
Forskning: Dækning af kvinder i sport er ulige og sexistisk – også til OL i Rio
Et nyt studie viser, at mænd og kvinders præstationer i sport dækkes meget forskelligt. Også dækningen af OL i Rio kritiseres for at være sexistisk og nedværdigende overfor kvindelige atleters resultater
OL i Rio har haft en hård medfart. Fra kæmpe demonstrationer fra brasilianerne op til OL, over konkurrencebassiner, der pludselig bliver algegrønne natten over til larmende tilskuere.
Nu kan OL i Rio også risikere at blive kendt som det OL med den mest sexistiske mediedækning. Flere er nemlig begyndt at påpege måden, hvorpå kvindelige atleter, deres præstationer og kroppe omtales i forhold til deres mandlige modstykker.
At dækningen af kvinder og mænd er skæv, er ikke noget, der er særligt for OL i Rio. Et studie fra Cambridge University Press viser nemlig, at der er stor forskel i måden, mænd og kvinder beskrives i sport generelt.
Læs også: #OLiRio – hvorfor demonstrerer brasilianerne mod OL?
Artikel fortsætter under billedet.

Hvor ordene oftest brugt om kvinder er: alder, ældre, gravid, gift og ugift, er topsøgeord på mændene: hurtigst, stærk, stor, ægte, alle tiders.Mænds præstationer beskrives med ord som: slog, vinde, dominerer og slås, hvorimod ord, der kobles på kvinder er: konkurrere, deltage og stræbe.
Derudover viste undersøgelsen også, at kvindelige atleter ofte omtales med barnlige ord, såsom piger, hvorimod mænd ikke lige så ofte omtales som drenge. Det er to gange så sandsynligt, at kvinder omtales som damer, frem for at mænd omtales som herrer og ikke bare mænd.
Kvinder er lækre, gravide og unge
Ved at analysere 160 millioner ord fra årtiers aviser, akademiske tekster, tweets og blogs har man fundet ud af, at det er tre gange så sandsynligt, at mandlige atleter omtales i forbindelse med sport, hvorimod kvinder omtales i forbindelse med deres samlivsstatus, alder eller udseende.
– Folk er måske ikke klar over de forskellige måde, folk fokuserer på de kvindelige atleters udsende og ægteskabelig status. Undersøgelsen er kun deskriptiv – og forsøger ikke at komme med svar på de store spørgsmål – men det bringer ting frem, som folk ikke nødvendigvis er klar over, når de taler om forskellige køn i sport, siger sprogforsker fra Cambridge Universitet Sarah Grieves til CNN.
Selv om sporten har forbedret sig i forhold til lønninger, er chancerne stadig store for, at vi stadig vil tale mere om kvindelige tennisspilleres kjolelængder, frem for mændenes shortslængder. Det er kvinders personlige liv, deres tøjstil og generelle ydre, der fokuseres på fremfor deres atletiske evner.
Mandesporten er normalen
Undersøgelsen viser også, at navnene for kvindelige sportsdicipliner viser, at de adskiller sig fra normen – de mandlige atleter. Et eksempel er fodbold. Fodbold med mænd hedder fodbold. Fodbold med kvinder hedder kvindefodbold.
– Du ville aldrig komme ind på kontoret dagen efter en kamp og sige: “Så du mandefodbold i går?”, forklarer Grieves.
Hvorvidt det er et mediefænomen eller en del af en samfundsdiskurs, har undersøgelsen ikke gravet frem. Og ifølge Sarah Grieves er det svært at vide, hvad der kom først, hønen eller ægget. Forskeren vil dog bruge OL i Rio 2016 til at komme nærmere et svar.
Eksempelvis bruges der forskellige ord om de to køn, og kvinder omtales ofte som piger.
Læs også: OL 2016: De danske OL-håb og medaljechancer
Fem eksempler på sexistisk dækning
Desværre er der en god håndfuld mere eller mindre sexistiske udtalelser om de kvindelige OL-atleter. Her er fem eksempler:
1: Beklædningen af de egyptiske volleyball-kvinder vs. de tyske
Et foto af den egyptiske volleyballspiller Doaa Elghobashy og Tysklands Nada Meawad, satte snakken i gang, da flere fokuserede på den egyptiske fuldt tildækkende uniform frem for, at kvinderne udgjorde det første kvindelige egyptiske volleyhold nogensinde.
Både Elgobashys uniform, men senere også den meget lille og afslørende tyske uniform satte snakken i gang.
2: Kvindelig svømmers navn droppes til fordel for mandlig svømmers
Da svømmer Simone Manuels skrev historie og vandt guld ved OL, valgte den amerikanske avis Mercury News at beskrive sejren med følgende overskrift: “Olympiaden: Michael Phelps deler historisk aften med afro-amerikaner.” Det fik avisen senere en del høvl for på de sociale medier.
We apologize for an insensitive headline earlier on a story about Simone Manuel and Michael Phelps’ medal wins. https://t.co/ykWvcddaKf
— Mercury News (@mercnews) 12. august 2016
3: Da svømmer slog rekord, og hendes mand fik æren
Da den ungarske svømmer Katinka Hosszu slog en verdensrekord, sagde en NBC-kommentator om hendes ægtemand og træner “og her er manden, der er ansvarlig (for hendes sejr red.)”. NBC har siden fået på puklen flere gange for deres dækning af OL, som mange mener er sexistisk.
After a woman just won a gold medal, announcer literally said, “And there’s the man responsible,” as camera showed her husband/coach.
— Elizabeth Picciuto (@epicciuto) 7. august 2016
4: Sammenlignede gymnaster med piger i storcenter
Igen var NBC på banen, da kommentatoren beskrev USA’s totalt dominerende og storvindende gymnastikhold som en flok piger, der stod og hang ud i et storcenter.
https://twitter.com/ndiblasio/status/762408940684636160?ref_src=twsrc%5Etfw
5: Lerdueskyder blev beskrevet som mands kone efter sejr
Da lerdueskyderen Corey Cogdell-Unrein vandt bronze ved OL, valgte Chicago Tribune at fejre hendes sejr med følgende overskrift:
“Bears-spillers kone vinder bronze i dag ved olympiaden i Rio.”
Ligesom NBC fik Chicago Tribune en skideballe på de sociale medier.
Wife of a Bears’ lineman wins a bronze medal today in Rio Olympics https://t.co/kwZoGY0xAX pic.twitter.com/VZrjOvr80h
— Chicago Tribune (@chicagotribune) 7. august 2016
Kilder: MY DAILY SPACE, Cambridge University Press, The Telegraph, The Huffington Post, Politiken, Cambridge New, The Huffington Post, CNN, AJ+, The Huffington Post, Fox News, Jyllands-Posten, Buzzfeed, Mercury News og The Washington Post.