er flere forskellige måde at være turist på. (Foto: Privat)
Der er flere forskellige måde at være turist på. (Foto: Privat)

Pixelfigurer på mure rundt omkring i Paris

Rundt omkring i Paris sidder der nogle små pixel-billeder på murene. De er megasøde og helt klart noget, du skal holde øje med. De er nemlig gode at poste på Insta. De små mosaikbilleder har ikke én placering, da de er over det hele, og så længe du bare kigger op en gang imellem, skal du nok finde nogle. Men mange af mosaikkerne er i det latinske kvarter.

Billederne er lavet af forskellige kunstnere tilbage i 1990’erne, hvor det var en trend at lave disse billeder. En af de mere kendte street-kunstnere hedder Invader, det er dog ikke til at sige, hvor mange af figurerne han har lavet.

Invader: Man kan finde hans “værker” på Instagram: @invaderwashere.

De fine billeder i forskellige dele af Paris (Foto: Privat)
De fine billeder i forskellige dele af Paris (Foto: Privat)

Mine fire favorit-seværdigheder:

Place de la Concorde – 75008

Concorde-pladsen er en stor plads inde midt i Paris, som også fungerer som en rundkørsel for rigtig mange biler, så du skal altså passe lidt på, når du går rundt der. Inde midt i pladsen står en obelisk. Franskmændene fik obelisken af Egypten i 1829, og den er omkring 3.300 år gammel nu, hvilket gør den til det ældste monument i Paris.

Obelisken er rigtig smuk og meget svær ikke at få øje på. Hvis du kommer fra Tuilerierne og går videre over den store gade ved Concorde-pladsen, ender du på Champs-Élysées.

Musée Picasso – 5 Rue de Thorigny, 75003

Picassomuseet ligger i kvarteret Marais, som er et rigtig godt område at shoppe i, ligesom der er mange gode caféer. Derfor kan det være en meget god ide lige at smutte forbi dette vildt fine museum for at få en pause fra butikkerne.

Konceptet med, at der kun er malerier fra én kunstner, er rigtig fed, da du kan fordybe dig i en persons udvikling i stedet for at se en masse forskellige stilarter af malerier. Selv om Picasso oprindeligt var fra Spanien, boede han en hel del år i Paris, så derfor er det også rimelig oplagt at besøge hans værker der.

I kvarteret er der også mange unge, så hvis du gerne vil se mennesker på din egen alder, kan det være stedet, du skal bo.

Nogle af malerierne på museet. (Foto: Privat)
Nogle af malerierne på museet. (Foto: Privat)

Centre Georges Pompidou – Place Georges-Pompidou, 75004

Normalt tænker man på shopping, når man hører ordet “center”, men Pompidou-centret er mere kendt for sin kunst og arkitektur: Centret er “vendt på vrangen”, så al indmaden ligger udenpå. Det skal opleves.

På øverste etage ligger der en rigtig fin restaurant, og ude foran centret er der en fin plads, hvor mange unge hænger ud. På pladsen ligger Stravinsky-springvandet med en masse figurer lavet af Niki de Saint Phalle. Nogle af figurerne drejer rundt en gang imellem. På pladsen er der også en masse gøglere, der optræder og maler på jorden, så der er altså masser af muligheder for at tage spændende billeder.

Pont des Arts – Pont des Arts, 75006

Du har helt sikkert hørt om kærlighedsbroen i Paris. Den er simpelthen så fin at kigge på, og hvis du er på kærestetur til Paris, kan det være en hyggelig ting at sætte en lås på den store bro. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at der er så mange låse på broen, at noget af rækværket nogle gange falder ned.

Broerne, der går over Seinen, er simpelthen så hyggelige og pæne (Specielt Pont des Arts og dens nabo Pont Neuf), så det er helt klart en ting, du skal gøre i Paris: Gå på de fine broer!

Billeder af den romantiske bro fra oktober, da jeg var der med min familie. (Foto: Privat)
Billeder af den romantiske bro fra oktober, da jeg var der med min familie. (Foto: Privat)

 

mydailyspace-facebook-logo-400x331

 

· Mere fra samme kategori ·