
MY EVENING NEWS: Danmark topper europæisk medaljeliste og andre nyheder
Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis
Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danmark er det land i Europa, der klarer sig bedst under OL
Hvis man måler i forhold til indbyggere, er Danmark det land, som har vundet flest medaljer i Europa. Derudover ligger Danmark nummer tre på en tilsvarende liste over alle lande.
Danmark ligger, med sine 13 medaljer, blandt andet langt over vores skandinaviske naboer Norge og Sverige, der har henholdsvis tre og otte medaljer.
I følge TV2 er der fem Amerikanske atleter for hver dansker i Olympiaden. Hvilken ikke gør det mindre overraskende, at USA er den mest medaljevindende nation under legene. I skrivende stund har de 100 medaljer og ligger langt fra Kina, som ligger nummer to med 58 medaljer.
Tiden må vise om, vi kan rykke yderligere op på ranglisten.

Patienterne tager konsekvensen af det enorme pres på sygehusene
Det er ikke nogen hemmelighed, at der mangler hænder på de danske sygehuse, men det er kommet frem, at de på Køge sygehus giver patienterne beroligende medicin, når personalet har for travlt til alle patienterne.
– Hvis man medicinerer ud fra en norm om, at man har begrænsede ressourcer og ikke ud fra patientens helbredsmæssige behov – så begår man skade på patienten og handler i strid med sit ansvar som autoriseret sundhedsperson, siger sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet til Politiko.
Han mener at fejlen ligger hos ledelsen og fortsætter:
– Det er et spørgsmål om, at man som ledelse skal sikre, at afdelingerne har de ressourcer, der er nødvendige, for at kunne løse opgaverne sundhedsfagligt forsvarligt.
Formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman, er enig og fortæller til DR:
– Det, vi skal sikre, er, at vi får det bedst mulige ud af de knappe ressourcer, vi har, selvom de er presset, for det må ikke gå ud over patientsikkerheden, at man har en travl hverdag. Det er fuldstændig uacceptabelt.

FN skyld i koleraududbrud i Haiti
De Forenede Nationer indrømmer, at kloakvand fra en FN-lejr var skyld i spredning af kolerabakterier i Haiti i forbindelse med jordskælvet i oktober 2010, skriver Ritzau.
Sygdommen er vandbåren og har ikke været i landet i over 100 år, men har siden ulykken krævet over 90.00 liv, samt smittet 800.000.
Både læger og forskere kan bekræfte, at smitten kom fra den flod, som FN-lejren for fredbevarende soldater forurenede med deres kloakvand.
FN har, til trods for indrømmelsen, aldrig villet vedkende sig ansvaret og har påberåbt sig diplomatisk immunitet, som appeldomstolen i New York torsdag valgte at opretholde.
Ofrene for smitten har nu, sammen med deres advokater, 90 dage til at gå til den Amerikanske højesteret.

Bilbomber i Libyen koster 12 mennesker livet
To bomber er afgået imod det Libyske militær, der kæmper for at få Islamisk Stat ud af byen Sirte, som de tog kontrollen over sidste år. Det er også her deres vigtigste base uden for Irak og Syrien befinder sig i følge Ritzau.
De militære styrker begyndte for tre måneder siden at tilbageerobre byen og har i dag kontrollen i et boligkvarter i byen.
USA støttede den 1. august de Libyske styrker med et luftangreb. Hvilket i følge amerikanerne selv er et af 62 angreb mod IS fra deres side.