Læs også:

Close

Du ved, det har været modeuge, når …

Kultur  | 

Du opdager, at der rent faktisk er andet i livet end champagne, catwalks og stiletter. Desværre. Tjek de otte andre tegn på, at det har været modeuge, her

Det har været modeuge. Når du søger på hashtagget #cphfw på de sociale medier, vil du kunne konkludere, at det bugner med god stil, lækker mad og en hel del champagne! Det er ikke helt tilfældigt, at modeugen har sit glamourøse look ud ad til, for der bliver delt rigtig meget på de sociale medier i løbet af de tre dage, modeugen varer.

Siden Instagram kom til, er #cphfw blevet tagget 68.678 gange. Det må altså siges at være populært at flashe sin deltagelse. Derfor gjorde vi det selvfølgelig også.

Du ved, det har været modeuge, når:

… når vi pludselig føler os platfodede

Hov, har du tabt dig? I højden altså.

Når modeugen er i gang er størstedelen af branchen pludselig vokset med 10 centimeter. Vi vralter nemlig fra show til show i de fine sko. Endelig er der en god anledning til at tage dem på! Når vi når modeugens sidste dag, kan man tydeligt se, at de høje sko er skiftet ud med flade, komfortable sko. Men flot så det ud i starten.

(Foto: All Over) Stiletter
(Foto: All Over)

… du ikke længere får champagne til morgenmad

Det er svært ikke at ankomme til et modeshow uden at blive tilbudt en form for alkohol. Vi klager skam ikke, når der bliver stillet en Aperol Spritz eller et glas rosé eller champagne foran os. Vi skal bare huske at spise også!

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

… du ryster af kaffeabstinenser

Dagene i modeugen kan være meget lange. Fra tidligt morgen til sen aften. Derfor er koffein i store mængder stort set uundværlige. Det er ikke den gode fløde kaffe, vi har med på farten, men ofte en skinny soya latte to-go … Vi skal jo holde formen også! Men nu skal vi finde en anden undskyldning for at fylde os med den tjærefarvede drik.

(Foto: All Over)
(Foto: All Over)

… når skabet er tomt for energibarer

En god snack for blodsukkeret er energibarer. På den måde kører vi færre poser slik ned og holder os til en eller to barer om dagen. Det bilder vi i hvert fald os selv ind. Men de smager jo også godt. Og er lidt sunde. Nu er det tilbage til kage. Hvor ærgerligt.

https://www.instagram.com/p/BBVDjjtP6ln/?taken-by=elisabethbf

… når det er spild at gå og flashe sin dyre modetaske på gaden

Når man vil fanges af de internationale streetstyle fotografer, hjælper det en hel del af have en dyr it-taske hængende over skulderen. Denne modeuge i København var Gucci et meget populært taskemærke i gadebilledet.

… når lyset bliver alt for skarpt uden de store solbriller

Vi har ikke kigget filterfrit på himlen i en uge nu. Regn, slud, sol eller sågar indenfor – solbrillerne skal på! Måske er det en Karl Lagerfeld- eller Anna Wintour-trend, der har smittet af (under modeugen var det nok nærmere tømmermændene fra den vilde designerfest dagen før, som skulle skjules). I hvert fald bliver vi nu blændet, hvis vi forsøger at tage dem af, så vi beholder dem lidt på endnu. Så behøver vi heller ikke bruge tid på at lægge makeup.

https://www.instagram.com/p/BBdNEdFP6i8/?taken-by=elisabethbf

… når de fleste er gået væk fra de farverige outfits

Den danske modebranche har virkelig taget farverne ind i deres garderobe. Det er ikke længere sort med sort på. Vi kan faktisk rigtig godt lide det. I den uge, det varede. For farverne er blevet pakket væk igen i takt med kameralinserne. Lidt synd, for farver klæder faktisk de fleste mere, end man måske skulle tro.

(Foto fra: Mariajernov.com Photo af Daniel Bruno Grandl, The urbanspotter)
(Foto fra: Mariajernov.com Photo af Daniel Bruno Grandl, The urbanspotter)

… når du igen kan nå at se hele dit insta-feed

Dit Instagram-feed har været fyldt med modeugebilleder i en uge, og er nu endelig sluppet helskindet ud af fashionposts, så du rent faktisk kan nå at scrolle helt ned til der, hvor du sidst slap. Ah! En lettelse!

 

IMG_4054

 

Læs også: Sådan rydder du ud i garderoben

 

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·